Morten Springborg, global temaspecialist hos C Worldwide med fokus på alternativ energi, fortæller her, hvorfor den vestlige verden aktuelt står midt i en grøn energikrise. Han påpeger her en stribe forhold, som har fået den grønne omstilling til at køre af sporet. Dette er anden artikel i en serie med Morten Springborg. I næste udgave af ØU Finans sætter vi fokus på mulige løsninger på den grønne energikrise.
Udviklingen i det globale aktieindeks for grøn energi, Global Clean Energy index, taler sit tydelige sprog: Siden toppen i foråret 2021 er der gået ned ad bakke for clean energy-aktierne, som i gennemsnit har fået skåret 2/3-dele af værdierne af siden toppen. Ja, det er et paradoks, i en verden, hvor der er brug for omstilling til grøn energiproduktion, til at dække et stigende globalt energiforbrug og reducere CO2-udledningerne.
”Aflyste offshore-vindauktioner, faldende aktiekurser for vedvarende energiselskaber og de ekstremt volatile – og over tid – højere elpriser samt forringet netværkspålidelighed næsten overalt, hvor vind og sol har opnået betydelig markedsindtrængning, er konsekvenserne af en fejlslagen grøn omstilling,” siger Morten Springborg.
Flere ting er gået galt undervejs.
Morten Springborg peger på, at politikere, myndigheder og investorer bliver nødt til at se meget mere på det han kalder energiens trilemma: sustainability, security og affordability. Det er en længere historie, men vi fremhæver nogle af hans nedlagspunkter. Afgørende er det, at investorerne skal kunne se, at deres investeringer i grøn energi skal være en lønsom forretning. Og det er det første sted, hvor det i mange tilfælde er kikset.
Morten Springborg fremhæver vind, sol, varmepumper, naturgas og atomkraft som effektive transitions-teknologier. Over de seneste år har vi set mange alternative energiprojekter inden for batterilagring, hydrogen og power-to-x, som er kollapset med millardtab til følge for staten og pensionskasser, og dermed pensionsopsparerne, fordi investorer og politikere ikke havde forstået betydningen af energidensitet, se sidste uges artikel.
Morten Springborg påpeger, at en anden stor stopklods for den grønne energiomstilling er, at samfundet slet ikke er omstillet til at kunne udnytte den stigende elproduktion fra el og sol, og transmissionsnettene er heller ikke forberedt på at kunne håndtere de stigende og fluktuerende el-mængder.
”De samlede omkostninger ved elektricitet påvirkes kun marginalt i de tidlige faser af udrulningen af vedvarende energi. Systemet kan rumme den marginale nye produktion uden væsentligt at reducere andre produktionskilder. Men efterhånden som produktionen af vedvarende energi udgør en større andel af elektriciteten, må andre produktionsanlæg træde tilbage for at give plads til vedvarende elektricitet. Da produktionen fra vedvarende energi er meget volatile, så skal de store eksisterende grundlastkapaciteter være i standby for at kompensere, når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser. Det øger systemomkostningerne,” siger Morten Springborg og påpeger, at blandt andet Danmark og Tyskland er hårdt belastet af netop denne problemstilling.
Med andre ord betyder stigende produktion fra vind og sol faldende udnyttelse af systemet, både store backup produktionsanlæg og selve transmissionsnettet. Eksempelvis i Danmark og Tyskland er der i gennemsnit kun en kapacitetsudnyttelse på 30 procent af den samlede kapacitet, og det har betydet markant højere systemomkostninger.
”En høj andel af energiproduktion fra sol og vind vil føre til ustabilitet og potentiel kollaps af vores overordnede transmissionsnet. At afbøde disse risici kræver betydelige investeringer i backupkapacitet, styrkelse af elnettet og flexibilitet, f.eks. i form af værker der kan levere grundlast eller batterier – alle omkostninger, som bliver ignoreret, når vedvarende energi bliver promoveret som den billigste energimulighed,” siger Morten Springborg.
Han påpeger, at den danske elnets operatør, Energinet, i en rapport vurderer, at en meget høj andel produktion fra sol og vind, samtidig med at den faste produktionskapacitet reduceres, vil føre til ustabilitet og potentiel kollaps af vores elnet. Konklusionen lyder, at de nordeuropæiske lande det kommende årti vil få behov for at opføre, hvad der svarer til omkring 80 nye kernekraftværker for at opretholde forsyningssikkerheden.
Morten Springborgs dom over den foreløbige grønne omstilling er hård: ”Vores prioriteringer har ikke leveret bæredygtig, omkostningseffektiv og sikker energi. Man kan ikke sige vi er et foregangsland, for ingen ønsker at følge vores vej. Verden er begyndt at forstå den ikke-bæredygtige karakter af den nuværende kurs.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
