SKAT’s ansvar i udbytteskandalen vokser til en orkan

Skattemyndighedernes store ansvar i udbytteskandalen, der er endt med et tab for statskassen på over 12 mia. kr., bliver stadig mere rystende og opsigtsvækkende. Ministeren er i et svar til Folketinget enten uforstående eller manipulerende, skriver fagredaktør Ejlif Thomasen i denne kommentar.

For hver sten, der vendes i udbytteskandalen, står det mere klart, at SKAT’s praksis ved udbetaling af udbytteskatfusioner forekommer ubegribelig og hovedrystende. Det gælder også den nu ophævede bankordning, hvor SKAT reelt ikke ved nogen som helst om, hvorvidt der er svindlet. Ordningen har været indrettet på en måde, endda med myndighedernes accept, så det er så godt som umuligt at afsløre snydere.

INGEN ID PÅ EJEREN

Når SKAT bogførte udbetalinger via bankordningen, er det i de fleste tilfælde sket ved alene at bogføre navnet på den danske bank – Danske Bank, Nordea eller SEB – der har ansøgt om refusionen. Ikke navnet på den bagvedliggende aktionær, der har bedt om udbytterefusion, først via sin udenlandske depotbank og dernæst via en af de tre danske banker. Det betyder, at de samme ansøgere har haft mulighed for også at ansøge om refusion direkte via blanketordningen.

Den nævnte praksis er beskrevet i en advokatredegørelse side 91, som blev fremlagt for godt et år siden.

Økonomisk Ugebrev beskrev allerede for to måneder siden et andet element i udbytteskandalen, hvor SKAT allerede i 2015 var bekendt med, at retstilstanden omkring det reelle ejerskab til aktier, der blev hævet udbytterefusion for, var usikker. SKAT var internt uenig med sig selv om, hvad der egentlig skulle være gældende retstilstand i forskellige situationer, fremgår det klart af Skatteministeriets eget notat af 23. september 2015.

Det fastslås, at der i en aktieudlånssituation godt kan være to skattemæssige ejere samtidig af den samme aktie, fordi der er tale om en genusvare. Det kan være svært helt at forstå, men det opstår i den situation, hvor en aktionær – f.eks. en pensionskasse – udlåner en aktie, som låneren af aktien herefter sælger videre. I den situation er pensionskassen stadig skattemæssigt ejer af aktien, selvom den er udlånt. Samtidig er den, der køber aktien af låntager, også skattemæssig ejer. Her er der indiskutabelt tale om to samtidige skattemæssige ejere af den samme aktie. Den konklusion fastslås også i notatet side 7.

Artiklen førte til, at erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra DF bad ministeren kommentere artiklen, og det skete i et svar til skatteudvalget den 18. december, hvor ministeren skriver: ”Jeg er ikke enig i artiklens præ-mis om, at retsstillingen i forbindelse med aktielån har været uklar.” Det skriver ministeren til trods for, at notatet fra hans eget ministerium dokumenter denne uklarhed. I notatet står bl.a. ”Det er Skat Juras opfattelse, at der ikke i praksis er taget stilling til, om banken også er benificial owner af udbyttet, hvis låntager har videresolgt de lånte aktier.” Præmissen kan dermed ikke afvises, som ministeren alligevel gør i sit svar.

SELVMODSIGELSER

Ministeren skriver videre i det aktuelle svar: ”Den danske skattelovgivning er indrettet således, at det aldrig – på et berettiget grundlag – vil være muligt for mere end én at søge refusion for den samme betalte udbytteskat. Dette skyldes, at det alene er den retmæssige ejer af udbyttet, der er berettiget til refusion. Den retmæssige ejer er den aktuelle aktionær på tidspunktet for deklareringen af udbyttet. Da der således aldrig kan være flere retmæssige ejere til et konkret udbytte, kan det aldrig være lovligt for mere end én at anmode om refusion i forhold til det samme udbytte.”

Men i notatet fra 2015 står: ”Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår avanceopgørelsen. Da aktierne er en genusvare, er salget så at sige irrelevant for långiver i avancehenseende,” står der. Dermed kan der altså være to skattemæssige ejere af samme aktie, selvom ministeren i svaret siger det modsatte.

Når ministeren i svaret skriver: ”Praksis er derfor klar. Det er alene den retmæssige ejer, der er den berettigede,” så demonstreres det klart, at problematikken ikke er forstået, eller også er svaret bevidst manipulerende overfor Folketinget.

Hans Kristian Skibby oplyser, at han nu vil sende et nyt spørgsmål, hvor han beder ministeren uddybe sit svar.