Staten har 80 mia. i klemme i kriseramt vindsektor

Omfanget af eksportkreditter i forbindelse med vind­mølleprojekter er tidoblet på ti år. Dårlige erfaringer med byggeprocesser har ført til opstramning af for­retningsbetingelserne hos Eksportkreditfonden. Nye klimabyer skal kompensere for faldende vindforret­ning i Danmarks Finansierings- og Eksportkreditfond, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Den danske stat har via Eks­portkreditfonden (nu EIFO) finansieret og garanteret projekter i den kriseramte vind­møllesektor for mere end 80 mia. kr. På lidt mere end ti år er statens eksponering til sektoren mere end tidoblet. Alene i 2022 blev der indgået nye kontrakter for 13 mia. kr. med det formål at finansiere vindmølleinvestorers ind­køb af danske vindmøller fra Vestas og Siemens.

Den aktuelle krise i branchen, hvor nye projekter annul­leres eller neddrosles på grund af dramatisk højere produkt­priser og stigende renter, får dog ikke ledelsen i det tidligere EKF til at sove uroligt om natten. For både udgifter og ind­tægter er angiveligt kendte i de aftaler, der er indgået.

Strammer forretningsbetingelser

Men udsigten til færre nye vindprojekter i en periode har sat turbo på processen med at finde nye forretningsom­råder, hvor eksportkredit kan gavne danske industrivirk­somheder udenfor vindsektoren.

Dårlige erfaringer med vindmølleprojekter, der er ble­vet dyrere på grund af byggefejl, har dog bevirket, at for­retningsbetingelserne er strammet op i de nye vindkon­trakter, som EKF, der blev fusioneret med Vækstfonden til Danmarks Investerings og Eksportkreditfond (EIFO) i fjor, er i færd med at indgå.

De nye opstramninger kan, så vidt ØU Finans er orien­teret, ses i en kontrakt, som EIFO er færd med at indgå på finansiering af et vindmølleprojekt i Polen til en værdi af en halv mia. euro. Det oprindelige projekt var budgetteret til 3,8 mia. euro, men efter forhandlinger mellem parter­ne er det nu optaget til en værdi af 4,4 mia. kr. som følge af dyrere materialepriser og stigende renter.

Samtidig har EIFO betinget sig, at de i dette og frem­tidige projekter ikke trækkes i finansiering før andre fi­nansielle partnere. Det sidste er bl.a. sket i et nødlidende vindmølleprojekt i Taiwan, hvor EIFO er blevet trukket i finansiering før tyske statsejede Euler Hermes.

Det tyske selskab, der i modsætning til EIFO skal have alt godkendt i det tyske finansministerium, kan ifølge det­te ministeriums regler ikke trækkes i finansiering, før en tysk leverance rent faktisk finder sted. I Taiwan-projektet var denne tyske leverance stærkt forsinket.

Sidste år måtte EKF nedskrive vindprojekter for 275 mio. kr., primært på grund af det problematiske projekt i Taiwan. Men i år er markedsvilkårene for nye projekter bestemt ikke blevet bedre, hvilket afspejles af Ørsteds nedskrivning på op til 16 mia. kr.

EIFO bliver også udfordret af, at bl.a. Euler Hermes ofte rater vind-projekter højere, end EIFO gør. Det sker for at tilgodese tyske leverandører, der med en højere rating kan reducere finansieringsudgifterne. En ratingforskel fra f.eks. A-minus til B-plus betyder meget i vindmølleprojek­ter, der finansieres over 15-20 år.

Yderligere kan det konstateres, at stadigt flere euro­pæiske vindoperatører interesserer sig for kinesiske møller. Det bekymrer, fordi man i danske og europæiske regeringskredse gerne ser, at Europa bevarer en førerpo­sition på vindmølleområdet. Her er den historiske tyske afhængighed af russisk gas et skræmmeeksempel.

Søger nye græsgange

Mange vindprojekter bliver for tiden lagt i mølposen, fordi ma­terialepriser og renter er steget indenfor de seneste år. Bl.a. var der ikke et eneste bud for nylig på et statsligt vindudbud i den engelske del af Nordsøen. Det vil ramme EIFO´s store vindforretning, som ellers har givet overskud i en årrække. Derfor er EIFO, som opererer kommercielt efter regnskabslo­ven regler, begyndt afsøge nye forretningsområder.

Et område, man har fokus på, er etableringen af nye klimaforberedte byer. En række internationale develope­re er begyndt at falbyde den type projekter, og her indgår store leverancer fra virksomheder som Grundfos og Dan­foss. Derved lever EIFO op til målsætningen om at frem­me dansk eksport på nye områder.

EIFO vil også deltage i anlægsfinansieringer af nye fabrik­ker, der kan mindske større danske virksomheders CO2-ud­ledninger. F.eks. deltager man i finansieringen af en Danish Crown-fabrik i England, der skal forarbejde bacon.

Carsten Vitoft