Statsministeren vil fastfryse pensionsalderen: Her er gameplanen

Statsminister Mette Frederiksen har skabt røre i den danske pensionsverden med et opsigtsvækkende forslag om at droppe planlagte forhøjelser af danskernes pensionsalder. Trods behov for øget arbejdskraft. Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Carsten Vitoft tegner her et billede af de vigtigste pensionsmarkeds-aktørers synspunkter, og hvor sagen vil ende. Mest sandsynligt er det, at der nu nedsættes en ny pensionskommission.

Tidligere pensionskommissioner har sjældent medført de store ændringer i det danske pensionssystem. Denne gang er situationen anderledes. Der er sandsynligvis udsigt til et kompromis, som også fagbevægelsen og arbejdsgiverne kan støtte op om.

Stadigt flere interessenter bakker op om synspunktet, at mange danskere har alt for store pensionsformuer. Og at i hvert fald nogle af pengene kan bruges fornuftigt andre steder og tidligere i livet. Kort før sommerferien var debatten på Christiansborg vokset til et krav om en ny pensionsreform. Det er i det lys, man skal se statsministerens overraskende udmelding om at fastfryse pensionsalderen.

Okay, tænker statsministeren, hvis danskerne gerne vil have åbnet for pensionsformuerne, er mit modkrav et opgør med den stigende pensionsalder. Og hvis der er et fagområde, hun tidligere har scoret politiske point på, er det pensionsområdet.

Noget til alle

Åbning af pensionspengekasserne vil dog ikke kunne ske uden fagbevægelsens accept. Men i den offentlige debat har fagbevægelsen hidtil været fraværende. Helt sikkert fordi de er mod at dele ud af pensionsformuerne tidligere end planlagt. De betragter arbejdsmarkedspensionerne som et hårdt tilkæmpet gode for lønmodtagerne. Samtidig er det en magtbase, som ikke skal udhules ved at fjerne milliarder fra pengekasserne.

Det geniale ved Mette Frederiksens nye udspil er, at hun nu tilbyder fagbevægelsen det eneste, som kan få dem til at skifte mening, nemlig at fastfryse pensionsalderen.

Kæder man Mette Frederiksens udspil sammen med danskernes bugnende pensioner, er det et populært forslag, som der er nogle til at betale for. De første spæde udmeldinger fra fagbevægelsen er da også positive. Også mere positive end arbejdsgiverne, der både frygter for arbejdsudbud og samfundsøkonomi.

På Christiansborg taler man allerede om en femte pensionskommission. Denne gang er arbejdstitlen en arbejdslivskommission. Forslaget blev stillet af Venstre ganske hurtigt. Og når Socialdemokratiet og Venstre er enige om noget, er chancerne for at nå i mål ganske gode.

Måske har Mette Frederiksen & Co. med forslaget vundet sig en ekstra valgperiode. Det bliver i hvert fald svært for de enkelte politiske partier at gå imod det – hos befolkningen – populære forslag.

Kommissoriet må derfor balanceres

Næste skridt handler om at finde en egnet formand for den nye pensionskommission og få skrevet et kommissorium. Den tidligere departementschef Per Bremer Rasmussen er vores bedste bud. Han er vellidt politisk og i det offentlige, og han kender pensionsbranchens ufine arbejdsmetoder.

Kun pensionskasser og kommercielle pensionsselskaber får ikke noget ud af det. Der vil blive færre penge i pensionssystemet, men branchen kan håbe på at få lov til at administrere et mere fleksibelt system. Det åbner for en ny kampzone: hvem, der kan administrere mere fleksible pensionsløsninger billigt.

Umiddelbart er svaret ATP. Men det vil brancheforeningen Forsikring & Pension og pensionsselskaberne kæmpe imod. Det bedste pensionsbranchen kan håbe på, er, at der også indføres valgfrihed for danskerne i et nyt system.

Kommissoriet må derfor balanceres, så alle parter kan se, at de får noget. Der skal regnes på konsekvenserne af selve fastfrysningen, og der skal regnes på, hvor stor en del af danskernes pensioner, der kan gives fri til bolig og frihed – for ikke at glemme egenbetaling af efteruddannelse.

Men der skal selvfølgelig også regnes på, hvad pengene skal bruges til, altså konsekvenser af boligkøb, efteruddannelse og frihed – måske endda øget barsel og andre frihedsgrader. Dog skal der helst ikke regnes alt for hurtigt. Det vil nok være klogest af Mette Frederiksen at udskyde alle yderligere beslutninger og gennemførelse, til hun har vundet sin ekstra valgperiode.

Det er et både godt set, gratis og et politisk genialt udspil fra statsministeren. Men kommer vi til at mangle arbejdskraften?

Carsten Vitoft