Så meget skal de 25 rigeste familier betale i ny formueskat

Debatten om Socialdemokratiets forslag til formueskat har fra start været kaotisk og præget af uklarhed og manglende forberedelse. Efter kritik af, at forslaget ville være et dødsstød for det danske startup- og vækstmiljø, har partiet oplyst, at formuen skal opgøres ud fra bogførte egenkapitaler i unoterede selskaber – og altså ikke markedsværdier. Trods den markante justering af forslaget er der fortsat betydelig usikkerhed om konsekvenserne. For de 25 rigeste familier i Danmark skal efter det nye forslag betale 1,7 mia. kr. i formueskat. Hertil kommer et potentielt provenu fra udbytteskat på ekstra 1,2 mia. kr., skriver fagredaktør Ejlif Thomasen i denne analyse, hvor der sættes tal på formueskatten for hver af de 25 velhaverfamilier.

Debatten om den nye formueskat har indtil nu været præget af, at forslaget har været ualmindeligt upræcist og ukonkret. Alene den seneste uge er Socialdemokratiets forslag blevet markant ændret, så formueopgørelsen ikke længere skal baseres på markedsværdier af personligt ejede virksomheder, altså typisk familieejede virksomheder og venture-ejede vækstvirksomheder.

Justeringen kommer efter en voldsom kritik fra iværksættermiljøet, som har fremhævet, at de skulle betale formueskat af fiktive høje værdiansættelser på virksomheder, der endnu ikke tjener penge. Kritikken har fået flere ledende socialdemokrater til at melde ud, at man i stedet vil tage udgangspunkt i virksomhedernes bogførte værdier – altså egenkapitalen i regnskaberne.

For de fleste virksomheder vil det betyde en lavere formueværdi end markedsværdierne. Men også denne model åbner for en række nye usikkerheder. Økonomisk Ugebrev har opgjort formueskatten for de 25 rigeste danske familier på baggrund af det reviderede forslag, som rejser nye problemstillinger.

Allerede for den rigeste danske familie, LEGO-familien Kirk Kristiansen, opstår der betydelige tvivlsspørgsmål. Familien, der består af faderen Kjeld og de tre børn Thomas, Agnes og Sofie, ejer tilsammen 98,5 pct. af moderselskabet Kirkbi, hvor den bogførte egenkapital er 75,3 mia. kr.

Alene ud fra tallene i Kirkbis regnskab vil de fire personer tilsammen skulle betale omkring 376 mio. kr. om året i formueskat. Ser man nærmere på regnskabet, opstår der imidlertid et helt centralt spørgsmål omkring formueopgørelsen.

Kirkbi har nemlig valgt et regnskabsprincip, hvor datterselskaber indregnes til anskaffelsessum. Altså de værdier, som selskabets aktiver oprindeligt er indkøbt til, som er langt lavere end den reelle egenkapital.

De vigtigste aktiver under Kirkbi er dels et ejerskab på 75 pct. af Lego og dels et 100 pct. ejerskab af Kirkbi Invest. I regnskabet indgår datterselskaberne med en samlet værdi på 47,4 mia. kr. – både i 2024 og 2025.

Men den bogførte egenkapital i Kirkbi Invest er 75,1 mia. kr., mens Lego har en bogført egenkapital på 41,4 mia. kr., hvoraf Kirkbi altså ejer 75 pct. Samlet svarer det til en bogført egenkapital på 106,1 mia. kr. Der er altså tale om bogførte værdier – ikke markedsværdier. Alligevel indgår de i holdingselskabet med kun 47,4 mia. kr. Regnskabsprincippet reducerer dermed den bogførte værdi i Kirkbi med 58,8 mia. kr.

Det afgørende spørgsmål er derfor: Skal dette beløb beskattes – eller ikke? Ingen kender i øjeblikket svaret. Forskellen er betydelig. Det drejer sig om 294 mio. kr. om året i formueskat. Hvis egenkapitalen i datterselskaberne medregnes, stiger familiens årlige formueskat fra 376 mio. kr. til 670 mio. kr.

Med andre ord foregår der i disse uger en offentlig debat om formueskat på et fuldstændig uklart og tåget grundlag. Den foreløbige præsentation af forslaget tyder på, at denne helt oplagte problemstilling endnu ikke er adresseret af forslagsstillerne. Og usikkerheden opstår vel at mærke i den model, hvor det er bogførte værdier, der skal beskattes.

Hvis der i stedet anvendes markedsværdier, beregnet ud fra sammenlignelige børsnoterede selskaber, vil skatten for familien Kirk Kristiansen ligge omkring 1.750 mio. kr. om året. I formueopgørelsen vil valg af regnskabsprincipper altså få enorm betydning for mange familier.

I dag har virksomheder relativt stor frihed til at vælge mellem forskellige regnskabsprincipper. Hvis formueskatten reelt kommer til at afhænge af det princip, virksomhederne allerede anvender, er det oplagt, at mange fremover vil vælge metoder, der viser den lavest mulige egenkapital. Alt andet ville være irrationelt for virksomhedsejerne.

Konsekvensen kan blive, at informationsværdien af regnskaberne falder markant, hvis der ændres værdiansættelsesprincip til anskaffelsesværdier. Regnskabslæsere vil i stigende grad være nødt til selv at korrigere tallene for at få et mere retvisende billede af virkeligheden.

Et oplagt eksempel på de elastiske opgørelsesmetoder er ejendomsselskaber. De kan vælge enten løbende at opgøre ejendomme til markedsværdi eller at fastholde anskaffelsesværdien. Hvis formueskatten baseres på bogførte værdier, vil incitamentet til at anvende markedsværdi stort set forsvinde. Regnskaberne vil dermed blive mindre informative, og formueskatten vil for det meste blive markant lavere.

Linak: eksempel på ulogiske effekter

Et andet eksempel på de uklare konsekvenser findes i Linak-koncernen på Als. Selskabet er 90 pct. ejet af Bent Jensen og hans to døtre gennem holdingselskaber. Hvis beskatningen baseres på markedsværdier, vil formueskatten være omkring 71 mio. kr. om året. Men anvendes bogførte værdier, ændrer billedet sig markant.

Den bogførte værdi af koncernen er 7.078 mio. kr., hvoraf familien ejer 90 pct. Det giver en samlet skat for de tre personer på omkring 32 mio. kr. årligt. Men også her spiller regnskabsprincipper en afgørende rolle. For døtrenes ejerandele anvendes anskaffelsessum som regnskabsprincip. Hvis dette lægges til grund, skal døtrene hver betale omkring trekvart mio. kr., mens Bent Jensen skal betale knap 18 mio. kr. Samlet bliver skatten dermed knap 20 mio. kr. om året.

Resultatet er, at faderen betaler langt den største andel, selv om hver af døtrene ejer en større andel af virksomheden, end han gør. Det samlede billede er derfor en betydelig usikkerhed om, hvad konsekvenserne reelt vil blive, hvis formueskatten gennemføres efter et kommende folketingsvalg.

Ud over spørgsmålet om regnskabsprincipper opstår der også en særskilt problemstilling for børsnoterede selskaber. Her er der lagt op til, at formuebeskatningen vil tage udgangspunkt i de faktiske børsværdier.

Det påvirker tre af de 25 rigeste familier i særlig grad: familien Louis-Hansen med deres Coloplast-aktier, familien bag A.P. Møller-Mærsk og familien Kähler bag Rockwool.

For familien Louis-Hansen er situationen den, at Coloplast-aktien er faldet siden efterårets rige-beregninger. Dermed ligger familiens formue nu under 40 mia. kr. Alligevel vil familien skulle betale omkring 195 mio. kr. i årlig formueskat.

Det er mere end familien Holch Povlsen, som står til at betale omkring 185 mio. kr., selv om familiens formue er omtrent tre gange større.

Generelt vil børsnoterede aktier typisk udløse en højere formueskat, fordi markedsværdien ofte ligger betydeligt over den bogførte værdi i regnskabet. For Novo Nordisk er børsværdien – selv efter de store kursfald – fortsat fem til seks gange højere end den bogførte værdi.

Men for A.P. Møller – Mærsk er situationen den modsatte. Her er den bogførte værdi omkring halvanden gang højere end børsværdien. Det betyder, at familien bag selskabet i praksis kan slippe omkring en tredjedel billigere i formueskat, fordi virksomheden er børsnoteret.

De mange eksempler viser, at en formueskat rummer en lang række effekter, som umiddelbart fremstår ganske tilfældige og i flere tilfælde direkte ulogiske.

Udbytteskat gør den effektive formueskat langt højere

Langt de fleste af de 25 rigeste familier vil kun have én realistisk mulighed for at skaffe likviditet til at betale formueskatten: Øge udbyttebetalingerne fra de virksomheder, som udløser den nye formueskat.

Det betyder, at ejerne først skal udlodde udbytte fra holdingselskabet til sig selv. Holdingselskabet vil derfor være nødt til at modtage udbytte fra driftsselskabet for at skaffe midlerne. Undervejs udløser udlodningen en udbytteskat på 42 pct. Først derefter kan den resterende del anvendes til at betale formueskatten.

En simpel beregning viser derfor, at en formueskat på 0,5 pct. i realiteten svarer til en effektiv beskatning på omkring 0,86 pct., når effekten af udbytteskatten indregnes.

De 25 rigeste familier rammes meget skævt af formueskatten

Baseret på det reviderede forslag til ny formueskat kommer de 25 rigeste familier til at betale en samlet årlig formueskat på 1,7 milliarder kroner. Opgørelsen af formueskatten for de enkelte familier viser, at der er meget stor forskel på den effektive formueskat i forhold til de skønnede markedsværdier.

Regneeksemplerne viser med al tydelighed, at beregningen af formueskatten for de enkelte velhavere i høj grad vil blive præget af tilfældigheder og historiske regnskabsprincipper. Danmarks suverænt rigeste familie, Kirk-Kristiansen, vil blive største bidragyder med en årlig formueskat på knap 400 mio. kr.  baseret på en reel formue på 350 mia. kr. Det svarer til en effektiv formueskatteprocent på 0,1 pct., altså betydeligt under den formelle formueskat på en halv procent.

Fordi hovedparten af de 25 rigeste familier har unoterede aktier i deres selskaber, er de effektive formueskatteprocenter også lave på omkring 0,1 til 0,2 pct. af den reelle formue. For ejere med børsnoterede aktier ser regnestykket helt anderledes ud:

Her kommer de reelle markedsværdier frem i formueopgørelsen, og derfor bliver formueskatten markant højere: For Mærsk-McKinney-familien bliver den effektive formueskat 0,5 pct., og for familien Louis-Hansen bag Coloplast 0,4 pct. For familien Kähler bag børsnoterede Rockwool bliver skatteprocenten 0,5 pct.

Antages det, at de 25 velhavende familier ikke har private likvider til at betale formueskatten, bliver de nødt til at hæve større aktieudbytte i deres selskaber. Det udløser – ud over formueskatten – også ekstra udbytteskat til staten. Potentielt ligger der her en mulig ekstra indtægt til staten på 1,2 mia. kr., som altså trækkes ud af virksomheder, som ofte ville anvende denne kapital på udvikling af virksomheden.

Ejlif Thomasen