Milliarderne fosser ud af dyre aktive aktiefonde og ind i billige indeksfonde, så man skulle tro, at storbankerne kæmper med at fastholde deres indtjening på grund af kundernes ændrede adfærd. Men danskerne har stadig langt den største del af opsparingen placeret i de dyre fonde, nemlig 620 mia. kr. – mod kun 270 mia. kr. i billigere indeksfonde. Priskrigen på omkostninger i nyere indeksfonde rammer kun nye penge, og de fleste danskere har stadig deres penge placeret i gamle dyre investeringsforeninger. De seneste halvårsregnskaber viser, at de store banker aldrig har tjent flere penge på deres investeringsfonde end nu, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Danske Bank tjente 165 mio. kr. på at sælge investeringsfonde til kunderne i første halvår. Det er rekord og dobbelt så meget som for fire år siden. Sydinvest havde et overskud efter skat på 24 mio. kr. – og dermed samme vækst, mens Jyske Invest overgik dem alle med et overskud på knap 50 mio. kr. – og en vækst på 199 pct. over fem år.
De stærke resultater fremgår af de seneste halvårsregnskaber for bankernes interne administrationsselskaber for investeringsfonde.
Udviklingen er overraskende og helt i strid med det billede, der ellers tegnes i offentligheden: I erhvervsmedierne er den gennemgående historie, at danskerne flytter deres opsparing fra dyre investeringsforeninger under aktiv forvaltning – over mod billigere indeksfonde, som alt andet lige burde erodere indtjeningen. De årlige omkostninger i pct. af formuen, kunderne betaler, var tidligere på én pct. eller mere – men er nu nede på under en halv pct. i de billige indeksfonde eller ETF’er.
”Vi har det seneste års tid set en række nye fonde med markant lavere omkostninger end markedet, og det er jo ofte dem, vi taler om. Det er en tendens, vi ser i hele Europa, hvor nye fonde står bag en stor del af udviklingen mod lavere omkostninger,” siger Henrik Frydenborg Hansen, der driver rådgivningsfirmaet indeksinvest.
Det europæiske organ ESMA følger den slags tendenser, og de skriver i deres seneste rapport: ”This eighth Costs and Performance report shows that ongoing costs in the EU continued to decline in 2024. This is, however, mostly due to new investment funds entering the market, as they usually charge lower fees. Cost reductions for long-standing funds remained more limited,” kan man læse.
På det danske marked for investeringsfonde flyttes der hver måned en milliard kroner i kundekapital fra dyre til billige fonde. Men der er stadig 620 mia. kr. placeret i aktive fonde mod 270 mia. kr. i indeksfonde. Aktiver under forvaltning er vokset 172 mia. kr. i aktive fonde mod kun 142 mia. kr. i passive fonde, viser data fra Nationalbanken. Det vides ikke, om danskerne med de dyre fonde – af deres bank – er blevet orienteret om, at de har mulighed for at vælge billigere indeksfonde.
Bankerne har ellers haft det svært i en årrække. Det gav plads til flere uafhængige udbydere. Men billedet synes vendt igen. Nu mister mange uafhængige penge, dels fordi de ikke har en solid distributionsplatform. Og dels fordi de i mange tilfælde ikke har performet særligt godt på afkast.
Bankerne har til gengæld fået medvind – især på indeksprodukter.
”Vi har set et flot inflow i vores fonde i år, hvor det især er de blandede investeringsprodukter, der er populære. For aktiefondene er det især fonde med klart regionalt eller tematisk investeringsfokus, eksempelvis aktivt forvaltede fonde som Europa Trends og Megatrends såvel som passivt forvaltede Indeks Morningstar Leaders, der tiltrækker særlig interesse. I markedet er der stor opmærksomhed på udviklingen mellem aktiv og passiv forvaltning, og den følger vi selvfølgelig også. Det er dog ikke noget, vi kan se entydigt i tallene endnu,” siger fondsdirektør Thomas A. Amelung fra Sydinvest.
Carsten Vitoft
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
