Opbygning af systemiske finansielle risici i Danmark

Store dele af dansk økonomi er fortsat hæmmet af restriktioner for at begrænse smittespredningen med covid-19. Mens aktiviteten i dele af servicesektoren er meget begrænset, oplever andre sektorer kraftig fremgang. Den samlede økonomiske aktivitet må forventes at tage kraftigt til i takt med, at økonomien genåbnes, og større dele af befolkningen bliver vaccineret.

De finansielle forhold er generelt lempelige, og aktivpriserne er steget kraftigt. Renterne er lave, og markedsdeltagerne forventer, at de forbliver lave i de kommende år. Det vil understøtte fortsat lave finansieringsomkostninger og stigende aktivpriser. Den nuværende situation i Danmark med meget lempelige finansielle forhold, stigende aktivpriser og udsigter til hurtig økonomisk genopretning danner grobund for opbygning af risici.

Kreditinstitutternes indtjening var positiv i 2020. Kreditinstitutternes tab som følge af covid-19 har indtil videre været relativt begrænsede. Det skyldes til dels, at de statslige hjælpepakker har understøttet virksomheder og husholdningers økonomi. I takt med at restriktionerne ophæves og hjælpepakkerne udfases, vil virksomhederne komme tilbage på almindelige markedsvilkår, hvor rentable virksomheder forsætter driften mens urentable virksomheder ophører.

Risikoopbygning på boligmarkedet

En række indikatorer viser tegn på risikoopbygning på boligmarkedet, især i København by. Boligsalget i både København og resten af landet er steget kraftigt. Boligprisvæksten for hele landet er ligeledes taget til. Udlånsvæksten er fortsat moderat, men det skal ses i lyset af, at gælden allerede er på et højt niveau. Tilsvarende er afdragsfrie realkreditlån fortsat meget udbredte, især blandt de mest forgældede boligejere.

De meget lave finansieringsomkostninger og muligheden for afdragsfrihed i kombination med en høj boligefterspørgsel skaber risiko for yderligere risikoopbygning i form af kraftige stigninger i boligpriserne og højere gældsætning.  Rådet ser med stigende bekymring på udviklingen og vil analysere effekterne af forskellige tiltag rettet mod boligmarkedet. Rådet forventer på sit næste møde at henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet.

Den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark holdes uændret

Rådet anbefaler, at satsen for den kontracykliske kapitalbuffer holdes uændret på 0 pct. Rådet forventer at henstille om en forøgelse af bufferen i midten af 2021, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system eller økonomien rammes af et nyt negativt stød. Da der som udgangspunkt går 12 måneder, fra det besluttes at hæve bufferen, til en forøgelse træder i kraft, vil institutterne først skulle opfylde et positivt bufferkrav i midten af 2022. I lyset af de meget lempelige finansielle forhold kan der blive behov for en relativt hurtig genopbygning af den kontracykliske kapitalbuffer.

Øvrige emner

Rådet kan fremover henstille om aktivering af den systemiske buffer. Implementeringen af kapitalkravsdirektivet, CRD V, i Danmark pr. 1. januar 2021 medfører en række ændringer i rammerne for bankernes kapitalbufferkrav, herunder muligheden for at fastsætte en systemisk buffer i tillæg til de øvrige kapitalbufferkrav. Den systemiske buffer kan anvendes, hvis der vurderes at være systemiske risici i det finansielle system, som ikke er adresseret af de øvrige makroprudentielle instrumenter. Den systemiske buffer kan benyttes til at adressere systemiske risici generelt, eller risici forbundet med specifikke grupper af eksponeringer.

Rådet drøftede Europa Kommissionens rapport om gearingsratio-buffere for nationale systemisk vigtige institutter, SIFI’er. Alle kreditinstitutter i EU skal fra 30. juni 2021 opfylde et gearingsratiokrav på minimum 3 pct. af de samlede eksponeringer. For institutter med lave risikovægte kan gearingskravet overstige de risikobaserede kapitalkrav. Nogle institutter vil ikke kunne anvende deres kapitalbuffere fuldt ud til at absorbere tab, før de rammer minimumskravet til gearingen. Globalt systemisk vigtige finansielle institutioner skal opfylde et krav om en gearingsratio-buffer i tillæg til gearingskravet. Kravet om en gearingsratio-buffer er som følge af covid-19 udskudt med 1 år til 1. januar 2023. Europa Kommissionen vil først tage stilling til tilsvarende gearingsratio-buffere for nationale SIFI’er i forbindelse med Europa Kommissionens review af det makroprudentielle rammeværk i 2022.