SAS satser: Verden bliver igen omtrent som før

Lufttrafikken vil ikke på mellemlangt sigt blive alvorligt begrænset af, at virusfrygten sætter sig fast, eller af flere digitale møder. Erhvervslivet kan dårligt vente med at komme ud at flyve igen, mener koncernchefen. Med den vision løber han en risiko, som staterne Danmark og Sverige deltager i, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

The new normal for SAS kommer i 2022, og den bliver mere normal end new. SAS-chef Rickard Gustafson tror ikke, at markedet for forretningsrejser vil ændre sig væsentligt, når COVID-19-krisen og dens eftervirkninger er overstået. Derfor fastholder han grundlæggende sin strategi – omend der skal effektiviseres for 4 mia. skr. i SAS.

Det er den fremtidsvision og den plan, som også de danske og svenske stater skal satse på, når de, forventeligt i løbet af juni, bliver enige om en storstilet rekapitaliseringsplan.

Rickard Gustafson understregede på en analytikerkonference efter udsendelsen af regnskabet for februar-april i den forgangne uge, at SAS er i tæt dialog med de største forretningskunder. Ifølge topchefen kan de dårligt vente med at komme på vingerne og igen komme i personlig kontakt med deres globale kunder: ”De vil komme tilbage – og de vil komme tilbage som kunder i SAS.”

Forventningen bygger på, at de fleste skandinaviske virksomheder allerede før krisen var blevet grundigt effektiviserede og digitaliserede. De gennemførte allerede dengang kun de rejser, som de anså for virkeligt nødvendige. Derfor vil SAS køre videre med sine hidtidige strategi, der retter sig mod Skandinaviens erhvervsliv.

KRISEN FØRST OVERVUNDET I 2023
Ifølge analytiker-præsentationen vil SAS først hen mod slutningen af 2022 nå næsten tilbage på aktivitetsniveauet fra før COVID-19. Luftfartsorganisationen IATA venter , at det globale passagertal stadig i 2021 vil ligge 24 pct. under 2019, og at det først i 2023 kan være tilbage på 2019-niveauet.

Foreløbig skal alle luftfartsselskaber igennem en lang, sej rampup-proces. Den kan blive kostbar, fordi kapaciteten først skal udbygges igen – og så følger omsætningen. Efter en pengestrøm fra driften på minus 1,8 mia. SEK (mod plus 2,3 mia. SEK i samme kvartal 2019/20) regner SAS nu med et månedligt cash burn på 500-700 mio. SEK frem til udgangen af 2020.

Sverige og Danmark har allerede støttet SAS ved at garantere for 90 pct. af en kredit på 3,3 mia. SEK. Men koncernen har brug for meget mere. Den forhandler med den svenske og den danske regering, der tilsammen ejer cirka 30 procent af SAS, om en rekapitalisering, der kan blive på op til 10 mia. SEK. SAS blev hårdt ramt i første kvartal, og forretningen er fortsat værdisat lavere, målt på markedsværdien som en andel af salget, end vigtige konkurrenter. Men selskabet kan måske få fordel af nogle selskabers problemer med at rampe up igen. SAS måtte konstatere et underskud på 3,7 mia. skr. i kvartalet februar-april. April er hovedårsagen til, at omsætningen i kvartalet er omtrent halveret.

På grund af det skæve regnskabsår er SAS dermed et af de første selskaber, der offentliggør indtjeningstal for april, hvor coronakrisen for alvor slog hårdt i luftfarten. SAS har brug for en styrkelse af kapitalgrundlaget på anslået 7-10 mia. kr. resten af året.

Det bliver den kritiske tid – både for SAS og for konkurrenterne. SAS vil nu finde permanente effektiviseringer på 4 mia. SEK frem til 2022, samtidig med at selskabet skal gennem ramp up.

Samtidig skal den strategiske vision – primært at fastholde erhvervskunderne – realiseres. Den del er sandsynligvis uomgængelig. SAS kan ikke pludselig begynde at konkurrere med lavprisselskaberne, og må over for Sverige, Norge og Danmark slå på sin betydning for infrastruktur for Stockholm, Oslo og København. For staterne er der næppe andet at gøre end at løbe risikoen.

Selv om SAS-aktien har klaret sig nogenlunde gennem coronakrisen er værdien af selskabets omsætning relativ lav (se skema). Det antyder endnu en risiko: Vil de skandinaviske lande nu investere yderligere i SAS, blot for at måtte se, at selskabet alligevel ender med at blive slugt af en større aktør i en ny konsolideringsbølge?