Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Sindlevs biotekfirma prissat på fejlbehæftet vurderingsrapport

Morten W. Langer

mandag 14. januar 2019 kl. 19:07

Besynderlighederne hober sig op omkring Pandoramillionær Rene Sindlevs biotekeventyr, Enochian, som for nylig blev noteret på den amerikanske Nasdaq-børs. En såkaldt uafhængig vurderingsrapport, som værdiansætter selskabet til ca. 2 mia. kr., er fyldt med fejl og overoptimistiske skøn.

220 danske kendisser har købt nye aktier i Enochian for et år siden til en markedsværdi af hele selskabet på 2 mia. kr. – svarende til 8 dollar pr. aktier. For nylig blev selskabet overført fra en amerikansk OTC-børs til den ”rigtige” Nasdaq-børs under stor festivitas. Op til børsnoteringen og efterfølgende er aktiekursen steget under tynd omsætning, så den aktuelt ligger i 7,8 dollar, svarende til en markedsværdi af selskabet på 278 mio. dollar, eller 1,8 mia. kr.

Økonomisk Ugebrev har de seneste måneder gravet i den vurderingsrapport , som ligger bag den milliardstore værdiansættelse af Enochian. Generelt er der blandt de fageksperter, herunder professorer, overlæger og biotekeksperter, som Økonomisk Ugebrev har forelagt rapporten, kun hovedrysten til overs for værdiansættelsen og substansen i selskabets centrale udviklingsprojekt.

Økonomisk Ugebrev vil i en række artikler dissekere den fremlagte vurderingsrapport, som er udarbejdet af rådgivningsfirmaet Noble Investment Research. Rapporten kommer frem til, at Enochian vigtigste udviklingsprojekt har en værdi på 409 mio. USD

For det første er værdiansættelsen delvist baseret på tilsvarende børsnoterede selskabers markedsværdi. I rapporten oplistes en stribe navngivne biotekselskaber med fokus på HIV, hvor den gennemsnitlige børsværdi er 389 mio. dollar. ”We have also performed a comparable analysis have also performed based on a sample of companies development treatments in the HIV area . The average EV (enterprise value.red) of these public companies is 389 mio. USD,” hedder det i rapporten.

Men en gennemgang af disse angiveligt sammenlignelige selskaber viser, at de fleste af dem ikke kan anvendes i en peer group-værdiansættelse. Dels har flere selskaber allerede indtægter fra salg af eksisterende produkter, hvilket Enochian langt fra har. Dels har flere selskaber fremskredne fase 1- eller fase 2-forsøg med deres ud-

viklingsprojekter. Og endelig indgår i sammenligningen et norsk ejendomsselskab, som dog tidligere har haft HIV-udvikling i porteføljen, men projektet blev lukket og nedskrevet til nul, før vurderingsrapportens offentliggørelse. Udelades disse selskaber af regnestykket, er værdien af Enochian højst halvdelen af de knap 400 mio. USD.

For det andet oplyses i vurderingsrapporten, at “Enochian filed a provisional patent in august 2016.” Men det er formelt umuligt, da Enochian først blev registreret i den californiske selskabsstyrelse i oktober 2017, som det fremgår af denne registreringserklæring . Ifølge vurderingsrapporten blev HIV-projektet altså udviklet og patenteret i Enochian, før selskabet faktisk blev etableret. Økonomisk Ugebrev har forelagt denne oplysning for Rene Sindlev, som ikke har ønsket at kommentere den.

For det tredje blev det oprindelige selskab, Enochian, faktisk registreret og etableret af Dandrits daværende direktør Eric Leire, hvilket er bemærkelsesværdigt, fordi det af Rene Sindlevs kontrollerede Dandrit senere overtog det mod at overlade halvdelen af aktierne i det nyfusionerede selskab, bestående af det oprindelige Enochian og Dandrit, til sælgeren. Aktieposten fik den oprindelige ejer, Wierd Science. I dag ejes halvdelen af det fortsættende børsnoterede Enochian altså af Wierd Science, som blev registreret og etableret et halvt år tidligere.

Der er således ingen historik på, at der skulle være udviklet og forsket i HIV-infektioner i hverken Wierd Science eller det oprindelige Enochian forud for salget til Rene Sindlevs Dandrit. Den ultimative ejer af aktieposten på 48 procent af det nye Enochian (børsværdi 800 mio. kr.) er Inventor, dvs. den tyriske læge, som skulle stå bag udviklingsprojektet, samt tre amerikanere, oplyser Rene Sindlev.

I øvrigt har Enochian for få dage siden meddelt, at den mangeårige CEO Eric Leire pludselig er fratrådt.

For det fjerde har firmaet bag vurderingsrapporten, Noble Investment Research, en noget blakket forhistorie. Som det fremgår af denne redegørelse over problemsager, som har været behandlet af det amerikanske børstilsyn, SEC, har firmaet over en årrække haft syv regulatoriske events, som alle har givet anledning til bøder. Senest med en bøde på 225.000 dollar for ikke at oplyse om interessekonflikter i nogle transaktioner.

Økonomisk Ugebrev har mere om Enochian i den kommende udgave.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank