Storbanker nedbringer klimaaftryk fra investeringsporteføljer

Danske storbanker er begyndt at offentliggøre deres klimaaftryk fra deres investeringsporteføljer, og Danske Bank endda også aftrykket fra bankudlånet. Økonomisk Ugebrevs opgørelse viser, at både Nordea og Jyske Bank nedbragte det samlede klimaaftryk sidste år, herunder de såkaldt eksterne scope 3-udledninger. Danske Bank fremlægger ikke sammenligningstal fra 2021.   

FLSmidth, ISS, Jyske Bank, Nordea, Rockwool, Vestas og Ørsted tilhører alle gruppen af C25-selskaber, der har et årligt samlet scope 1-, 2- og 3-CO2-aftryk på over en mio. tons, og som det seneste år har reduceret deres CO2-aftryk.

Eksempelvis har Nordea reduceret sit samlede CO2-aftryk fra 10,7 mio. tons i 2021 til 9,7 mio. tons i 2022 – et fald på 9 pct. Aftrykstallet er inkl. investeringsporteføljen, der udgør 99,9 pct. af bankens CO2-aftryk, og som jævnfør internationale rapporteringsstandarder er en del af finansielle virksomheders værdikæde og derfor kategoriseres som en del af scope 3-aftrykket.

Fremgang hos store udledere

A. P. Møller – Mærsk og DSV er de to eneste C25-selskaber med et samlet årligt CO2-aftryk på over en mio. tons, der rapporterer et højere aftryk i 2022 end i 2021. For Mærsks vedkommende er der tale om en stigning fra 76,4 mio. tons CO2 til 77,9 mio. tons CO2 – en stigning på 2 pct. (læs mere om Mærsks klimaresultater samt respons fra bæredygtighedschef Lene Serpa her.

Ni C25-selskaber har et CO2-aftryk under en mio. tons. Heraf er det kun Novozymes, der har et mindre aftryk i 2022 end i 2021. Syv selskabers aftryk er steget (Ambu rapporterer ikke om scope 3 i 2022). Eksempelvis er Trygs samlede CO2-aftryk steget fra 1500 tons i 2021 til 3900 tons i 2022. I et svar til Økonomisk Ugebrev oplyser den danske forsikringsgigant, at stigningen hovedsageligt skyldes, at Tryg i april 2022 overtog Trygg-Hansa og Codan Norge – hvorved aftrykket fra disse nyerhvervede enheder indgår i Trygs klimaregnskab for 2022.

Samlet set falder klimaaftrykket i otte C25-selskaber og stiger i ni. Men hovedparten af stigningerne sker i selskaber med relativt beskedne udledninger. Dertil kommer, at CO2-aftrykket i C25 fra 2021 til 2022 samlet set falder med 40 pct.

Selvom C25-aftrykket er faldet det seneste år, er det dog stadig enormt. De 19 virksomheder, der har oplyst om deres samlede CO2-aftryk for 2022, har tilsammen et aftryk på 327 mio. tons. Til sammenligning lå Danmark såkaldte territoriale aftryk ifølge Danmarks Statistik i 2021 på 44 mio. tons CO2.

Ifølge Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, illustrerer det samlede C25-aftryk, at de store virksomheder spiller en nøglerolle i den grønne omstilling: 

”Den helt store historie er, at C25-selskaberne til sammen udleder mere end syv gange så meget CO2 som nationalstaten Danmark. Det viser, hvor ekstremt vigtigt det er, at C25-selskaberne viser lederskab og sikrer hurtige og markante CO2-reduktioner i hele værdikæden, det vil sige også hos underleverandørerne i Scope 3. Vi kan ikke længere nøjes med at tale om, hvad politikerne skal levere i forhold til klimakrisen. Det er også ekstremt vigtigt, at erhvervslederne i Danmarks førende selskaber tager den opgave på sig at udvikle en bæredygtig forretningsmodel. Det kræver, at de så hurtigt som muligt frigør sig fra de fossile brændsler, elektrificerer mest mulig af produktionen og by design minimerer ressource- og energispildet i hele værdikæden.”

Bjarke Møller advarer også mod at lægge for meget i, at C25-aftrykket er faldet det seneste år: 

”Man bør være forsigtig med at lave for håndfaste konklusioner ud fra et år til det næste. I 2021 mærkede vi stadig efterskælvet fra coronapandemien, og i 2022 oplevede vi en stor energisikkerhedskrise. Vi bør kigge på den langsigtede tendens over flere år. Selv om flere selskaber er begyndt at tage udfordringen på sig, performer for mange af C25-selskaberne stadig alt for dårligt.”

Skal ses over flere år

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, maner også til besindighed: ”Der er altid grund til at glæde sig, når aftrykket falder. Og der er bestemt gode tendenser at spore i tallene. Men selvom det umiddelbart ser rigtig godt ud, kan der være mange årsager til, at selskabers aftryk ændrer fra det ene år til det andet.”

Hun uddyber: ”Eksempelvis trækker frasalg typisk ned i klimaregnskabet, hvorimod forretningsudvidelser typisk trækker aftrykket op. Desuden har pandemi, forsynings-, energi- og geopolitiske kriser præget verden de seneste år, og det kan have stor betydning for enkelte af selskabernes aftryk. Så hvis tallene er knap så gunstige næste år, får du mig ikke til at sige, at det er en katastrofe. Det afgørende er, at tendensen, investeringer og fokus er på ret kurs mod lavere aftryk.”

Anne Højer Simonsen understreger, at det er vigtigt at se på virksomheders samlede scope 1-, 2- og 3-aftryk, som jo er det, mange selskaber sætter mål for og forsøger at nedbringe i disse år. Hun advarer dog mod at lade det være eneste fokuspunkt.

”Når man skal bedømme danske virksomheders klimaindsats, er det vigtigt også at inddrage de positive afledte klimaeffekter, som mange danske virksomheders produkter og services har. En del C25-selskaber leverer noget, som gør andre virksomheder og samfund rundt omkring i verden i stand til at producere og leve mere klimavenligt – disse produkter spiller en afgørende rolle i den globale grønne omstilling, selvom de ikke indfanges i selskabernes aftryksdata,” siger Anne Højer Simonsen.

Claus Strue Frederiksen

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrevs kortlægning af C25-selskaberes klimaaftryk inkluderer både scope 1-, 2- og 3-CO2-aftryk. For finansielle virksomheder indebærer det, at det indirekte CO2-aftryk fra finansvirksomhedernes investeringsporteføljer også medregnes. Ifølge internationale rapporteringsstandarder hører udlåns- og investeringsporteføljer med under finansvirksomheders scope 3-aftryk. Det er både Danske Bank, Jyske Bank og Nordea opmærksomme på i deres rapportering.

Økonomisk Ugebrevs opgørelse adskiller sig fra en tilsvarende opgørelse i Børsen, der konkluderer, at 14 danske C25-selskaber har øget deres CO2-aftryk det seneste år. Økonomisk Ugebrev kommer derimod frem til, at ni C25-selskabers CO2-aftryk stiger; otte reducerer deres CO2-aftryk; to (Danske Bank og Novo Nordisk) har ikke sammenlignelige tal (grundet helt ny beregningsmetode), tre (Carlsberg, Ambu og Royal Unibrew) rapporterer ikke på deres samlede scope 1-, 2- og 3-aftryk i 2022, og to (Bavarian Nordic og Genmab) rapporterer slet ikke på scope 3. 

Forskellen i de to opgørelser er bl.a., at Økonomisk Ugebrev kun medtager data, som er baseret på samme beregningsmetode fra år til år, og hvor der også oplyses som Scope 3-udledninger.