Del artiklen:

Stadig strammere myndighedsregulering på realkreditområdet hæmmer nu konkurrencen. Seneste eksempel er Realkredit Danmarks bidragsforhøjelser med henvisning til Finanstilsynets tilsynsdiamant. BRFkredit direktør siger lige ud, at netop denne regulering hæmmer konkurrencen. Konkurrenceekspert vurderer, at det har ført til et oligopol.

Mens der på den ene side bliver skreget på mere konkurrence i realkreditsektoren, så er store dele af den offentlige regulering med til at dæmpe præ-cis den samme konkurrence. Det vurderer direktør Lars Sandberg fra BRFkredit overfor Økonomisk Ugebrev. Han bakkes op af tidligere kontorchef i Konkurrencestyrelsen gennem 26 år og indehaver af Konkurrenceraadgivning.dk, Niels Rytter. Et aktuelt eksempel på offentlige regulering, der hæmmer konkurrencen, er Finanstilsynets nye tilsynsdiamant på realkreditområdet. Der er blandt eksperter udbredt enighed om, at det er nødvendig med en form for pejlemærker eller regulering. Men den måde, reguleringen er skruet sammen på har den uheldige effekt, at det begrænser konkurrencen. Reguleringen, der skulle sikre låntagerne gode og billige låneprodukter, er nu med til at hæmme konkurrencen og med til at fordyre de samme produkter. Det er i sidste ende til skade for låntagerne. Netop tilsynsdiamanten er af Realkredit Danmark blevet anvendt som argument for de seneste bidragsforhøjelser for rentetilpasningslån. Eksperter påpeger, at Realkredit Danmarks argument er legitimt, selvom netop dette element i tilsynsdiamanten først træder i kraft fra 2020. Reguleringen sætter et loft for, hvor stor en del af et realkreditinstituts udlån, der maksimalt må refinansieres på henholdsvis et kvartal og i løbet af et år, nemlig 12,5 procent og 25 procent.

En af årsagerne til denne regulering er, at man ikke vil risikere for store samtidig refinansieringsbeløb belært af problemerne i efteråret 2008. Derfor kunne man tro, at Finanstilsynet ville sætte et maksimum på beløbet for refinansiering. Men det er ikke det, de har gjort. I stedet har de sat et loft i procent af det enkelte instituts udlån. Det rammer først og fremmest de små institutter som f.eks. BRFkredit, fordi andre regler betyder, at det samtidig er vigtigt, at de enkelte obligationsserier er forholdsvis store.

Netop den tendens, der ligger i den offentlige regulering om at prøve at presse institutterne væk fra både variabelt forrentede lån og afdragsfri lån går imod kundernes ønske. Det betyder, at alle institutter bliver presset til at begrænse denne type udlån, og dermed har de reelt ikke plads til alle nye kunder. ”Det er med til at låse en fordeling af markedet mellem institutterne fast. Og det betyder, at reguleringerne fører til en markedsdeling, hvor institutternerne et stykke ad vejen er låst på deres relative størrelser,” siger Lars Sandberg.

”Det centrale er, at der er få aktører med forholdsvis stabile markedsandele, og det er netop kendetegnet for et oligopolistisk marked med neutraliseret konkurrence,” siger Niels Rytter. Han peger på, at netop på den type markeder vil prisforhøjelse hos en stor aktør – som vi så med Nykredit/ Totalkredit – føre til at de andre følger efter. ”Det ville ikke ske, hvis det f.eks. var et benzinselskab, hvor der konkurreres voldsomt, og hvor nye aktø-rer nemt kan etablere sig,” siger Niels Rytter.

Regulering trækker hver sin retning
Den enorme iver efter at indføre alle mulige typer regulering af den finansielle sektor er på flere måder efterhånden et kludetæppe, der trækker i hver sin retning. Et konkret eksempel er på den ene side Finanstilsynets diamant på realkreditområdet, og på den anden side international regulering. Internationale regler kræver, at den enkelte obligationsserie er på mindst 500 mio. EUR, hvis den skal have den højeste likviditetsstatus. Det fik i foråret BRfkredit til at samle de årlige refinansieringer til kun at være en gang om året for på den måde at sikre volumen nok til serierne. Men det går dermed stik imod Finanstilsynets tilsynsdiamant, der forsøger at presse institutterne til at sprede deres refinansieringer udover året.

”Ved at samle det i en auktion, så rammer vi nemmere Finanstilsynets loft på maksimalt at refinansiere 12,5 procent i løbet af et kvartal, og dermed begrænser det vores muligheder for at tage disse lån ind,” siger Lars Sandberg. Han efterlyser mere smidige regler, så der f.eks. kunne komme en bagatelgrænse. Bare 30 mia. kr. i refinansiering i et kvartal vil få BRFkredit til at ramme loftet, mens f.eks. Nykredit-koncernen kan refinansiere langt over 100 mia. kr. Reglerne favoriserer dermed de store institutter. ”Den samlede lovgivning gør, at det ikke er nemt for nye aktører at komme ind, og dermed fastholdes et marked med beskeden konkurrence,” siger Niels Rytter.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen: