Se nu på de positive effekter af coronakrisen

Sundhedsvæsenet får måske snart en anden stor opgave end COVID-19. Nemlig fødsler. I hvert fald er der mange, der lægger planer i den retning, for Matas kunne i en pressemeddelelse sidste søndag oplyse, at salget af ægløsningstests var steget med over 50 pct. siden nedlukningen af samfundet. Det kan altså meget nemt vise sig, at en usædvanligt stor 2021-årgang for altid vil minde os om denne mærkelige tid, vi går igennem lige nu.

Af en eller anden grund var der kun nogle små medier, som her Bornholms Tidende, der havde lavet en historie på pressemeddelelsen fra Matas. Måske har de store medier instinktivt regnet det som lidt for kulørt og useriøs. Det er det ikke. Historisk set har epidemier ofte ført positive ting med sig. Dem, som overlevede den sorte døds rædsler i middelalderen, fik efterfølgende højere indkomster og mere frihed, og i de efterfølgende generationer blomstrede renæssancen. I nyere tid har smitsomme sygdomme inspireret til store fremskridt i boligstandard og hygiejne. Koleraepidemien i 1853 blev f.eks. den konkrete anledning til, at man opgav at presse københavnerne sammen i den gamle middelalderby. Allerede året efter stod den første boligejendom uden for voldene klar.

Man behøver altså ikke være lalleglad optimist for at antage, at også coronakrisen vil bringe langsigtede fremskridt. Tre historier i Børsen mandag antyder, hvad det kan handle om. Det er historier om henholdsvis Lego , Global Material & Asset Fond og HN Group , der alle hurtigt har fundet ud af producere værnemidler i stor skala. Det er selvfølgelig godt her og nu, men det vidner også om virksomheder, der har fundet et kald – et formål.

Mange har hæftet sig ved, at EU, er blevet kørt ud på et sidespor af medlemslandene. Det står også klart, at WHO er meget mere politisk end godt er. Måske vil både EU og WHO lide under det efterfølgende. Men omvendt vokser andre bilaterale relationer op, fremgår det af Børsens historie om HN Group, der producerer visirer. En lang række lande, bl.a. Tyskland og USA, har gennem DI forhørt sig, om der er værnemidler og andet udstyr at hente i Danmark.

Set i bakspejlet har der været noget paranoidt over de seneste års dagsordenener, frem til at coronaen slog til. Om det handlede om politisk populisme, identitetspolitik eller diskussionen om, at virksomheder skal have et samfundsnyttigt formål, har de underforståede spørgsmål været, hvad vi egentlig skal bruge hinanden til, og om ”de andre” ikke i virkeligheden bare er forstyrrende elementer, som skal holdes under kontrol.

Coronakrisen har gjort det klart, hvordan vi hænger sammen med hinanden og med vores fortid og fremtid. Disse positive vinkler skal medierne ikke genere sig ved at tage op. Normalt ser vi nyhederne fra den negative side, fordi det er det, der vækker mest interesse. Men lige nu, i en svær tid, er der også behov for at se de positive perspektiver.

UDSTILLINGEN AF MYNDIGHEDERNE
Uffe Gardel var i mange år journalist på Berlingske og tillige fællestillidsmand i huset. I dag er han freelancer, og under coronakrisen har han gjort opmærksom på sig selv som en af de journalister, der er mest vidende om sygdommen og myndighedernes håndtering af den rundt omkring i verden. Man kan følge ham dels i Ræson , dels på facebook.

Tirsdag havde han fat i en meget interessant ting, nemlig den store forskel på myndighederne i vores to skandinaviske nabolande. Mens de svenske myndigheder roder rundt og kommer med skiftende, uklare og i nogle tilfælde helt bizarre udmeldinger, er der høj transparens og faglighed i Norge. Dermed er de norske politikere meget bedre klædt på, når de skal lægge en strategi og forklare den for befolkningen.

De danske myndigheder er desværre mest at sammenligne med de svenske. F.eks. har det centrale spørgsmål om at opbygge testkapacitet været håndteret højest kritisabelt, som Berlingske har afdækket det, mens Folkets Avis fra starten har kritiseret myndighedernes irrationelle modstand mod værnemidler til befolkningen.

I Danmark har vi tradition for en højere grad af politisk styring af centralforvaltningen, og det sikrede nogle hurtige beslutninger om at få stoppet smittespredningen. Men traditionen for politisk indblanding i alt muligt har så andre ulemper. Som journalist kan man bevidne, at der er ikke er grund til at tro, at sundhedsmyndighederne er mindre velfungerende end andre myndigheder. Også i dagligdagen er det simpelthen umuligt at få en upolitisk, faglig vurdering ud af et ministerium eller en central styrelse. Vi kan passende tage vores svenske kolleger i hånden og rejse på en studietur til Norge og granske, hvordan man har indrettet sig dér.