Skat på kontanter? Skattestyrelsen underkender sig selv

Skattestyrelsen har i en ny afgørelse underkendt en tidligere opsigtsvækkende afgørelse fra sig selv. Det drejer sig om en sag, hvor Skattestyrelsen ville beskatte en pensionist af en række kontante hævninger fra lønkontoen. Forløbet afslører en alvorlig trussel mod retssikkerheden, lyder vurderingen. Fagredaktør Ejlif Thomasen gennemgår sagen, som vi tidligere har omtalt i Økonomisk Ugebrev.

En ny afgørelse fra april i år fra Skattestyrelsen underkender en tidligere afgørelse fra juni 2022. Afgørelsen betyder, at skatteyderen slipper for at blive beskattet at hævninger fra lønkontoen. 

Skattestyrelsen havde ellers hævdet, at skatteyderen skulle have forhøjet sin indkomst for årene 2016-2019. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet sagen i nr. 6 og nr. 9. Med den nye afgørelse falder hele Skattestyrelsens tidligere sag totalt sammen. Pensionisten kan nu ånde lettet op og undgår dobbeltbeskatning af et beløb på godt 100.000 kr. fordelt over fire indkomstår.

Det er statsaut. revisor og indehaver af rådgivningsvirksomheden SkatteInform, Inge Nilsson, der har taget sagen op, og som med afgørelsen har fået totalt medhold i alle ankerne mod Skattestyrelsen. 

”Skatteyderen kunne ikke få hjælp andre steder, fordi hun ikke har penge til at føre en skattesag. Retshjælpen afviste at hjælpe. Kun fordi jeg valgte at genoptage sagen uden beregning, er det nu lykkedes,” siger Inge Nilsson. 

Styrelsen indrømmer ikke fejl

I den konkrete sag er der ifølge Inge Nilsson tale om myndighedsfejl, og det er den direkte årsag til, at den nye afgørelse underkender den tidligere. Men Skattestyrelsen indrømmer ikke fejl, og det betyder, at den nye afgørelse alene indeholder følgende forklaring:

”Skattestyrelsen finder på baggrund af en konkret vurdering, at vi frafalder de i afgørelse af 22. juni 2022 anførte forhøjelser.”

Ifølge Inge Nilsson er der flere fejl fra Skattestyrelsens side i den oprindelige afgørelse. Bl.a. valgte Skattestyrelsen at rette pensionistens indkomst for år, der allerede er skattemæssigt forældede. Det kan man kun, hvis der er tale om groft uagtsomme handlinger fra skatteyderens side. 

I det konkrete tilfælde er det indlysende forkert af Skattestyrelsen. Dels har skatteyderens slet ikke gjort noget galt. Der har ikke været noget, der skulle indberettes, som ikke er blevet det, så alene af den grund falder hele sagen. 

Det næste er så, at Skattestyrelsen til lejligheden opfandt en praksis, der hedder, at der ikke må gå mere end to dage, fra man hæver penge på kontoen, til man efterfølgende bruger disse penge. Denne praksis er grebet ud af luften. 

”Da jeg bad den pågældende skattemedarbejder om dokumentation, fik jeg intet. Tværtimod oplevede jeg chikane fra medarbejderen, bl.a. ved at blokere min adgang til at sende mails,” siger Inge Nilsson. 

Stort retssikkerhedsproblem

For den konkrete skatteyder er det samlede forløb nu endt godt. Men det ændrer ikke på, at hele forløbet viser, at der er et stort retssikkerhedsproblem.  

Sagen indikerer, at andre skatteydere i samme situation som den pågældende pensionist ikke vil have mulighed for at kæmpe imod systemet. 

Er man uden betydelige økonomiske midler, kan man ikke betale for professionel hjælp. I nogle tilfælde vil der være mulighed for efterfølgende omkostningsgodtgørelse, men kun hvis skatteyderen vinder sagen. 

Derfor skal skatteyderen have råd til at lægge ud og samtidig være sikker på at vinde for at give sig i kast med kampen mod Skattestyrelsen. Det vil i praksis afskære de fleste fra at gøre noget, og så vil de ende med at blive pålagt fejlagtig skattebetaling på mange tusinde kroner, vurderer Inge Nilsson.

”I den konkrete sag ville pensionisten være endt med en skattegæld resten af livet, hvis ikke jeg havde valgt at føre sagen for hende uden beregning,” siger hun.

 Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få Skattestyrelsen til at kommentere den konkrete afgørelse, men uden held.

Ejlif Thomasen