En ekspertgruppe fremlagde forleden en rapport, der afslørede, at der hidtil kun er blevet udbetalt statsstøtte til ”faste omkostninger” i virksomhederne på 0,6 mia. kr., mod forventet 65,3 mia. kr. ved udløb af støtteperioden. Der er flere indikationer på, at støttekravet om et omsætningsfald på mere end 40 pct. ikke opfyldes af mange virksomheder uden for hotel, restaurant og underholdning. Så forlængelse af statsstøtten kan store set undgås, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Ekspertgruppen med professor Torben M. Andersen i spidsen forholder sig i rapporten ikke til det meget lave støttebeløb, som skyldes få indsendte ansøgninger, og ikke afviste ansøgninger. Selvom der kan ansøges om tilskud til faste omkostninger op til 110 mio. kr. pr. virksomhed frem til udgangen af august, er det næppe forklaringen, da likviditetspressede virksomheder ville få hurtig midlertidig støtte med en hurtigt indsendt ansøgning.
Meget tyder på, at kravene for at få tilskud til de faste omkostninger bliver opfyldt i langt færre tilfælde end tidligere forventet. I grove træk er ”adgangskravet” til at få statsstøtte til at dække faste omkostninger et omsætningsfald på 40 pct. i perioden fra marts til juni. Og de foreløbige opgørelser viser, at der faktisk er relativt få virksomheder uden for de helt lukkede brancher, der har oplevet så store omsætningsfald.
HÅRDT RAMTE BRANCHER
Som det fremgår af Finansministeriets rapport ”Genåbning fase 2: Økonomiske prioriteringer”, side 3, er de hårdest ramte brancher ikke overraskende kultur & fritid og restaurant & hotel. Her viser de foreløbige data, at der anslås en nedgang i værditilvæksten på 79 pct. i hotel & restaurant og et minus på 46 pct. i underholdning & fritid. Til gengæld tegner disse sektorer sig kun for knap 3 pct. af samfundsøkonomiens samlede værditilvækst, viser tallene fra Finansministeriet.
Det bemærkelsesværdige er, at de store blokke i samfundets værdiskabelse, nemlig industrien, som vægter 15 pct. af den samlede værdiskabelse, er gået 14 pct. ned ifølge disse foreløbige data, og handel, der vægter 15 pct., er gået 22 pct. tilbage.
Billedet af, at der er meget store forskelle i den økonomiske opbremsning, bekræftes af en ny CBS-undersøgelse, som vi omtaler i denne udgave. Regnskabsprofessor Thomas Plenborg har sammen med kolleger tracket temperaturen i dansk erhvervsliv de seneste måneder ved at udsende spørgsmål til 500 SMV-virksomheder hver dag. Og det er en overraskende optimisme, som især over de seneste uger har udviklet sig. Det vidner om et stærkt comeback for dansk erhvervsliv.
En meget stor andel af virksomhederne forventer at være tilbage i noget nær en normal situation næste år. Og forskerne fra CBS vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at der muligvis i højere grad er tale om en logistikkrise end en egentlig økonomisk krise. Det ændrer også mulighederne for et hurtigt comeback for makroøkonomien, da der – i hvert fald i Danmark – slet ikke har været tale om samme værdidestruktion som under en normal økonomiske krise, som typisk trækker meget længere ud.
Hvis forskernes tegning holder stik, er der udsigt til en lagt hurtigere comeback i dansk økonomi, end de fleste forventer. Ekspertrapporten , som udkom forleden, anbefaler et hurtigt stop for statsstøtten, og de seneste resultater understøtter, at det kan gå meget hurtigt.
Eksperterne skriver: ”Coronakrisen adskiller sig fra andre kriser af en række årsager, og det har været nødvendigt med hjælpepakker for at understøtte virksomheder og lønmodtager for de umiddelbare konsekvenserne af nedlukningerne. Disse hjælpepakker har imidlertid en status quo-bias, der delvis bremser for de omstillinger og tilpasningsmekanismer, der findes i dansk økonomi. Hjælpepakkerne havde en vigtig funktion som et kriseindgreb i en helt særlig situation, men bør kun være i effekt kortvarigt, da de ellers hæmmer de nødvendige omstillinger og tilpasninger.”
