Statsrevisorer melder pas: Nationalbanken er urørlig

Nationalbanken kontrollerer ikke hvert år den danske guldbeholdning, som reglerne foreskriver. Men hvem skal gribe ind? Statsrevisorerne må opgive at beskæftige sig med forholdene i Nationalbanken. Også rigsrevisionen melder pas. Ifølge loven kan den kgl. bankkommissær, som er den til enhver tid siddende erhvervsminister, aktuelt Simon Kollerup, som den eneste eksterne instans bede banken om at efterleve reglerne. Men tør han?

Det var et af den slags spørgsmål, der får det til at ringe i en enhver revisors ører. Og især i en statsrevisors ører, når spørgsmålene gælder Nationalbanken. ”Er det i orden, at Danmarks Nationalbank aldrig har foretaget en fuld kontrol af bankens guldbeholdning i London? Og er det i orden, at banken dermed bryder sit eget reglement?”

Spørgsmålene fra Økonomisk Ugebrev fik formanden for Statsrevisorerne, Henrik Thorup, til at gå i aktion. Statsrevisorerne er en del af Folketingets kontrol med regeringen og forvaltningen, og Nationalbanken er formelt en del af forvaltningen. Dermed var spørgsmålet, om det var en problematik, Statsrevisorerne skulle gå ind i.

Eksperter sagde nej
Men for at være sikker udbad Henrik Thorup sig ekspertbistand på spørgsmålet om, hvorvidt Nationalbanken alligevel hører ind under Statsrevisorernes ansvarsområde. ”Jeg har fået en kort skriftlig redegørelse. Og konklusionen er ikke til at misforstå. Statsrevisorerne har intet at skulle have sagt, når det kommer til Danmarks Nationalbank”, siger Henrik Thorup til Økonomisk Ugebrev.

Det står faktisk tydeligt i statsrevisorloven, at ”statsrevisorernes virksomhed omfatter ikke Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank.”

Samme paragraf findes også i loven om Rigsrevisionen, der således også melder pas på de rejste spørgsmål.

Dermed er Nationalbanken i praksis urørlig. Der er ingen eksterne til at føre kontrol med banken udover de eksterne revisorer. Og de har tilsyneladende aldrig opdaget, at banken bryder sit eget reglement. Reglement stammer også tilbage fra 1942, men er stadig gældende.

Her står helt utvetydigt i prgf. 7, stk 4: ”Bestyrelsen foretager mindst en gang årlig gennemgang af bankens større engagementer, hvorhos den påser, at der mindst en gang årlig finder optælling sted af samtlige bankens aktiver til konstatering af disses tilstedeværelse.”

Så længe den danske guldbeholdning lå i Danmark, var dette da også et tilbagevendende punkt på bestyrelsens dagsorden. Men den praksis ophørte, da guldet blev flyttet til London. Nationalbanken har siden nølende indrømmet, at den aldrig har foretaget en fuld optælling eller inspektion af guldet, simpelthen fordi Bank of England ikke tillod det.

Kun den kgl. bankkommissær i egenskab af erhvervsminister Simon Kollerup kan nu bede banken om at efterleve reglerne, akkurat som han altid beder alle andre banker om at gøre. Ifølge Loven om Danmarks Nationalbank har han beføjelserne: ”Ministeren for handel, industri og søfart fører som kgl. bankkommissær tilsyn med, at banken opfylder sine forpligtelser ifølge denne lov og de i henhold til loven udfærdigede bestemmelser” som der står i loven, der er tilbage fra 1936.

Økonomisk Ugebrev håber, han vil være mere meddelsom end Nationalbanken selv. Eksperter i forvaltningsret konstaterer overfor Økonomisk Ugebrev, at ”sådan har politikerne altså valgt, det skal være”.

Bundesbank rettede ind
Hvilket står i skærende kontrast til Tyskland, hvor netop landets statsrevisorer tilbage i 2012 udtalte skarp kritik af den tyske centralbank Bundesbank for ikke selv at kontrollere sin guldbeholdninger i USA, Frankrig og England. Ligesom den danske nationalbank lod Bundesbank sig nøjes med skriftlige erklæringer fra de respektive landes centralbanker.

Men det var ikke godt nok. The Federal Court of Auditors (Bundesrechnungshof, FCA) krævede simpelthen, at Bundesbank selv foretog en optælling af bankens guldbeholdning. Bundesbank forsvarede sig ved at påkalde sig internationale standarder, der kun gælder for centralbanker, men lige lidt hjalp det.

Hele polemikken førte til den overraskende konsekvens, at Bundesbank valgte at flytte over halvdelen af sin guldbeholdning hjem til Frankfurt. I dag er Bundesbank åben omkring sin guldbeholdning.

Herhjemme er Nationalbanken fortsat stort set umulig at hive svar ud af.

Henrik Denta