Væksten forventes at aftage markant i slutningen af 2022 og i 2023 som følge af de stigende renter og den højeste inflation i flere årtier. Presset i dansk økonomi er særligt tydeligt på arbejdsmarkedet, hvor manglen på arbejdskraft fortsat er stor.
Øget volatilitet og mindre likviditet på markederne afføder større behov for likviditetsstyring i institutterne. Centralbankerne strammer pengepolitikken på baggrund af den høje inflation. Som konsekvens er renterne på især lange stats- og realkreditobligationer steget, mens aktiepriserne er faldet. Generelt har der været store udsving på både aktie- og obligationsmarkederne i 2022, som også har været præget af de forringede vækstudsigter og krigen i Ukraine. Endelig er der store prisudsving på en række energi- og råvaremarkeder, som øger kravene til sikkerhedsstillelse på disse markeder. Det har betydet mindre likviditet på markederne, hvilket afføder et større behov for, at institutterne har fokus på deres likviditetsstyring. Institutterne har dog fortsat pæn afstand til deres likviditetskrav.
Institutternes indtjening er fortsat stabil med lave nedskrivninger. De stigende renter forventes fremadrettet at bidrage til øget indtjening i institutterne. De fleste af de systemiske institutter har enten fastholdt eller opjusteret forventningen til 2022-resultatet baseret på regnskaberne i 1. halvår. Udviklingen i institutternes indtjening indebærer, at de har god mulighed for at opbygge midler til at modstå tab som følge af tiltagende inflation, stigende renter og udsigt til lavere vækst. Institutterne står fortsat over for en betydelig cybertrussel, der påvirkes af krigen i Ukraine.
Der er stadig tegn på risikoopbygning i institutternes kreditgivning. Kreditvæksten til erhverv er taget til siden midten af 2021. Historisk har høj kreditvækst været en af bedste indikatorer for senere tab på udlån. Den høje efterspørgsel efter kredit bunder bl.a. i høj økonomisk aktivitet i flere brancher og lageropbygning. Institutterne har kapacitet til at understøtte levedygtige virksomheder med likviditet. Samtidig ses der en bevægelse fra fastforrentede lån over til lån med variabel rente og afdragsfrihed, hvilket særligt er sket i forbindelse med låneomlægninger i 1. halvår af 2022. Højt forgældede boligkøbere udgør fortsat en betydelig del af nyudlånet.
Rådet observerer, at øget udbredelse af lån med variabel rente og afdragsfrihed bidrager til risikoopbygning
Den seneste udvikling i realkreditrenterne har ført til en hastig udbredelse af variabelt forrentede lån uden afdrag, hvilket særligt er taget til i forbindelse med låneomlægninger i 1. halvår 2022. På baggrund af den seneste udvikling i kreditgivningen til husholdningerne vurderer Rådet, at der fortsat bygges risici op i det finansielle system. Udbredelsen af variabelt forrentede lån uden afdrag øger boligejernes følsomhed over for rentestigninger i en tid, hvor udsigt til høj inflation, rentestigninger og lavere økonomisk vækst præger dansk økonomi. Boligejere med variabelt forrentede lån uden afdrag er særligt følsomme over for rentestigninger, da det kan medføre en betydelig reduktion af deres rådighedsbeløb. Samlet set kan øget følsomhed over for rentestigninger øge institutternes tab ved et konjunkturtilbageslag. Rådet vedtog derfor en observation om, at den øgede optagelse af variabelt forrentede lån uden afdrag bidrager til opbygningen af risici i det finansielle system. Det er vigtigt, at boligejere, der optager lån med variabel rente og afdragsfrihed, har tilstrækkelig luft i økonomien til at kunne håndtere store rentestigninger. Det er særligt vigtigt for de boligejere, der øger deres gæld betydeligt i forbindelse med låneomlægninger.
