SAS: Forandringsvilje holder håbet oppe

SAS har med udsigten til endnu mere omstrukturering og effektivisering holdt kursen oppe efter et betragteligt underskud og et historisk lavt passenger yield i regnskabsårets første kvartal.

SAS er blevet et eksempel på, hvordan mange moderne organisationer uafbrudt må forandre sig.

Der kommer aldrig en varig ”løsning” for SAS. Når SAS-aktien steg 2 procent efter, at regnskabet for første kvartal blev fremlagt onsdag, var det ikke mindst fordi selskabet talte om endnu flere forandringer, besparelser og effektiviseringer. Sådan som det er sket igen og igen gennem de seneste femten år.

Resultatet for regnskabsårets første kvartal (november-januar) var i sig selv mindre end overvældende med et resultat før skat på 697 mio. skr., mod 309 mio. skr. i samme periode sidste år og med et passenger yield (omsætningen fra passagerbefordring / antallet af passagerer ganget den distance, der bliver fløjet, målt i kilometer), der med 0,90 mod 1,02 året før var historisk dårligt. Forventningen om et positivt ordinært resultat før skat blev opretholdt.

Svag aktieudvikling
Selskabet har sidste regnskabsår gennemført en plan, der skal forbedre indtjeningen med 1,3 mia. skr. om året, og i år gennemføres en plan, der yderligere skal forbedre indtjeningen med 1,5 mia. skr. Resultatet for første kvartal og SAS-aktiens udvikling viser, at der nu skal mere til. For selv om aktien steg lidt, er den stadig faldet kraftigt over de seneste 12 måneder. Andre selskaber er også faldet, mens SAS er faldet mest.

Selskabet fremstår endnu mere følsomt end sine konkurrenter over for de forandringer i omverdenen, der i det seneste år har omfattet stigende brændstofpriser, hårdere priskonkurrence og en vis inflation for de serviceydelser, luftfartsselskaber køber. Selskabets ”andre” omkostninger, bortset fra lønomkostninger, er i første kvartal steget 18 procent fra samme kvartal sidste år, mens omsætningen er steget 8 procent. Da SAS’ samlede omkostninger i forvejen ligger højt i forhold til mange andre flyselskabers, rammer den udvikling hårdt. Det er især lavprisselskaber som Easyjet og Norwegian, der har kunnet øge kapaciteten ud af Skandinavien i de seneste fem år. For at gøre SAS mere konkurrencedygtigt satser koncernchef Rickard Gustafson derfor på en ny omfattende effektiviseringsplan, der skal bygges oven på de effektiviseringer på 2,8 mia. skr., der allerede er gennemført og planlagt for regnskabs-årene 2015/16 og 2016/17.

Ifølge koncernchefen ser ledelsen nu på 300 aktiviteter, hvor omkostningerne kan sænkes yderligere, og fleksibiliteten kan øges. Den mest opsigtsvækkende ændring er foreløbigt etableringen af en ny europæisk organisation, der med udgangspunkt i Irland og baser med lavere omkostninger i London og Sydspanien skal drive foreløbig syv til ni fly.

Illusioner
I andet halvår af 2017 skal de mange hundrede små og store effektiviseringsinitiativer, der nu arbejdes med i SAS, føjes sammen i en stor plan, der skal vise vej videre frem for SAS. SAS-ledelsen vil endnu ikke sætte tal på, hvor meget denne yderligere effektivisering kan levere til SAS’ bundlinje. Men det virker allerede sandsynligt, at 2017-planen kan blive udgangspunkt for endnu flere forandringer. Med etableringen af en omkostningslet ikke-skandinavisk organisation får SAS-ledelsen nye handlemuligheder, når den i fremtiden skal finde endnu flere besparelser. Det forekommer allerede ret sandsynligt, at placeringen af syv-ni fly i det nye set-up kun vil blive en begyndelse. I alt flyver 157 fly i dag i SAS-regi.

Forestillingen om, at man med en enkelt kraftanstrengelse endegyldigt kan tilpasse sig en ”ny normal” fremstår i stigende grad som en illusion. Der skal stadig nye anstrengelser og stadig mere konsekvens til. SAS vil fortsætte det kapløb om at tilpasse sig forandringer i selskabets omverden, der allerede har været i gang i mere end et årti. Allerede nu fremstår det gamle monopolselskab som et slags skole-eksempel på, hvordan en ledelse konstant må kommunikere handlekraft og konkret vilje til forandring. Det krav vil andre store veletablerede virksomheder også i stigende grad opleve.

se tabel her

læs hele udgivelsen 

Morten A. Sørensen