Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Skifteret kulegraver, om Nordic Waste-kuratorer er inhabile

Henrik Denta

mandag 18. november 2024 kl. 11:55

John Sommer Schmidt - Gorrissen Federspiel

Skifteretten i Randers går nu ind i sagen om mulig inhabilitet blandt kuratorerne i Nordic Waste-konkursbo. Beskyldninger om, at advokat John Sommer Schmidt og hans firma Gorrissen Federspiel har forholdt skifteretten oplysninger om deres tidligere arbejde for Nordic Waste og dermed kan være inhabile, skal nu kulegraves, skriver journalist Henrik Denta

”En kurator i et konkursbo skal være upartisk”. Det slår Bjarke Stig Andersen, retsassessor og funktionschef for skifteretten i Randers, fast i et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev, efter der i artikler her i Ugebrevet er rejst kritik af den ene kurator i Nordic Waste, advokat John Sommer Schmidt fra firmaet Gorrissen Federspiel, for at være inhabil som kurator.

Kritikken kommer fra den anden kurator, advokat Boris Frederiksen fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten. Skifteretten i Randers vil nu have kulegravet, om John Sommer Schmidt forholdt retten vigtige oplysninger, da han blev udpeget som kurator.

”Skifteretten kan oplyse, at retten på baggrund af artiklen vil rette henvendelse til kuratellet omkring indhentelse af yderligere oplysninger,” skriver Bjarke Stig Andersen til ØU.

Nordic Waste er selskabet bag det gigantiske jordskred, der fandt sted i byen Ølst uden for Randers i december. Jordskreddet blev først endeligt stoppet i løbet af januar måned. Inden da var selskabet gået konkurs, og Randers kommune måtte påtage sig at stoppe jordskreddet, inden det forårsagede omfattende forurening. Nordic Waste var ejet af familien Østergård, der er på top-10 listen over Danmarks rigeste familier, som det fremgår af årets magasin ”Danmarks 100 Rigeste” der netop er udkommet.

Bjarke Stig Andersen oplyser videre, at skifteretten ikke vil udtale sig konkret om kurators advokat John Sommer Schmidts eventuelle inhabilitet, da en sådan afgørelse skal træffes ved kendelse, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig.

”Skifteretten i Randers kan oplyse, at ingen må handle som kurator, hvis han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed, jf. konkurslovens § 238” skriver Bjarke Stig Andersen videre. Også den tredje kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt, advokat i Bech-Bruun, vil høre Boris Frederiksen uddybe sine beskyldninger, før han tager stilling.

”Jeg har ikke haft lejlighed til at drøfte det nærmere med Boris Frederiksen endnu. Men det vil være naturligt, at jeg gør det,” siger han.

Anklagerne

På det indledende møde i skifteretten, hvor kuratorerne blev udpeget, sagde advokat John Sommer Schmidt:

”Gorrissen Federspiel har ikke været advokatfirma for Nordic Waste A/S forud for denne sag”.

Men Boris Frederiksen fra Poul Schmith/Kammeradvokaten, der siden også blev indsat som kurator, har nu sat et stort spørgsmålstegn ved, om det er hele sandheden.

I fire konkrete tilfælde gennemgår Boris Frederiksen sager, hvor Gorrissen Federspiel har været advokater for Nordic Waste eller et andet selskab i koncernen. ”Det er efter skifteretsmødet den 22. januar 2024 konstateret, at Gorrissen Federspiel tidligere havde repræsenteret Nordic Waste A/S, herunder i jordskredssagen, og f.eks. havde lavet ansvarsundersøgelser, som frifandt selskabet og ledelsen for ansvar,” siger Boris Frederiksen.

Videre hævder han, at en partner i Gorrissen Federspiel, advokat Peter Hald Appel, igennem en årrække har siddet i en række koncernforbundne selskabers bestyrelse, herunder SDK Freja A/S. Og at Gorrissen Federspiel gennem en årrække har haft omfattende advokatrepræsentation af den koncern, som Nordic Waste A/S indgik i. Derudover har Gorrissen Federspiel bistået koncernen med erhvervelsen af anparterne i Nordic Waste A/S, og her formoder Boris Frederiksen, at firmaet i den forbindelse har taget del i en sædvanlig due diligence proces af aktiviteterne i Nordic Waste A/S. Endelig optræder SDK Freja A/S som advokatfirmaets ”key clients” på deres Legal 500-firmaprofil.

”Denne forudgående repræsentation er efter vores opfattelse ikke foreneligt med varetagelsen af kuratorhvervet henset til de konkrete arbejdsopgaver i sagen,” siger Boris Frederiksen. Netop det spørgsmål skal Bjarke Stig Andersen nu afgøre:

”Vi tager på baggrund af de oplysninger, som skifteretten har og kommer i besiddelse af, løbende stilling til eventuel inhabilitet.”

Henrik Denta

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank