Kære læser
Danmarks Nationalbank fortsætter med at være en selvstændig ø i det danske samfund, som mere og mere bevæger sig væk fra virkeligheden.
I denne udgave af ØU Finans bringer vi en artikel af fagredaktør Carsten Vitoft, der handler om, at den danske Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen er absolut lønførende blandt centralbankchefer i EU-landede. Han får endda betydeligt mere i løn end ECB’s Christine Legarde og den engelske centralbankdirektør. Også selvom de to centralbankchefer må anses for at løfte et betydeligt større ansvar med et markant større bagland.
På mange måder er det ubegribeligt, at der er denne forskel. Den danske Nationalbank har de seneste mange år nærmest været et ekspeditionskontor, som er fulgt lige i hælene på rentebeslutninger hos den europæiske centralbank, ECB, og den danske krone er jo også fastlåst til Euroen.
Udefra set virker det som om, at Nationalbanken er blevet reduceret til et lukrativt sted at placere tidligere topembedsmænd, som den politiske top gerne gengælder med en vennetjeneste, og det skal tilsyneladende også belønnes med en fyrstelig gage.
Det kan såmænd være, hvad det er.
Det er imidlertid dybt problematisk, at Nationalbanken over de seneste år har vokset sig kæmpestor, så det årlige budget nu er én mia. kr. Det er det dobbelte af Finanstilsynet, som har mange flere vigtige og reelle opgaver med at holde styr på den finansielle sektor, og som konstant råber på flere ressourcer.
Nationalbanken havde sidste år driftsomkostninger på 1,1 mia. kr. Der var 496 fuldtidsansatte, og de samlede personaleomkostninger var 479 mio. kr., altså knap én mio. kr. i gennemsnitsløn. Hovedopgaven er at sikre stabile priser, sikre betalinger og et stabilt finansielt system. Konkret er de vigtigste opgaver følgende:
1) Pengepolitik og fastkurspolitik: Fastlægger de pengepolitiske renter og fører fastkurspolitik, hvor kronen holdes stabil over for.
2) Gennemførelse af valutakurspolitik og forvaltning af valutareserven.
Forvalter valutareserven (656 mia. kr. i aktiver i 2024) og guldbeholdningen (40,3 mia. kr.). Anvende reserver, renter og eventuelle interventioner til at stabilisere kronen.
3) Bank for bankerne.
Nationalbanken er bank for bankerne og for staten og driver de kritiske systemer for betalingsformidling, sikkerhedsstillelse, handelsafvikling og pengepolitiske instrumenter. Tilbyder likviditet (udlån, indskud, repoer m.v.) til pengepolitiske modparter.
4) Sikre betalingssystemer og infrastruktur.
Driver og udvikler central betalingsinfrastruktur, tidligere Kronos2, nu TARGET DKK/TARGET Services for betalinger i danske kroner. Arbejder med cyber- og driftsrobusthed i betalingssystemer.
5) Udstedelse og tilbagetrækning af sedler og mønter.
6) Overvågning af finansiel stabilitet.
Overvåger den finansielle sektor og systemiske risici, især de største banker (SIFI’er), og vurderer, om systemet er robust. Er sekretariat for Det Systemiske Risikoråd (makroprudentiel politik).
7) Økonomiske analyser og prognoser for dansk økonomi.
Ja, vigtige opgaver. Men behøver det at koste 1,1 mia. kr. med ansættelse af næsten 500 fuldtidsansatte. Mit svar er et rungende: nej, det gør det ikke.
I denne udgave gentager CBS-professor Carsten Rangvid sit forslag om at sammenlægge Nationalbanken og Finanstilsynet. Med den aktuelle ekstreme skævvridning mellem Nationalbankens fråseri og Finanstilsynets forsøg på at håndtere stadig flere samfundsvigtige opgaver for alt for få ressourcer, virker forslaget rigtigt.
Tag halvdelen af Nationalbankens budget og overfør det til opgaveløsninger i tilsynet.
Finanstilsynets budget i år er på godt en halv mia.kr. Der var personaleomkostninger på 286 mio. kr. til 379 årsværk, svarende til en gennemsnitsløn på 754.000 kr. Altså markant lavere end i Nationalbanken. Et aktstykke fra Folketinget indikerer endda, at Finanstilsynet er fuldt finansieret af afgifter betalt af de finansielle virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med.
Finanstilsynet beskriver selv sine kerneopgaver som tilsyn, regulering og information og fører tilsyn med hele den finansielle sektor i Danmark. Formålet er robuste og ordentlige finansielle virksomheder, der overholder lovgivningen, behandler kunderne redeligt og bidrager til en stabil samfundsøkonomi.
Vigtige opgaver er
1) Løbende tilsyn med finansielle virksomheder.
Finanstilsynet fører løbende tilsyn med banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser, investeringsforeninger mv. Tilsynet omfatter bl.a. kapitalkrav, solvens, likviditet, risikostyring og forretningsgange, så virksomhederne er solide og kan modstå tab.
2) Tilladelser og godkendelser (autorisation og fit & proper).
Myndigheden udsteder tilladelser til at drive finansiel virksomhed og godkender ledelser og kvalificerede ejere (fit & proper-vurderinger). Dette skal sikre, at kun virksomheder og personer med tilstrækkelig økonomisk styrke, faglighed og hæderlighed får adgang til den finansielle sektor.
3) Markedstilsyn og bekæmpelse af markedsmisbrug.
Finanstilsynet overvåger værdipapirmarkederne for insiderhandel, kursmanipulation og andre former for markedsmisbrug og kontrollerer, at børsnoterede selskaber opfylder krav til regnskabsaflæggelse og information til markedet.
4) Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Tilsynet kontrollerer, at finansielle virksomheder – og visse ikke-finansielle virksomheder – har effektive systemer til at identificere kunder, overvåge transaktioner og indberette mistænkelige forhold til myndighederne.
5) Forbrugerbeskyttelse og god skik.
Finanstilsynet håndhæver regler om god skik, kreditværdighedsvurderinger og gennemsigtig information til forbrugere. I de senere år har der bl.a. været fokus på långiveres kreditvurdering i et miljø med stigende renter og leveomkostninger samt på at advare forbrugere mod “finfluencere”.
6) Makroprudentielt tilsyn og systemisk risiko.
Ud over tilsyn med enkeltvirksomheder arbejder Finanstilsynet med systemisk risiko i samarbejde med bl.a. Nationalbanken. Det omfatter stresstests, analyser af sektorens sårbarheder og bidrag til systemiske kapitalkrav – fx en særlig risikobuffer på kreditinstitutternes udlån til ejendomsselskaber.
7) Udarbejdelse og implementering af regulering.
Finanstilsynet udarbejder lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger på det finansielle område og implementerer omfattende EU-regulering (fx CRR/CRD, Solvens II, MiFID II, SFDR og DORA). I 2023 udarbejdede tilsynet selv fem lovforslag, og yderligere fem udsatte lovforslag blev vedtaget.
Overordnet har tilsynet altså ekstremt mange opgaver, og mange af dem er meget komplicerede og ressourcekrævende. Og der kommer stadig flere til. Det skal sammenlignes med Nationalbankens hovedopgaver, som nærmest kan håndteres af et ekspeditionskontor.
Ude fra set virker det beskæmmende og ulogisk, at der er den eksisterende skævhed mellem de to institutioner, når der gælder vigtighed og omfang af opgaver – og anvendelse af ressourcer på at løse opgaverne.
Det kræver et politisk indgreb, da misforholdet skriger til himlen. Tilsynet er ved at drukne i opgaver, og det kan tydeligvis ikke hamle op med finanssektorens dygtige lobbyister. Og der er også en af årsagerne til, at magtforholdet mellem kunderne, altså danskerne, og de finansielle virksomheder er så skævt som det er.
Konkurrencemyndighederne har i årevis påpeget, at der var konkurrenceproblemer i store dele af den finansielle sektor: i banksektoren, i realkreditten, i skadesforsikring og i pensionssektoren. Men der sker ikke rigtig noget.
Derfor var det måske der, politikerne skulle begynde at se hen – i stedet for at fokusere på sukkerafgifter, som fagredaktør Carsten Vitoft skriver i en anden artikel i denne udgave om det aktuelle politiserede og vildledende opgør med det danske inflationsproblem.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
