Stresstest: Europæiske banker er blevet langt mere solide

Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk i 3 uger:

Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, inden kampagnen udløber 31/8

Det europæiske banktilsyn, EBA’s stresstest viser, at modstandskraften de seneste år er øget markant i EU’s banksektor. I den snævreste definition dumper 13 europæiske imod 22 banker for to år siden – herunder Danske Bank, Jyske Bank og Nordea. Finanstilsynet bruger en lidt blidere definition, og her dumper ingen af de danske banker. Ikke overraskende er den europæiske banksektor blevet markant mere robust. Aktiemarkedet har også belønnet den øgede robusthed med et samlet afkast på knap 100 pct. siden medio 2023, skriver finansanalytiker Per Grønborg.

Det europæiske banktilsyn, EBA, udarbejder hvert andet år en omfattende stresstest af de største banker i EU, og jeg har set nærmere på, hvordan de danske banker har klaret sig. Den mest simple tilgang er at kigge på, hvilke banker der i enten 2026 eller 2027 forventes ikke at kunne opfylde kapitalkravet efter en hård stresstest, dvs. efter indregning af en forudsætning om bl.a. betydelige prisfald på ejendomme og aktier, en betydelig udvidelse af rentespænd samt en forudsætning om markant højere renter.

I den europæiske banksektor har 13 banker en stresset CET1 kapitalbuffer, hvor bankerne ikke lever op til de aktuelle CET1 krav – mod 22 banker for to år siden. I dette kapitalkrav indgår dog to kapitalelementer, som er en ekstra buffer, der kan tabes, før det ser rigtig galt ud. I et dansk perspektiv dumpede såvel Danske Bank som Jyske Bank for to år siden.

Hårdt stress scenarie

Når det danske Finanstilsyn udlægger resultatet, består alle de danske banker – modsat for to år siden, hvor Danske Bank og Jyske Bank altså dumpede. Årsagen er, at Finanstilsynet antager, at den kontracykliske buffer, altså det aktuelle ekstra kapitalkrav, som er pålagt af det Systemiske Risikoråd, fjernes i et hårdt stress scenarie, og det giver ekstra luft til at absorbere tab.

Anvendes Finanstilsynets definition på at dumpe, er blot fem europæiske banker dumpet årets stresstest mod 18 banker for to år siden. Er det så et problem, at fem banker dumper i stresstesten, selv efter at den kontracykliske buffer er frigivet? Ikke nødvendigvis.

En del af kapitalkravet, ud over den kontracykliske buffer, er en anden ekstra stødpude, nemlig en 2,5 pct. point kapitalkonserveringsbuffer. Såfremt en bank begynder at ”spise” af den på grund af, at banken pålægges begrænsninger på udbytte- og bonusbetalinger. Men banken er fortsat defineret som solvent.

I 2023 konkluderede EBA, at blot tre europæiske banker dumpede stresstesten – uden at nævne navne. Ingen europæiske banker dumper denne gang i stresstesten efter denne definition. Tyske Landesbank Baden-Württemberg er tættest på med en manko på 2,8 pct. point før modregning af kapitalkonserveringsbufferen og den kontracykliske buffer. For to år siden dumpede tre banker.

Ikke består testen

Så det overordnede billede er klart – og næppe så overraskende: EU’s banksektor er i markant bedre stand i dag end for to år siden. Noget, afkastet målt ved Stoxx 600 aktieindekset også understreget med et afkast inkl. udbytter på knap 100 pct. siden medio 2023.

For de 13 banker, der ikke består testen, har Danske Bank den suverænt højest stressede CET1: 13,4 pct. Den laveste er Landesbank Baden-Württemberg med 6,8 pct. Årsagen til, Danske Bank dumper testen, er, at banken har det 3. højeste CET1 krav i EU – efter DNB og Swedbank.

Det højeste CET1 krav udenfor Norden er 12,15 pct. for rumænske Bank Transilvania, men den første vesteuropæiske bank, vi møder, er østrigske Raiffeisen med et kapitalkrav på 11,7 pct. Raiffeisen, der kæmper en kamp med at afvikle deres betydelige russiske datterbank.

Det gennemsnitlige kapitalkrav for de nordiske banker er 13,2 pct. mens det tilsvarende gennemsnit for banker udenfor Norden er på 9,9 pct.

CET1 kravet består af 6 delkomponenter:

1) Et basiskrav på 4,5 pct.

2) En kapitalkonserveringsbuffer på 2,5 pct – såfremt dette krav ikke er opfyldt, bliver banken begræn set i sin betaling af udbytte til ejerne og bonusser til medarbejderne.

3) Et SIFI-krav, der pålægges de systemisk vigtige banker. SIFI-kravet kan være et lokalt krav eller et globalt krav. Ingen dansk bank er defineret som globalt systemisk vigtig – Nordea er det som den eneste af de nordiske banker.

Man skal være opmærksom på, at alene det højeste af det lokale og det globale SIFI-krav indgår i det samlede kapitalkrav.

4) Søjle 2: Et tillæg der fremkommer efter en stres stest – her har jeg alene medtaget den andel, der skal dækkes af CET1 kapital – typisk 56 pct. af det samlede søjle 2 krav.

5) Kontracyklisk buffer (CCYB): En national buffer, der kan aktiveres, hvis udlånsvækst er uholdbar høj. Gælder for alle banker, der opererer i det pågældende land.

6) Systemisk risikobuffer: Også et nationalt tillæg, dertil fastsættes for udlån i det enkel te land og gælder alle banker, der opererer i det pågældende land. I Dan mark er den systemiske risikobuffer aktiveret for udlån til erhvervsejendomme.

Per Grønborg