Efter ATP’s salg af Københavns Lufthavne har der været massivt fokus på, at staten købte for dyrt, og i mindre grad, at topchef Martin Præstegaard har gjort en fantastisk handel, som nu i ét hug løser størstedelen af ATP’s kroniske lidelser på afkast. Nu står ATP og Martin Præstegaard til at levere et af branchens højeste afkast i 2024, hvis handlen når at blive gennemført i år, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.
Det kan godt være, at ugens kæmpehandel med Københavns Lufthavne var vigtig for den danske stat. Men det er intet at regne for, hvad handlen nu kommer til at betyde for ATP og Martin Præstegaard personligt, både karrieremæssigt og omdømmemæssigt i den danske befolkning.
For det er netop alternative investeringer i milliardklassen, der har fået ATP og topchef Martin Præstegaard i fedtefadet, som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev. Men nu ser det nu til, at investeringen i Københavns Lufthavne kommer til at redde ham. ATP står til at høste en gevinst på 4,3 mia. kr. på transaktionen i Q4, hvis den gennemføres i dette kvartal. Aktiekursen er steget 45 pct. siden 1. oktober 2024, og ATP ejer indirekte 30 pct. af lufthavnen. Gevinsten kan være meget større, hvis ATP’s investering har været gearet, hvilket finansieringsstrukturen i holdingselskaberne tyder på.
ATP forspiste sig i 2022 i alternative investeringer, og det er det, der har lagt en skygge over ATP og siden fuldstændig har destrueret afkastene i ATP. Salget af lufthavnen løser stort set alle ATP’s lidelser, der var ved at blive kroniske.
For det første har de store alternative investeringer fastlåst ATP’s fleksibilitet og måde at investere på. Det gik endelig op for ATP dette forår, hvor Præstegaard her i ugebrevet meldte ud, at mere end halvdelen af de samlede investeringer i alternativer var for meget.
For det andet havde den fejlslagne investeringsstrategi ikke bare lagt bånd på investeringerne, men også medført en voldsom kritik, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om det og ledelsen kunne fortsætte.
For det tredje var ATP – indtil denne uge – igen voldsomt bagud på afkastet i forhold til resten af pensionsbranchen. Udsigten lignede endnu et katastroferesultat ved årsrapporten for 2024, som offentliggøres til foråret. Nu har Martin Præstegaard med et hug fjernet alle de problemer – i hvert fald for en stund.
Embedsmanden i funktion
Københavns Lufthavne blev aldrig en god investering for ATP målt over tid. Derfor er det endnu mere bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes ATP at komme af med den – endda til markant overpris, hvis man sammenligner med værdiansættelsen på andre børsnoterede lufthavne.
Her er det værd at se lidt tilbage i tiden: Der har mildest talt været rod og gennemtræk i lufthavnens ejerkreds med udbytte- og skattesager omkring skattely. Blandes dette med tidens store debat om samfundskritisk infrastruktur og sabotagehandlinger i Østersøen, kunne man fristes til at kalde det sælgers marked, da køberen oplagt måtte være den danske stat.
Her er det også værd at bemærke, at der for ganske kort tid siden blev lækket til engelske medier, at den canadiske ejer ville sælge sin andel i lufthavnen. I lyset af det kunne man måske godt forstå, hvis man fra statens side har lagt afgørende vægt på, hvem der blev den nye hovedaktionær.
Det er sandsynligt, at både canadierne, ATP og adm. direktør Martin Præstegaard har forstået denne sammenhæng. Det er også sandsynligt, at Martin Præstegaard i Finansministeriet har slået på det uheldige ved at komme ud i en offentlig budkrig om kritisk dansk infrastruktur.
Som tidligere topembedsmand i Finansministeriet har han kunnet hjælpe sine tidligere kolleger, da ATP netop havde mulighed for at udnytte en aftale med canadierne om forkøbsret på deres aktier.
Heraf prisen for det hele, hvor kritikerne kun ser på markedskursen, mens ATP, regeringen og Finansministeriet ser på, hvad ATP i første omgang skulle betale til canadierne for at få deres andel. Ligesom ATP skulle have samme gevinst på sin andel, når de derefter sælger det hele videre til Staten. ATP ville også af med sin andel af lufthavnen og skulle tjente det samme som canadierne plus et godt formidlingshonorar som hjælp for ulejligheden. Ellers kunne staten heller ikke selv vælge sine fremtidige partnere i lufthavnen, som nok igen bliver et konsortium af danske pensionsselskaber – modsat grådige australske kapitalforvaltere.
Carsten Vitoft
