I en kommentar skriver rådet, at ”Rådet blev orienteret af Erhvervsministeriet om status på processen for henstillingen fra Rådet om aktivering af en sektorspecifik systemisk buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber. En sektorspecifik systemisk buffer er et målrettet kapitalkrav. Bufferen adresserer systemiske risici relateret til institutternes eksponeringer over for ejendomsselskaber og udmåles på baggrund af institutternes risikovægtede eksponeringer. Dermed bevares risikofølsomheden og institutter med mere risikable lån, som afspejlet i deres risikovægte, vil få et højere kapitalkrav.
Niveauet for en buffersats skal vurderes minimum hvert andet år. Bufferen kan frigives helt eller delvist, hvis de identificerede systemiske risici materialiserer sig eller aftager.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, har 30. november offentliggjort sin vurdering af det danske tiltag. EBA er enige i de identificerede systemiske risici. EBA vurderer, at tiltaget adresserer risici proportionelt, uden at påvirke institutternes kreditgivning i lyset af indtjeningen i sektoren.”
Morten W. Langer