Fra Risikorådet:
Udviklingen i inflationen og renterne præger risikobilledet. På baggrund af udsigten til lavere inflation forventer markederne mere lempelig pengepolitik i løbet af 2024. Ændring i forventningerne til renteudviklingen medfører dog risiko for en pludselig markedskorrektion. Den høje indtjening i kreditinstitutterne bidrager fortsat til at styrke institutternes robusthed mod potentielle tab.
Risikobilledet præges i høj grad af udviklingen i renterne og inflationen. Inflationen er faldet betydeligt i løbet af 2023 i USA, euroområdet og Danmark. De faldende energi- og fødevarepriser, samt stramningen af pengepolitikken har bidraget til fald i inflationen, som nu gradvist nærmer sig ECB og Federal Reserves målsætning på 2 pct. Faldet i inflationen har medført, at markedsdeltagerne nu forventer rentenedsættelser i løbet af 2024. Dog kan højere lønvækst bidrage til at opretholde det underliggende prispres, ligesom geopolitiske spændinger kan føre til prisudsving. Den amerikanske økonomi har vist sig robust, mens aktiviteten i den europæiske økonomi er stagneret i 2023, dog fortsat med stærke arbejdsmarkeder. Forventninger til en blød økonomisk landing har bidraget til en indsnævring af kreditspændene på bl.a. virksomhedsobligationer samt højere aktiepriser. Skiftende forventninger til inflations- og renteudviklingen indebærer dog en risiko for en pludselig markedskorrektion.
Boligmarkedet viser tegn på en afdæmpning i prisudviklingen, efter at boligpriserne steg igennem størstedelen af 2023. Særligt prisen på ejerlejligheder i København er steget i løbet af 2023. Boligskattereformen, der trådte i kraft 1. januar 2024, kan have bidraget til at fremskynde køb af ejerlejligheder og dermed presset priserne op. Derudover er høj beskæftigelse og fremgang i reallønnen med til at forklare fremgangen i priserne mere generelt. Rentestigningerne de seneste år har dog gjort det relativt dyrere at købe bolig. På erhvervsejendomsmarkedet har der været relativt få ejendomshandler og større afslag i handelspriserne. Hverken bankernes eller realkreditinstitutternes opgørelser viser tegn på forværring af kreditkvaliteten, og samtidig har bankernes kreditstandarder været uændret imens realkreditinstitutternes er strammet.
Institutterne yder generelt færre afdragsfrie lån ifm. boligkøb sammenlignet med tidligere. Dog er andelen af nyudlån med både afdragsfrihed og variabel rente steget siden 2022. Renterne på nystiftet realkreditgæld er steget betydeligt i takt med de pengepolitiske renteforhøjelser. Der er de kommende år fortsat udsigt til stigende renteudgifter for danske husholdninger med 3 og 5 års rentebinding, som endnu ikke har været gennem rentetilpasning. Lønstigninger vil understøtte husholdningernes evne til at servicere deres gæld.
Institutternes indtjening er fortsat høj. De systemiske kreditinstitutters resultater nåede et højt niveau i 2023, og var særligt drevet af højere nettorenteindtægter, mens positive kursreguleringer og lave nedskrivninger også bidrog til indtjeningen. De fleste af de største institutter forventer lavere årsresultater i 2024, om end fortsat høje, sammenlignet med 2023. Det afspejler bl.a., at flere af institutterne forventer højere nedskrivninger. Den høje indtjening gør det muligt for institutterne at øge overdækningen til deres kapitalkrav, samtidig med at de kan udbetale udbytte.
SIFI-institutterne er i varierende grad eksponeret over for landbruget. En kommende CO2e-afgift kan få betydning for økonomien i mange bedrifter, særligt bedrifter med animalsk produktion. Omfanget afhænger af bl.a. afgiftssats, omstillingsevne og mulig kompensation.
