Stabil fordeling mellem løn og indtjening fremadrettet. Sådan skriver Nationalbanken i publikationen Virksomhedernes indtjening og inflation, som netop er udgivet. Videre hedder det, at ”Fra 2021 til 2022 steg indtjeningens andel af BVT (prisudviklingen på dansk værditilvækst, red.) for økonomien som helhed og lå i 3. kvt. 2022 omkring 43 pct. Efterfølgende er indtjeningens andel dog faldet til omkring 37 pct., hvilket omtrent svarer til niveauet fra før corona-pandemien. Udviklingen afspejler i høj grad de globale brancher, hvor der har været meget store udsving i indtjeningen de seneste år. For de private byerhverv ekskl. forsyning og transport har andelene, der gik til henholdsvis indtjening og løn, udviklet sig mere stabilt. Den fremadrettede udvikling afhænger af en række forhold, herunder udviklingen i avanceprocenterne. En række internationale studier dokumenterer, at virksomheders markedsmagt de sidste mange årtier er steget, samtidig med at lønkvoten er faldet på tværs af lande. For Danmark finder De Økonomiske Råd (2022) en stigning i virksomhedernes avanceprocenter fra 2000 til 2018. Pedersen mfl. (2019) finder imidlertid, at lønkvoten ikke på samme vis som i andre lande er faldet i Danmark, når der korrigeres for danske virksomheders handel og produktion i udlandet. Nationalbanken skønner, at lønningernes og indtjeningens andel af BVT i 2023-25 vil stabilisere sig omkring de historiske niveauer. Skønnet afspejler bl.a., at lønningerne skønnes at stige, og at virksomhedernes indtjening i særlige brancher såsom råstofvinding og forsyning, hvor den er steget meget, skønnes at falde. Reverseringen er allerede i betydeligt omfang indtruffet, fx i forsyningsbranchen, hvor indtjeningen er faldet markant i 2. kvt. 2023.”
Morten W. Langer
