”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har afgjort, at loftet over Nets samlede indtægter for at indløse Dankort-transaktioner i fysiske butikker, skal sættes ned med knap 30 procent. Loftet sættes ned, fordi omkostningerne til driften af Dankortsystemet er faldet,” skriver styrelsen, og uddyber: ”Når Nets opkræver betaling for, at forretninger kan få indløst de Dankortbetalinger, de har modtaget i fysisk handel, så sætter lov om betalinger et loft for, hvor meget Nets samlet set må opkræve fra forretningerne. Den samlede opkrævning må således ikke overstige de relevante omkostninger til driften af Dankortsystemet. (…) Hvert andet år undersøger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som uafhængig konkurrencemyndighed, Nets’ omkostninger til Dankortsystemet og fastsætter på baggrund heraf loftet for beløbet, som Nets må opkræve. (…) Fra 2020 til 2022 er pengeinstitutternes omkostninger faldet. Den væsentligste forklaring på faldet er faldende omkostninger til kort- og transaktionsbehandling opgjort per kort. Det er i mindre grad faldende antal Dankorttransaktioner, der er skyld i pengeinstitutternes lavere omkostninger til Dankortsystemet.”
Nets får overvejende medhold i retssag om Dankort-kampagne. Samme Nets har dog haft medvind i Sø- og Handelsretten, der med en enkelt undtagelse afviste en påstand om, hvorvidt den kampagne, hvor selskabet bl.a. påstod, at Dankortet sparer de danske butikker gebyrer for 500 mio. kr. om året, var i strid med markedsføringsloven. Det var dog over stregen at bryde denne besparelse ned til hver enkelt transaktion: ”Når Nets i sin kampagne anfører, at: ”For hver eneste gang du bruger dit Dankort, sparer de danske butikker penge”, er det en oplysning om et faktisk forhold, og Nets skal kunne dokumentere, at det helt bogstaveligt forholder sig som angivet, jf. markedsføringslovens § 13. Det er ikke nok, hvis Nets kan dokumentere, at de danske butikker for det meste eller i langt de fleste tilfælde sparer penge.”
Sten Thorup Kristensen
