Storkrig truer blandt de danske byggemarkeder

Artikelserie om Fremtidens Detailhandel: En usædvanlig aggressiv og upopulær amerikansk kapitalfond og en traditionel tysk stærk kapitalfond står bag ny ekspansion på det danske marked for byggematerialer. De danskejede byggematerialekæder står dog godt rustet til at tage kampen op og har foreløbig vundet første runde, viser regnskabsanalyse.

Når byggeriet inden længe går i vinterhi, bliver det tid for landets mange byggemarkeder at gøre kassen op og finde ud af, hvem der står tilbage med færrest knubs, og hvem der står tilbage med armene i vejret. For 2018 bliver sandhedens time for byggemarkederne efter et turbulent 2017 med nye, store kapitalstærke ejere bag de to største udenlandsk ejede byggemarkeder i Danmark.

Økonomisk Ugebrev har gennemgået regnskaberne for de otte største byggemarkeder og set på de nye ejere bag to af de udenlandsk ejede byggemarkeder, der købte sig ind i Danmark sidste år: Silvan og Stark blev købt af henholdsvis en tysk og en amerikansk kapitalfond med vidt forskellig tilgange til og indsigt i det danske byggemarked. Og det første pejlemærke på deres indflydelse på konkurrencesituationen får vi først med regnskaberne for i år. Men i det opgør står de danskejede selskaber – dog med en enkelt undtagelse – bundsolidt placeret og godt rustede til at tage kampen op.

DET DANSKE RINGHJØRNE

Det danske ringhjørne domineres af de store, solide spillere Bygma og XL-Byg, der har vidt forskellige ejerstrukturer. Bygma, hvis navn er en sammentrækning af Bygge Materialer, ejes af den stenrige Hellerung Christiansen-familie. De seneste tre år har budt på uafbrudt fremgang i både omsætning og overskud, hvor omsætningen er endt på 7,5 mia. kr. og overskuddet på 294 mio. kr. Det seneste år er Bygma også gået kraftigt ind på markederne i Grønland og Island.

XL-Byg kan dog fremvise et overskud, der er mere end dobbelt så stort, trods en omsætning på blot 5,2 mia. kr. XL-Byg er et andelsselskab, der fungerer som indkøbsselskab for de mange byggemarkeder, og her er strategien en helt anden. XL-Byg satser benhårdt på bæredygtigt byggeri

med træ, der er FSC-mærket, og certificerede medarbejdere, der er efteruddannet med viden om bæredygtigt byggeri. Denne strategi følger med tidsånden, men om den også er økonomisk bæredygtig, er for tidligt at afgøre.

HARALD NYBORG SIDDER PÅ DISCOUNT

Strategisk har de begge de senere år satset benhårdt på at være den foretrukne leverandør til små og mellemstore håndværksmestre. Med rabatordninger, nye it-systemer og levering til byggepladserne forsøger de at skabe en stærk loyalitet hos deres kunder.

Discountmarkedet har de til gengæld overladt helt og aldeles til Harald Nyborg, der også driver kæden Jem & Fix. Den familie-ejede Harald Nyborg-koncern måtte ganske vist se sit overskud i koncernen dale til 117 mio. kr. Men det var ikke byggemarkedernes skyld. Det lavere overskud tilskrives butikskæderne i Sverige, Daells Bolighus samt Danish Bottling Company A/S, der producerer kildevand og læskedrik.

I det danske ringhjørne sidder der dog også en stærkt forslået spiller. Johannes Fog med hovedsæde i Lyngby og ti forretninger på Sjælland kæmper en kamp for at overleve i konkurrencen. Med en uændret omsætning på 1,2 mia. kr. faldt overskuddet sidste år alligevel til beskedne 9 mio. kr. ”Selskabets økonomiske resultat er endnu ikke på et tilfredsstillende niveau i forhold til selskabets investerede kapital,” udtaler selskabet selv om resultatet. Den nye strategi går både i retning af effektiviseringer, især på logistiksiden, og at forbedre kundeoplevelserne. Det helt store spørgsmål er dog, om Johannes Fog har muskler nok til at modstå konkurrencen.

DET UDENLANDSKE RINGHJØRNE

I det andet ringhjørne med udenlandsk ejede byggemarkeder står tre spillere, hvoraf de to ruster sig til en hård fight tilbage i ringen. Tyskejede Bauhaus kører stille og roligt med en langsomt stigende omsætning, der har rundet de 2 mia. kr., og en fornuftig forrentning af egenkapitalen. Silvan og Stark har derimod begge fået nye ejere og er klar til kamp. Indtil sidste år var de begge ejet af det britiske selskab Ferguson, der er specialister inden for VVS. Men til sidst erkendte de, at der ikke var meget synenergi til de danske byggemarkeder og satte begge kæder til salg.

Silvan blev solgt til den tyske kapitalfond Aurelius, der har specialiseret sig i at købe virksomheder og hjælpe dem videre. Silvan er blandt andet nu kommet i familie med Scholl fodsåler. Aurelius skriver om sig selv, at de ”forstår hvor vigtig profitabel vækst er for fremtiden for både virksomheder og deres medarbejdere. Med en stærk kapitalbase, internationale kontakter og et stort team af specialister i finans og ledelse bringer vi selskaber tilbage på vejen til succes.”

Det kan Silvan få al mulig brug for. Silvan satser i sine mange butikker på gør det selv-folket, og det bliver der næppe lavet om på. Der foreligger kun et spinkelt regnskab for årets sidste fire måneder for Silvan, som ikke siger meget om selskabets finansielle styrke. Men står den tyske ejer og kapitalfond ved sine egne ord, vil Silvan få al den hjælp og opbakning, den har behov for.

UPOPULÆR STARK-EJER

Stark røg derimod til den amerikanske kapitalfond Lone Star for en pris på over 7 mia. kr. Og den kapitalfond er en helt anden historie. Med base i Dallas, Texas stiftede John Grayken fonden tilbage i 1995. Det har siden bragt ham ind på Forbes’ liste over milliardærer, men det er ingen pæn omtale, han får med.

Hans virksomhed betegnes som ”investering i nødstedte virksomheder” – i alt fra nødstedte boliglån i USA til hotelkæder i Irland og boligbyggeri i Spanien. Han er voldsomt upopulær hos både dem, hvis lån han har overtaget, og hos fagforeninger. Og han gør intet for at sikre sig selv en god pressedækning, skriver Forbes. Tværtimod har han opsagt sit amerikanske statsborgerskab til fordel for et irsk for at spare skat i USA.

Han driver altså en fond, der er vældig god til at tjene penge til sig selv. Hvad den vil med Stark, og hvordan den vil hjælpe Stark tilbage i kampen igen, er endnu uvist. Den opgave ligger lige nu i hænderne på direktøren Søren P. Olesen, der blev forfremmet til chef for hele Stark Group i 2016. Med en omsætning på 6,7 mia. kr. er Stark ganske vist blandt de store i Norden, men overskuddet har været stærkt nedadgående og endte sidste år med et minus på 28 mio. kr. Dermed var Stark den eneste på det danske marked for byggematerialer, der endte året med et underskud. Stark har proklameret, at de også nu går mere intenst efter de mindre og mellemstore håndværkere. Men dem har de andre byggemarkeder godt fat i i forvejen. Og det helt store spørgsmål er endnu, hvor meget finansielt og ledelsesmæssigt back-up og støtte Stark får fra sin nye amerikanske ejer.