Fagbevægelsen har igen i de indgåede overenskomster krævet mere i pension i stedet for mere i løn til deres medlemmer. Landets førende økonomer er ellers enige om, at danskerne allerede sparer for meget op til pension. CO-industri har for godt en kvart million danskere forhandlet tre pct. hjem, hvor alt kan gå til pension efter eget valg. Nu bliver det endnu nemmere for politikerne at ændre loven, så pensionerne kan bruges til andre ting, f.eks. boligkøb, barsel og mere frihed, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar
Stadigt flere politikere på Christiansborg har det seneste år støttet, at pension skal kunne bruges til andet end pension. F.eks. til boligkøb, pause i arbejdslivet, mere barsel eller uddannelse har alle været nævnt. Og med de nye overenskomster er det rykket endnu tættere på.
For der er allerede for mange penge i omløb i pensionssystemet. Og alle dem, der nu igen har fået mere i pension, stod allerede til at få udbetalt mere i pension, end de får løn på arbejdsmarkedet.
Sådan lyder vurderingen fra en af landets tungeste kapaciteter på det danske pensionssystem. ”Det kommer faktisk bag på mig, at fagforeningerne har valgt at øge pensionerne. For vi ved jo godt, at de er ret høje i forvejen. Debatten om de høje pensioner har været intens lige siden den seneste pensionskommission, der konkluderede det samme,” siger Per Bremer Rasmussen, der i 15 år sad i spidsen for brancheorganisationen Forsikring & Pension.
”Når man i et system med høje dækningsgrader vælger at bruge lønmodtagernes løn på pensionsopsparing, synes jeg man skal gøre sig umage med at sikre, at medlemmerne får noget ud af den her ekstra pensionsopsparing i sidste ende. Systemet i dag er meget stift; men hvis man indbyggede større fleksibilitet, så ville det være mere værdifuldt for den enkelte pensionsopsparer,” vurderer han.
Spørgsmålet er nu, om store dele af fagbevægelsen er endt med at lave et stort selvmål i det første store forlig mellem arbejdsgiverne og CO-industri, der netop er faldet på plads for 230.000 danske lønmodtagere.
Det er der ikke ret mange i fagbevægelsen, der ønsker at svare på. Fagbevægelsens Hovedorganisation henviser til CO-industri, som igen henviser til Dansk Metal. Her vil man i først gerne stille op til interview, men fortryder og svarer, at medlemmerne ikke får for meget i pension. HK Privat svarer slet ikke på Ugebrevets henvendelse.
Rigeligt til pension
I Teknisk landsforbund vil forbundsformand Jannik Frank Petersens gerne svare på spørgsmålet om, hvorfor det er klogt at spare mere op i pension – fremfor penge i hånden.
”Det er stadig ulige fordelt, hvor meget man sparer op. Vi er optaget af at sikre et ordentligt niveau for alle grupper og i hele landet, så alle kan opretholde en god levestandard – også som pensionister. Det er velkendt, at det, som indbetales tidligt i arbejdslivet, har størst betydning ved pensionering. Så det vil fortsat være en prioritet på det private arbejdsmarked, nok også ved kommende overenskomstforhandlinger. Når det er sagt, så er vi i Teknisk Landsforbund interesseret i at kigge på modeller for opsparing, der kan bruges i forskellige faser af livet,” skriver han på en mail til Ugebrevet.
”Vi ved ret præcist, hvem der har høj pensionsdækning, og hvem der ikke har. Gruppen af faglærte medarbejdere har i dag over 80 pct. af deres slutløn i pension. Det tal stiger endda til over 90 pct. over de næste ti år i takt med, at pensionssystemet bliver fuldt modnet. Og det er inden, man tager hul på eventuel friværdi og opsparing i frie midler. Hvis man tager det med i betragtning, ender man på over 100 pct. Det viser nyere beregninger fra CBS,” siger Per Bremer Rasmussen, der tilføjer:
”Tallene fra CBS viser i øvrigt, at 33 pct. af pensionsopsparerne kan forvente en dækningsgrad på over hundrede pct.,” siger han.
Så rigtigt mange i den faglærte gruppe vil blive rigere som pensionister end lønmodtagere. Så skulle man tro, at der i stedet var problemer hos de ufaglærte, men her er tallene bare værre endnu.
Dertil kan nævnes, at de ti pct. dårligst lønnede danskere i dag har en dækningsgrad på over 100 pct., oplyser Per Bremer Rasmussen.
I denne uge landede så endnu et forlig for de ansatte i Finanssektoren, og her ser det ud til, at man har bedre føling med regnestykkerne og de politiske vinde. Medlemmerne af Finansforbundet fik reelle lønstigninger og ikke pension.
Carsten Vitoft
