Ejere og bestyrelse siger nu klart og åbent ”fra” over for de finansielle spekulanter, som har spredt rygter om, at Lån & Spar bliver den næste bank, der lader sig opkøbe af en større bank. Det vil give en hurtig og gratis gevinst til spekulanterne, som tror, de kan tjene samme tocifrede afkast som efter fusionen mellem Arbejdernes Landsbank og Sydbank. Men spekulanterne overser helt, at Lån & Spar er i en helt anden situation, og når det går op for markedet, vil aktien falde tilbage som en sten, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Der hverken er eller har været fusionsplaner på bordet, lyder det nu fælles fra både formanden og næstformanden i Lån & Spar Bank, der for tiden er Danmarks varmeste bankaktie sammen med Grønlandsbanken. De seneste måneder er aktien buldret i vejret, og børsspekulanterne, der købte tidligt ind, er nu tæt på en gevinst nær 70 pct.
Men spørger man dem, det hele handler om – altså ejerne i Lån & Spar Bank – om de gerne vil indgå i en ny dansk bankfusion, er budskabet, at der er tale om en storm i et glas vand – skabt af investorer på jagt efter en hurtig gevinst.
Formand og næstformand for bestyrelsen i Lån & Spar Bank maner nu alle fusionsrygterne til jorden over for Økonomisk Ugebrev.
”Vores tilgang har ikke ændret sig. De spekulationer og rygter, der eventuelt måtte være, må stå for de pågældendes regning. Der er intet aktuelt – og der er ikke noget, som er ændret,” lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, og formanden for Politiforbundet, Heino Kegel, i udtalelser til Økonomisk Ugebrev.
De ejer begge 10 og 15 pct. af Lån & Spar Bank og sidder på de to vigtigste tillidsposter i bestyrelsen.
For godt et år siden forudså Ugebrevet, at Arbejdernes Landsbank var på vej til at blive solgt. Ugebrevets analyse byggede på interne forhold og ændringerne hos ejerne i fagbevægelsen. Konklusionen var, at flere fagforbund var hårdt økonomisk presset og derfor måtte sælge deres aktier.
Spekulanternes nye analyse om, at Lån & Spar Bank er til salg, baserer sig på samme vurderinger af fagforbundene bag banken. Men denne gang baserer analysen sig på misforståelser om den økonomiske sundhedstilstand hos forbundene bag Lån & Spar Bank. Økonomien hos disse er langt bedre end hos fagforbundene bag AL Bank.
En anden fisk
I Arbejdernes Landsbank oplever ejere i fagbevægelsen som 3F, NNF og HK i disse år en pænt stor medlemsflugt – og heraf en meget dårlig økonomi i de enkelte fagforbund med trecifrede årlige underskud på driften hvert eneste år. Der har været et voldsomt økonomisk pres på at få rettet op på dette. Heraf ønsket om at få noget økonomisk ud af ejerposten i AL Bank med det samme. Der har ikke længere været råd til ideologi.
Men en parallel analyse i forhold til Lån& Spar Bank går helt galt i byen. For her er baglandet ikke økonomisk presset. Politiforbundet, Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd har ikke medlemsflugt eller for den sags skyld dårlig økonomi.
De har nogenlunde balance i driften, der svinger lidt omkring nul, som det skal gøre i et fagforbund, der ikke skal skabe overskud. Deres formuer og strejkekasser er rekordstore.
Det andet problem med spekulanternes analyse er ideologi. I Arbejdernes Landsbank var der fra ejernes side ikke længere råd til den slags, og det ses både af, at bankens hovedsæde tidligere i år blev sat til salg – og solgt for 500 mio. kr. Ejerne havde brug for penge og udbytte.
Men det ses også af, at Arbejdernes Landsbank længe har været drevet som en bank for alle danskere – og dermed kommercielt frem for ideologisk. Medlemstilbud præsenteres ikke længere gennem fagforbundene som i gamle dage, hvor der var en modstand mod høje profitter og kapitalistiske særinteresser. Direkte adspurgt, hvor mange af kunderne i AL Bank, der kommer fra ejerne i fagforbundene, svarer pressechef i AL Bank Kristine Racina et stort, rundt nul.
Det samme spørgsmål ønsker Keld Thornæs, kommunikationsdirektør i Lån & Spar Bank, ikke at svare på. Han oplyser konkurrencemæssige årsager, og man behøver da heller ikke at kigge langt efter medlemstilbuddene til f.eks. politifolk. Her spiller ideologi og gode priser en stor rolle for medlemmerne i de enkelte fagforbund. I dette tilfælde kan det være svært for en forbundsformand at forklare sit bagland, hvorfor man pludselig skal indgå i en børsnoteret bank, hvis eneste hensyn er at skabe højest mulige værdi til aktionærerne.
Carsten Vitoft
