I al diskretion var Danske Bank gennem ni år storaktionær i et selskab i Luxembourg, hvis formål var at rådgive om og hjælpe kunder med at etablere sig i skattelylande, viser dokumenter, Økonomisk Ugebrev har fået indsigt i. Først da ”de moralske vinde” begyndte at blæse en anden vej, skyndte banken at trække sig ud af selskabet.
Den to etagers ejendom på Val Ste-Croix 7 i Luxembourg er lige så beskeden og anonym som de øvrige ejendomme på den stille og smalle vej. Ejendommen har ingen parkeringspladser, hverken til almindelige biler eller dyre luksusbiler. Og ude på vejen er der kun plads til få biler i afmærkede båse. De knap 45 medarbejdere i ejendommen må selv finde ud af at transportere sig til arbejde.
Den dobbelte indgangsdør med glasparti signalerer på ingen måde, at det her er et sted for velhavere. Navneskiltet Interconsult oven over døren vil ikke sige de besø-gende ret meget. Det vil selskabets officielle navn Luxembourg International Consulting næppe heller.
EN AF DE STØRSTE AKTIONÆRER
Men selskabet var ganske velkendt på advokat- og revisionskontorer rundt omkring i finansdistriktet i Luxembourg. Og ikke mindst i Danske Banks afdeling i Luxembourg og den danske direktion og bestyrelse i banken i både Luxembourg og København. For Danske Bank ejede nemlig i en periode på ni år fra 2001 til 2009 en tredjedel af selskabet. Danske Bank var dermed storaktionær i selskabet, hvor man også havde en bestyrelsespost.
Oplysningerne fremgår af årsregnskaber fra Danske Bank i Luxembourg, som Økonomisk Ugebrev har fået indsigt i.
Luxembourg International Consulting blev stiftet i 1992 som et såkaldt domicileringsselskab, altså et selskab, der hjælper andre virksomheder med at blive registreret og hjalp virksomheder med alt lige fra administration til rådgivning om ”national og international skattelovgivning”, som det bliver beskrevet i års regnskaberne. Virksomheden eksisterer fortsat, men altså under andet navn, da den blev opkøbt i 2016.
Efter opkøbet har selskabet i dag kontorer i 13 lande og beskæftiger ifølge egne oplysninger over 500 såkaldte industri-eksperter. Forretningsmodellen er stort set den samme som tidligere. Og de lande, hvor de er repræsenteret, er lande som er velkendte i skattely-sammenhæng, nemlig Cayman Island, Guernsey, Isle of Man, Jersey, Malta samt Schweiz og Luxembourg.
I finansverdenen i Luxembourg var Interconsult allerede da Danske Bank erhvervede sin aktiepost kendt som stedet, man kunne få al mulig hjælp og rådgivning, hvis man ville etablere et selskab i et skattely-land.
Luxembourg International Consulting – eller bare Interconsult – ejede selv tre selskaber i Panama og fire på de britiske jomfruøer, British Virgin Island. Begge steder yderst populære for virksomheder, der gerne vil gemme penge i et skattely. Selskabet optræder også i de nu lækkede Panama-papirer med tråde og forbindelser til andre selskaber.
ET LEVN FRA BG BANK
Danske Bank ”arvede” aktieposten på 33,33 pct. efter fusionen med BG Bank. På det tidspunkt var Jeppe Christiansen formand for Danske Bank Luxembourg. Han var dengang en af de lysende stjerner i Danske bank. I 2004 forlod han banken for at blive direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Han var med til at stifte Maj Invest og er i dag direktør i Maj Invest koncernen. Derudover har han andre topposter i dansk erhvervsliv, blandt andet er han næstformand for Novo Nordisk, medlem af bestyrelsen for Novo Holdings, formand for Haldor Topsøe og medlem af bestyrelsen for Kirkbi A/S, Lego-familiens private holding- og investeringsvirksomhed.
Økonomisk Ugebrev har spurgt Jeppe Christiansen, hvad Danske Bank brugte sit ejerskab af Interconsult til i Luxembourg. Han har kun svaret kort tilbage skriftligt. ”Jeg kan ikke kommentere en virksomhed, som jeg forlod for mere end 15 år siden”.
I bestyrelsen sad også Thomas Borgen fra Fokus Bank, manden der senere blev øverste topchef for Danske Bank indtil, han måtte gå af efter skandalen om mulig hvidvask i Danske bank i Estland.
På dette tidspunkt i 2001 sad også Klaus Mønsted Pedersen i bestyrelsen for Danske Bank i Luxembourg. I København havde han titel af chef for Danske Banks Merchant Bank Privat. Den forlod han i 2007 for at blive adm. dir. og daglige leder af netop Danske Bank i Luxembourg. I den forbindelse lavede Jyllands-Posten et portræt af ham under titlen ”Kongehusets bankmand”.
I samme artikel beskrives hans kundeliste i Danske Banks Merchant Bank Privat som kunder, hvis formue begynder ved 30 mio. kr. Det er den slags danske kunder, han kan servicere fra Luxembourg, først som medlem af bankens bestyrelse og fra 2007 som adm. dir. for Danske Bank Luxembourg.
Direktionen i Danske Bank Luxembourg bestod i 2001 af Peter Preisler, der efterfølgende gjorde karriere i det engelske selskab T. Rowe Price og for nylig fik et internationalt topjob i selskabet Oaktree. Med i direktionen var også Allan Christensen, der fik et job som kreditchef i Roskilde Bank, da han kom hjem. Sidste medlem af direktionen i 2001 var Leonhardt Pihl. Han kom hjem til Danmark i 2007 til et job i BRFKredit Bank, men blev fra 2016 kendt i den brede offentlighed som direktør i Dansk Aktionærforening, hvor han især talte de mindre aktionærers sag. I dag arbejder han som specialkonsulent i lobby-organisationen Finans Danmark.
KLAR ERINDRING
Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med flere af de tidligere ledende medarbejdere fra Danske Banks afdeling i Luxembourg. De har tydeligvis en tindrende klar erindring om ejerskabet af Interconsult. Men de har ikke ønsket at bidrage med oplysninger om, hvad aktieposten og samarbejdet med Interconsult blev brugt til. Danske Bank har selv kun denne mere eller mindre meningsfulde kommentar, som Økonomisk Ugebrev modtog efter flere dages betænkningstid i banken.
”Som en del af fusionen med BG Bank, overtog vi en ejerandel i Interconsult. Den solgte vi i 2009. Interconsult bistod privatpersoner og virksomheder med at oprette og administrere selskaber.”
Sidste år skrev Politiken, at Danske Bank International i Luxembourg var kunde hos det nu lukkede advokatfirma i Panama Mossack Fonseca og holdt møder med Mossack Fonsecas europæiske topfolk for ”at hjælpe danske kunder med at undgå at betale skat i Danmark”, som avisen skrev. Det afviste Flemming Pristed, daværende chefjurist i Danske Bank, dog pure i artiklen, hvor han understregede, at der aldrig var tale om et samarbejde mellem Danske Bank og advokaterne i Panama.
HAVDE EGEN ADOVKAT
Andre kilder fortæller Økonomisk Ugebrev, at det sagtens kan være rigtigt, at Danske Bank ikke brugte advokatkontoret i Panama alene af den grund, at Danske Bank i mange år selv ejede en stor aktiepost i et selskab, der kunne levere de samme ydelser som Mossack Fonseca. I 2009 solgte Danske Bank sin aktiepost i Interconsult, fordi det i hovedsædet på Holmens Kanal i København blev vurderet til at være ”en usund investering”, som kilder udtrykker det over for Økonomisk Ugebrev.
De moralske vinde var begyndt at blæse anderledes, blev det vurderet. På det tidspunkt i 2009 var det Niels-Ulrik Mousten, tidligere chef for Danske Capital, der havde overtaget formandsstolen i Danske Bank Luxembourg. Han er i dag næstformand i PFA og formand for Nykredit Invest ligesom han er med investeringsselskaber som blandt andet Nordic Eye.
I bestyrelsen sad også Peter Bostrup-Nielsen, der samme år i Danske Bank blev udnævnt til risikochef eller bankens politibetjent, som han blev kaldt i Berlingske. Sidste år var det hans job at kommentere bankens bøder og påbud, som Danske Bank fik af både det danske finanstilsyn og det europæiske børstilsyn ESMA. I 2009 sad Klaus Mønsted Pedersen både i bestyrelsen og i direktionen i Danske Bank Luxembourg.
I direktionen sad også Per Rohrmann Wesselhoff. Han vender senere hjem og får titel af Private Banking Elite i Danske Bank. For nylig forlod han banken og udtalte i den anledning til FinansWatch: ”Jeg stopper efter 24 år i banken, så det er fuldstændig uproblematisk. Det sker, fordi jeg har fået et tilbud fra en familie, der har brug for en familie officer.” Han ønskede dog ikke at oplyse, hvilken familie der var tale om. Bundlinjen er, at Danske Bank måske ikke var direkte involveret i Panama Papers og samarbejde direkte med advokatfirmaet Mossack Fonseca. Men det var især fordi banken havde sin egen forretning til at hjælpe kunderne med det juridiske omkring brug af skattelylande til at spare skat.
