“Rigtige” robotfonde bliver kapitalforvalternes næste digitale tiltag

Markedet for formueforvaltning er under forandring. Lavrentemiljøerne, nye reguleringer, ESG-krav mm. har ændret kundernes efterspørgselsmønster mod lavere omkostninger, og det nødvendiggør, at kapitalforvalterne må tilpasse og effektivisere forretningen.

Storbankernes indtjening på kapitalforvaltning er under hårdt pres, og det begynder de større banker nu at reagere på ved at indrette deres forretninger anderledes end tidligere. Presset på lønsomheden fremgik af Økonomisk Ugebrevs temaanalyse af kapitalforvaltere i ØU Finans/CFO #21/2019. Gennemgangen viste, at Danske Bank Wealth Management måtte se indtjeningen falde med 30 procent i 2018, men også Nordea og Nykredit oplevede faldende indtjening.

Ifølge manager Henning Skov Jensen fra rådgivningsfirmaet Capital Market Partners, der i foråret 2019 lavede en markedsundersøgelse af investeringstendenserne i de nordiske lande, har lavrentemiljøerne, nye reguleringer, ESG-krav mm. sat gang i den nye udvikling:

LAVE AFKAST GØR KUNDER PÅHOLDENDE
”Kunderne efterspørger i stigende omfang prisbillige passive investeringer frem for de dyrere aktivt forvaltede investeringer. De aktivt forvaltede investeringsprodukter koster op til 1,5 pct. mere end et passivt produkt, hvilket frister mange investorer til at spare i disse tider med lave forventninger til fremtidigt afkastpotentiale. Det ændrede produktmix resulterer således i faldende indtjening fremadrettet. Dertil kommer, at forvaltningsgebyret på såvel passive som aktivt forvaltede investeringsprodukter er under pres. Den stigende volumen på passive investeringer skaber stordriftsfordele, hvilket muliggør en løbende sænkning af forvaltningsgebyret på disse produkter, og det giver således også et afledt pres på forvaltningsgebyret for de aktive investeringsprodukter,” siger Henning Skov Jensen.

At gebyrerne generelt er under pres kom senest til udtryk i starten august af 2019, hvor SydInvest af konkurrencemæssige årsager var nødsaget til at skære i formidlingsprovisionerne for en række porteføljeafdelinger. Formidlingsprovisioner har siden indførelsen af MiFID II-direktivet været faldende, da formidlingsprovisionens størrelse skal stå mål med den leverede service og kvaliteten af denne, det vil sige en form for proportionalitet. Der er dermed en øvre grænse for, hvor store gebyrer kunderne kan opkræves.

Danske Bank Wealth Management har for nylig proklameret en større omlægning af forretningsmodellen, hvilket bl.a. indebærer en større satsning på passive investeringsprodukter og risikopræmiestrategier på bekostning af aktivt forvaltede produkter. Samtidig vil Danske Bank Wealth Management investere i en effektivisering af hele it-infrastrukturen for at være konkurrencedygtig på udviklingen i markedspriserne. Danske Bank Wealth Managements øgede satsning på risikopræmiestrategier sker ved øget brug af kvantitative løsninger.

Henning Skov Jensen bekræfter denne trend i markedet og giver følgende eksempel: ”Om kort tid lancerer Qblue Capital, med tidligere ATP-direktør Bjarne Graven Larsen i spidsen, en række investeringsporteføljer baseret på kvantitative algoritmer, hvor udvælgelsen af værdipapirer foregår systematisk og regelbaseret. Strategien i porteføljerne er baseret på alternative risikopræmier, der ikke er sammenfaldende med de traditionelle risikopræ-mier fra aktier og obligationer”.

ET IT-GAME
Hele investeringsområdet bliver i fremtiden et stort it-game, vurderer han. Digitaliseringen af investeringsprocesserne ventes at fortsætte de kommende år. De første investeringsrobotter havde deres indtog på det danske marked for et par år siden, da Danske Bank lancerede investeringsrobotten June. Sidenhen er der kommet flere investeringsrobotter på markedet, f.eks. Darwin (BankInvest), Nora (Nordea), Sparindex (SparInvest), Munnypot (Jyske Bank) og Nord.Investments.

Investeringsrobotterne har indtil videre ikke haft den helt store succes, idet der sammenlagt kun er placeret omkring 1,2 mia. kr. via dem. Dermed ser det ud til, at det vil tage mere end et årti at få tjent udviklingsomkostningerne hjem. Robotterne er dog under fortsat udvikling: ”Over de næste fem år forventes resultaterne af de senere års massive investeringer i Machine Learning også at påvirke investeringsmarkedet. Maskinerne kan eksempelvis langt hurtigere end en person gennemtrawle og fordøje store informationsmængder, som kan påvirke investeringsmarkedet,” siger Henning Skov Jensen.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her