Store og mere magtfulde arbejdsgivere kan svække væksten

Amerikanske økonomer er i tiltagende grad bekymrede over virksomheder med råstyrke til at holde almindelige lønninger nede: De øger uligheden og hæmmer væksten. Også i Danmark er der en tendens til koncentration på arbejdsmarkedet, men den synes dog endnu ikke at have slået igennem på løndannelsen.

Det må være enhver CFO’s våde drøm: At stå så stærkt overfor de ansatte, at de ikke kommer nogen vegne med at kræve højere løn, heller ikke selv om virksomhedens overskud stiger drastisk. Men når for mange virksomheder står i den situation, er det på langt sigt skidt for alle – og det er præcis, hvad der sker for tiden, i hvert fald i USA, argumenterer forskere.

Den svage lønudvikling for almindelige mennesker i den vestlige verden har længe bekymret økonomer. Bekymringen skyldes dels, at dem i de højere lønklasser derimod har fået substantielle lønstigninger, hvilket øger uligheden og skaber sociale og politiske spændinger, og dels at de fraværende lønstigninger hæmmer efterspørgslen og øger risikoen for deflation.

Holder lønninger i skak

En almindelige antagelse har været, at den svage lønudvikling skyldtes udflytning af produktion. Men nu er der kommet en anden faktor ind i diskussionerne: Nemlig, at det også er såkaldte monopsonyer på arbejdsmarkedet, der spiller ind.

Et monopsony er det tilsvarende af et monopol, blot på køber- i stedet for på sælgersiden. Ideen er altså, at nogle meget store arbejdsgivere kan dominere markedet og holde lønningerne nede i hele brancher. ”Du har så store virksomheder, at de næsten har monopolmagt over løndannelsen. I USA er det så kombineret med, at fagbevægelsen står meget svagt. Der er ingen tvivl om, at det spiller en rolle,” forklarer Lars Andersen, direktør i AE-rådet.

Tankegangen om monopsonyer stammer oprindeligt fra 30’erne, hvor den blev anvendt til at argumentere for, at fagforeninger havde en positiv effekt for økonomien. Dengang var en typisk situation, at få meget store virksomheder dominerede en egn, således at lønmodtagerne i praksis ikke havde andre steder at gå hen.

I dag er arbejdsmarkedet mere dynamisk. Men til gengæld, anfører Kate Bahn fra tænketanken The Washington Center for Equitable Growth, viser ny forskning, at en virksomhed i dag ikke behøver at være så stor for at opnå monopsony-status. Effekten sætter hurtigere ind, fordi det er blevet mere besværligt at skifte mellem brancher og virksomheder. I 30’erne kunne en lagerarbejder f.eks. uden problemer skifte job til byggebranchen, men i dag bruger man begge steder teknologi, som det tager tid at lære at bruge.

Netop lagerarbejde er en af de brancher i USA, der er domineret af et monopsony, nemlig Amazon. It-giganten er blevet voldsomt kritiseret for at give sine medarbejdere lav løn og dårlige arbejdsforhold, så bl.a. Bernie Sanders så det som en triumf, da den for nyligt indvilligede i at give en mindsteløn på 15 dollar i timen fra og med november. Det kan dog også, skriver The Economist, blot være et tegn på, at Amazon er kommet til at stå endnu stærkere og nu er i stand til at tvinge andre virksomheder til at give mindst lige så gode lønninger som den selv. Det er virksomheden i hvert fald straks begyndt at lobbye for i Washington. Og med den nuværende lave ledighed var Amazon formentligt alligevel nødt til at hæve lønningerne inden masseansættelserne op til julemåneden.

Danske overenskomster

I Danmark er det endnu ikke undersøgt, hvilken betydning monopsony-effekten måtte have, oplyser både overvismand Michael Svarer, der selv er arbejdsmarkedsøkonom, og Lars Andersen fra AE-Rådet. Men det virker heller ikke så oplagt på vores breddegrader.

”I Danmark har du et langt mere overenskomstdækket arbejdsmarked, og lønudviklingen er i ret høj grad det, der bliver aftalt. Også i Danmark har vi større og større ulighed, men kigger du kun på lønspredningen for fuldtidsansatte, har den været ret konstant,” siger Lars Andersen.

Tal fra Danmarks Statistik, som Økonomisk Ugebrev har regnet på, viser en svag tendens til, at store arbejdsgivere er blevet mere dominerende. Lidt flere arbejder i store virksomheder (forstået som dem, der har mindst 250 ansatte) end i små virksomheder. Forholdet mellem de to grupper har været bemærkelsesværdigt konstant over de seneste tiår. Men hvor de store virksomheder er blevet færre og større – i 2016 var der 818 af dem, mod 964 i 2011 – er de små virksomheder blevet flere, men mindre.

Sten Thorup Kristensen