Staten taber milliarder på svag konkurrence i pensionssektoren

Konkurrencerådets formand Christian Schultz forsøger nu for fjerde gang at råbe de danske politikere op om den manglende konkurrence i den danske pensionssektor. Han støttes af professor Carsten Tanggaard, der foreslår obligatoriske indeksfonde, hvis branchen ikke selv kan finde et effektivt omkostningsniveau for forvaltning af kundernes pensionsopsparinger. Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår sagen.

To af landets mest fremtrædende professorer på pensionsområdet understreger nu, at det er bydende nødvendigt at få gjort noget ved konkurrenceforholdene i den danske pensionssektor. De peger begge på, at det faktisk er den danske stat, der står til at vinde mest økonomisk – antageligt et stort tocifret milliardbeløb – hvis regeringen følger de anbefalinger, som Konkurrencerådet lagde på bordet for godt et år siden.

”Hvis det lykkes at øge konkurrencen, så danskerne får glæde af de skalafordele, der burde være i pensionssektoren, er det ikke bare den enkelte dansker, der får glæde af det, men hele fællesskabet Danmark. Der ligger cirka 3000 mia. kr. i pensionsselskaberne, og cirka halvdelen er udskudte skatter, som på et tidspunkt tilfalder staten. Så det er klart, at fællesskabet og staten har en klar interesse i, at de her pensionsmidler bliver forvaltet effektivt,” siger Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet og professor ved Københavns Universitet.

Indtægtsgrundlag smuldrer
Indtil videre har regeringen fuldstændig ignoreret hans analyse, der blev offentliggjort for lidt mere end et år siden. Den pegede på, at der ingen stordriftsfordele er for kunderne i de danske pensionsselskaber – modsat andre lande. Dermed bliver det alt for dyrt at spare op til pension i Danmark, og særligt statens indtægtsgrundlag smuldrer på pensionsområdet.

”Jeg er meget lidt begejstret for en model, hvor kunderne skal flytte rundt for at sikre konkurrencen. Beslutninger om at skifte selskab kan forbrugere ikke selv træffe rationelt. Vi kan jo se, at det ikke virker med Konkurrencerådets rapport. Forbrugerne bliver sagesløse ofre for dårlig rådgivning og misvisende informationer. Og det bliver endnu værre, fordi de officielle omkostningstal ikke indeholder skjulte omkostninger på markederne. Særligt galt er det med alternativer og aktiv forvaltning. Hvis det er lige så galt i pensionssektoren som i pengeinstitutterne, taler vi om tocifrede milliardbeløb i ekstra omkostninger hvert år. Jeg synes, man bør overveje obligatoriske indeksfonde for en stor del af formuen. Og dertil en professionelt drevet fond for alternative investeringer, som selskaberne kan købe sig ind i – gerne i ATP,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

I Australien og Holland fungerer det langt bedre. Når pensionsselskaber får flere midler, falder omkostningerne for kunderne. En pct. mere i formue øger kun omkostningerne med 0,7 pct. Det har Konkurrencerådet afdækket i sin rapport.

I Danmark er forholdet nærmest omvendt, konstaterer Konkurrencerådet tørt i den tredje opfølgning på rapporten for et par uger siden.

Skalafordele i Holland
”For kommercielle selskaber isoleret set ledsages en formuestigning på 1 procent af en omkostningsstigning på knap 1,2 procent (og altså markant mere end én procent). Det afspejler de nævnte skalaulemper, som knytter sig til, at nogle af de kommercielle selskaber har udliciteret investeringsopgaven til et selskab, som tilhører samme koncern som pensionsselskabet. Hvis det lægges til grund, at de skalafordele, som efter de nævnte analyser blev realiseret i Holland, også var realiseret i Danmark i takt med den stigende pensionsformue, ville det koste de danske selskaber knap 1,2 mia. kr. mindre at investere danskernes pensionsformue i 2017,” skriver Konkurrencerådet.

På helt almindeligt dansk kunne man sige, at når pensionsselskaberne sluger et halvt til et helt procentpoint for meget i årlige omkostninger hvert eneste år, forsvinder der ikke bare 1,2 mia. kr. fra danskernes pensionsordninger. Der bliver også 1,2 mia. kr. mindre forrentet i alle kommende år.

”Vores analyse siger ikke noget om de præcise tal. Men det er jo en sektor, hvor formuerne er så store, at selv små forbedringer bliver til meget store besparelser, både for den enkelte og staten. Vi har alle en interesse i, at de her midler bliver forvaltet så godt som muligt. Men vi kan sige ret håndfast, at det ikke er tilfældet nu, og at der ikke er de skalafordele i pensionsbranchen, som der burde være og er i andre brancher,” slutter Christian Schultz.