Står vi foran en ny stribe bankkrak i 2020?

Økonomisk Ugebrev har i flere tidligere analyser påvist, at en stribe banker kun har kunnet præstere overskud sidste år på grund af tilbageførte hensættelser og engangsindtægter fra konverteringsbølgen og aktieavancer. Den virkelighed er slut nu. Der skal ikke meget til, før vi igen får nødlidende banker, som overføres til Finansiel Stabilitet, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Den danske banksektor står skønsmæssigt foran et underskud på 38 mia. kr. i år, viser Økonomisk Ugebrevs forsigtige skøn (se tekstboks). De finansielle markeder har langt hen ad vejen indbygget den dystre fremtid for bankerne i værdiansættelserne: De 21 børsnoterede banker har tabt 77 mia. kr. i børsværdi, efter den samlede værdi er dykket fra 340 mia.kr. til 277 mia.kr.

Men der er stor forskel på udgangspunktet for bankerne, herunder deres basale lønsomhed og deres kapitalmæssige robusthed. Økonomisk Ugebrev har tidligere flere gange påvist, at en større gruppe banker har en meget svag lønsomhed, hvis man skræller de seneste års engangs-lignende indtægter fra, herunder tilbageførsel af tidligere tabshensættelser, avancer fra salg af sektoraktier og ekstra indtægter fra konverteringsgevinster.

FALDENDE UDLÅNSMARGINAL
Korrigeret for disse engangs-lignende indtægter er der en stribe banker, som stort set ikke tjener penge, dels fordi de bliver presset af en faldende udlånsmarginal, og dels fordi der ikke i nævneværdig grad er blevet skåret i omkostningerne. Fra 2018 til 2019 steg bankernes samlede omkostninger ca. 3 pct., mens nettorenteindtægterne faldt knap 4 pct. Økonomisk Ugebrev gennemgår her nogle eksempler på den sårbarhed, som er en realitet for adskillige mindre pengeinstitutter. Udgangspunkt for at udvælge konkrete risikocases har været Finanstilsynets statistik for de enkelte banker for halvåret 2019, med særlig fokus på solvensprocent og indtjening per omkostningskrone (hvor ”indtjening” også omfatter kursgevinster og typisk positive tabshensættelser, altså alle regnskabsposter til beregning af resultat før skat). Gennemgangen af alle danske pengeinstitutter viser, at 14 danske pengeinstitutter i første halvår havde et indtjeningsnøgletal på 1,20 eller derunder. Og det skal ses i lyset af, at der for de fleste banker sidste år indtægtsførte engangslignende indtægter fra tilbageførte tabshensættelser, kursgevinster på aktier og obligationer og avancer på salg af sektoraktier.

Østervrå Andelskasse er naturligvis et skæmmeeksempel uden for kategori, med indtjening per omkostningskrone på kun 45 øre. Finanstilsynet har som bekendt dikteret andelskassen lukket efter en tilsynsredegørelse , med bl.a. følgende formulering:

”Kapitaliseringen er meget svag, og andelskassen brød som følge af inspektionen med det individuelle solvensbehov. Basisindtjeningen har i de seneste år været kraftigt faldende og har været negativ i de to sidste fulde regnskabsperioder. Basisindtjeningen står ikke mål med den risiko, som andelskassen påtager sig.”

Kombinationen af en svag lønsomhed og en svag kapitalbase er naturligvis en meget dårlig cocktail, og Økonomisk Ugebrevs gennemgang viser da også, at problemet i mange banker i højere grad er svag lønsomhed end et svagt kapitalgrundlag.

Økonomisk Ugebrev har også kigget nogle af de banker, som har lave indtjeningsnøgletal i første halvår 2019, ekstra i sømmene: Eksempelvis Folkesparekassen med hovedsæde i Silkeborg og en balance på 990 mio. kr. kom ud af 2019 med et nettorente- og gebyrindtægter på 33,9 mio. kr., og renset for konverteringsindtægter og aktieudbytter på 31,5 mio. kr. Det skal sammenholdes med udgifter til personale og administration på 32,6 mio. kr.

Altså umiddelbart et underskud på den basale bankdrift. Bankens obligationsbeholdning er på 400 mio. kr., hvor der, som det ser ud nu, kommer kurstab, og udlånet er på knap 362 mio. kr., hvor udlånstab er sandsynlige. Ifølge sparekassens risikorapport er den kapitalmæssige overdækning på 48 mio. kr. hvilket snildt kan dække et eventuel underskud på 10-20 mio. kr.

Sparekassen Bredebro med hovedsæde i Tønder fik sidste år et overskud på 15 mio. kr., hvoraf 9 mio. kr. kom fra kursreguleringer. Det samlede udlån var 700 mio.kr,. og nedskrivningerne udgjorde allerede sidste år 1 pct. Obligationsbeholdningen er på 400 mio. kr. I et scenarie, hvor nedskrivningerne øges 1 procentpoint, og der tabes 2 pct. på obligationerne, vil sparekassen få et underskud i år på 15 mio. kr. Kapitaloverdækningen er 57 mio. kr., så der en også en god buffer at stå i mod med.

Finanstilsynet skrev sidste år i en tilsynsredegørelse, at” sparekassens renterisici ligger væsentligt over renterisikoen i sammenlignelige institutter. Sparekassen er særligt sårbar over for ændringer i renteniveauet på sin obligationsbeholdning. Samlet set har forretningsmodellen forhøjet risiko og kompleksitet, hvilket stiller større krav til indtjening, kapitaloverdækning og risikostyring. Sparekassen har de senere år haft beskedne økonomiske resultater, og den vil derfor være yderligere udfordret ved blot et mindre tilbageslag, særligt for kunderne inden for mælkeproduktion.”

Overraskende er Den Jyske Sparekasse også et moderat svagt kort på grund af store nedskrivninger på mindre og mellemstore erhvervskunder de seneste år. Bortses fra en kursgevinst på 81 mio. kr. sidste år fra salg af Sparinvest-aktier og ekstra konverteringsindtægter på 27 mio. kr. var sparekassens resultat endt på kun 40 mio. kr. Nedskrivningerne på 160 mio. kr. svarer til ca. 2 pct. af det samlede udlån, og ledelsen kalder da også de store nedskrivninger utilfredsstillende. Med en obligationsbeholdning på 3,5 mia. kr. og en aktiebeholdning på 247 mio. kr. kan kurstabene, som det ser ud nu, let løbe op i 120 mio. kr. Det ligner altså et underskud. Kapitaloverdækningen var ved årsskiftet 540 mio. kr. ekskl. den såkaldte kontracykliske buffer, som er ophævet af regeringen.