Skattestyrelsens momskontroller møder på ny skarp kritik

Skattestyrelsen opregner, at den har sendt regninger ud for over 1,5 mia. kr. efter tre runder af momskontroller de senere år. Men styrelsen ved ikke selv hvor mange af pengene, der nogensinde er kommet eller kommer ind. En ekspert kalder det dybt kritisabelt. Også Rigsrevisionen er på banen med ny kritik af kontrolindsatsen, skriver journalist Henrik Denta. 

Når man går Skattestyrelsens egne pressemeddelelser igennem bare for i år, er der en gennemgående begejstring for egen indsats at spore.

”Regninger for 260 mio. kr.”, ”Ekstra regninger for 285 mio. kr.” og ”Regninger for over 1 mia. kr.” lyder overskrifterne på de tre pressemeddelelser, der alle omhandler kontrol med momsindbetalingerne.

Altså har Skattestyrelsen hentet over 1,5 mia., kr. ekstra hjem til statskassen som følge af sine momskontroller, må man forstå. Men da Økonomisk Ugebrev spørger Skat, hvor mange af disse regninger, der så rent faktisk er eller vil blive betalt, er svaret noget andet. 

Kontrol skal måles

”For (de tre kontroller) kan Skattestyrelsen oplyse, at det vil kræve en større og ressourcekrævende manuel gennemgang at opgøre, hvor stor en andel af nettoprovenuet (de udsendte kontrolopkrævninger) fra et kontrolprojekt, som er blevet betalt. Det skyldes, at det ikke bliver registreret i Skattestyrelsens betalingssystemer, om et betalingskrav er oprettet som følge af et kontrolprojekt. Der kan altså ikke søges efter krav fra et givet kontrolprojekt, men betalingskrav i systemerne skal gennemgås sag for sag.”

Svaret møder kraftig kritik fra Lars Krull, bankforsker og seniorrådgiver ved Ålborg Universitet.

”Det er uforståeligt, at Skattestyrelsen ikke følger op og ved, hvor mange penge deres kontrolindsatser rent faktisk indbringer. På vores universitet skal vi jo dokumentere indsatsen. Vi bliver jo målt på vores resultater og bliver aflønnet efter det. Det nytter ikke noget at fortælle, hvor mange studerende der søger ind, hvis vi ikke følger op med, hvor mange der dukker op eller senere falder fra,” siger Lars Krull.

Skattestyrelsen skriver i svaret til Økonomisk Ugebrev, at ”for kontrolkrav er det Skattestyrelsens erfaring, at virksomhedernes betalingsprocenter generelt er på ca. 90 pct.” Også det svar undrer Lars Krull.

”De svarer jo ikke på, hvad de bygger den erfaring på. Det er svært at se, når de ikke selv ved, hvor mange penge kontrollerne indbringer.”

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne – de sidste er politisk valgte – har de senere år udtalt skarp kritik af Skatteministeriet og hele kontrollen med momsområdet. ”Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at Skatteministeriets kontrol med, om virksomhederne afregner korrekt moms, har været særdeles kritisabel og utilstrækkelig. Det har medført milliardtab i statens momsindtægter,” lød det således i 2020.

Og kun meget lidt har ændret sig, skriver Rigsrevisionen i et netop offentliggjort notat. Skatteministeriet får ganske vist ros for at have iværksat flere initiativer. Men så skriver Rigsrevisionen videre:

”Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet fortsat ikke anvender tvangsbøder som sanktion over for virksomheder, der ikke angiver moms, fordi ministeriet vurderer, at det ikke er en effektiv sanktion. Ministeriet har fortsat ikke etableret processer, som sikrer, at alle virksomheder, der ikke angiver moms, modtager påmindelser og rykkere,” lyder det i det nye notat.

Drøftelse blandt statsrevisorer

Statsrevisorerne skal behandle den nye kritik fra Rigsrevisionen på sit næste møde den 9. oktober. Med det nye opfølgende notat i hånden er det ikke urealistisk, hvis Statsrevisorerne også denne gang kommer frem til en lignende konklusion som i 2020, hvor de skrev:

”Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at forvaltningen af momsområdet ikke har levet op til Folketingets intentioner.”

De tre kontroller, som Skattestyrelsen henviser til i sine pressemeddelelser, dækker faktisk flere år. Den ene handler om knap 1400 kontroller af 460 udenlandske ikke-registrerede netbutikker i Danmark. Den anden kontrol handler om enkeltmandsvirksomheder og selskaber, der skal betale moms. Det har medført ekstra opkrævninger for 285 mio. kr.

Endelig er der den store regning på over 1 mia. kr., der er udskrevet efter en kontrol af små og mellemstore selskaber, der er udvalgt ud fra en række temaer med særlig høj risiko.