Store pengetankes omdømme har fået løft under krisen

Artikelserie om de store danske pengetanke: Fonde og familiers holdingselskaber har optrådt offensivt under viruskrisen. Næsten alle virksomheder understreger, uanset hvordan de reelt handler, vigtigheden af at beskytte ansatte, kunder og samarbejdspartnere. Men en række af de store pengetanke er gået foran med bred aktiv hjælp til Danmark og mange andre lande, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

De store private danske pengetanke viser midt i coronakrisen vejen til fremtiden. I hvert fald hvis man skal tro de tendenser, som internationale finans- og virksomhedseksperter ser komme som et resultat af coronakrisen. I Harvard Business Review understreges det, at coronakrisen udsætter virksomhedernes Corporate Social Responsibility for en særlig test.

Sammenhængen mellem et velfungerende, sundt samfund og virksomhedernes præstationer er under coronakrisen blevet demonstreret som aldrig før. Værdien af den menneskelige kapital er i bredeste forstand blevet mere klar for virksomhederne.

På Harvards corporate lawblog fremgår, at coronakrisen derfor på længere sigt vil tvinge virksomhederne til at revaluere deres prioriteter.

PENGETANKE OG DERES VIRKSOMHEDER I FRONT
Foreløbig har en stribe danske fonde, investeringsselskaber og deres datterselskaber reageret markant på krisen:

A.P Møller Holding etablerer i samarbejde med sit datterselskab A.P. Møller-Mærsk en såkaldt air bridge og sender 24 fly fra Kina til Danmark med bl.a. visirer, beskyttelsesdragter og 20 respiratorer til sundhedsvæsenet. Selskaberne, som Novo Holdings kontrollerer, yder den mest internationale indsats. Novo Nordisk og Novozymes giver målrettet hjælp og har forsøgt at skræddersy dem til en lang række forskellige lande. De leverer f.eks. gratis insulin, hospitalsudstyr og pengedonationer til Røde Kors.

Carlsbergfondet har uddelt 25 mio. kr. til en akut forskningsindsats mod corona, mens Lundbeckfonden har uddelt 30 mio. kr. til forskningsprojekter målrettet mod pandemien. Poul Due Jensen Fond, der ejer Grundfos, vil støtte NGO’en World Visions arbejde for at standse spredning af COVID-19 i Ghana og Niger. Augustinusfonden har i maj uddelt 42 mio. kr. for bl.a. at støtte udviklingsinitiativer, der skal foregribe ændringer, som krisen har forårsaget i kunst- og kulturinstitutioner.

De store ejerfonde og deres holding- og investeringsselskaber, der kontrollerer en betydelig del af dansk erhvervsliv, bliver i mange tilfælde til et redskab, der aktuelt kan understrege samfundsansvaret i de selskaber, som de kontrollerer. Det indebærer også, at der i nogle tilfælde justeres på datterselskabernes forretningsmetoder. For at hjælpe mindre leverandører vil Novozymes f.eks. fremskynde sine betalinger. Da de store fonde og investeringsselskaber og deres vigtigste datterselskaber er en slags forbilleder i dansk erhvervsliv, kan indsatsen ses som et udtryk for et bredt engagement i erhvervslivet. Og – altså ifølge eksperter – måske også som udtryk for en international tendens.

STAKEHOLDER-TANKEN DOMINERER IGEN
Eksperterne understreger, at coronakrisen kan understøtte en bevægelse fra shareholder- til stakeholder-orienteret governance. Offentligheden har øgede forventninger om, at virksomheder skal indgå i meningsfulde engagementer med ansatte, kunder, investorer, leverandører og samfundet i bredere forstand.

Fremsynede investorer må ud fra denne betragtning kræve, at virksomheder gør sig mere robuste og tager hensyn til flere stakeholdere end hidtil.

Harvard-skribenterne mener, at hvis virksomhederne ikke ændrer holdning, vil det sociale pres på investorerne øge sandsynligheden for politiske indgreb mod virksomhederne. Det er en argumentation, der er hørt før. Men adskillige virksomheder har i løbet af få uger lært på den hårde måde, at deres offentlige omdømme vitterligt kan stå og falde med deres optræden under en krise, herunder deres villighed til at støtte udlejere og leverandører, deres holdning til de ansattes og kundernes sundhed, og deres eventuelle grådighed i forhold til hjælpepakkerne.

Hvordan virksomhedernes omdømme bliver påvirket på længere sigt, vil vise sig. De virksomheder, der har ejere, hvorfra der udgår en demonstrativ etisk tilgang til virksomhedsdrift, vil formentlig ikke klare sig ringest. Men de seneste uger har også vist, at virksomhederne konsekvent skal demonstrere deres etiske holdninger med handling – og hvis de svigter, kan det koste dyrt på omdømmet.