Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Succes for store butikscentre trods udfordring fra onlinehandel

Ejlif Thomasen

søndag 08. december 2019 kl. 18:23

Selvom nethandel lægger et massivt pres på hele butiksområdet, viser de seneste regnskabstal for de store ejendomsselskaber, at de store butikscentre fortsat klarer sig økonomisk fint. Flere centre har etableret flere, men mindre butikker og øget udbuddet af oplevelser. På den måde har de været i stand til at øge antallet af besøgende, selvom nethandlen fortsat tager store markedsandele fra detailhandlen.

Fisketorvet, Fields og Rødovre Centrum er alle eksempler på store butikscentre, der har formået at styre økonomisk uden om angrebet fra øget nethandel, som i disse år tager store markedsandele i den traditionelle detailhandel. Sådan lyder konklusionen efter en gennemgang af årsregnskaberne for 2018. Det er til trods for, at nethandel fortsat er i markant vækst og år for år tager en stadig større bid af detailhandlen.

Eksempelvis Fields har uændret drift før værdireguleringer og stigende besøgstal i forhold til året før. Det svenskejede Fisketorvet fortsætter årrækken med ubrudt vækst i både lejeindtægter og bundlinje. Deres strategi er at gøre Fisketorvet til ”Copenhagen Mall”, bl.a. gennem udbud af oplevelser. På fire år er nettoomsætningen således steget med 48 procent, heraf alene det seneste år med ti procent.

SUCCES I RØDOVRE
Et af landets ældste centre – Rødovre Centrum – kan i seneste regnskab igen fremvise en imponerende fremgang i indtjening og fortsætter dermed en årrække med ubrudt vækst i indtjeningen. Det er samtidig landets største center målt på antal butikker – 160 stk. Rødovre Centrum er netop dette efterår blevet kåret til Danmarks bedste shoppingcenter af Nordic Councel of Shopping Centers. Samtidig fik det prisen for bedste markedsføringskampagne.

Opskriften på succesen er ifølge direktør og tredje generation i familievirksomheden Jesper Andreasen en kombination af flere ting: ”Det er vigtigt at man har et meget stort og varieret mix af butikker. Vi har butikstyper, der er forsvundet andre steder, og det er f.eks. en lampeforretning, maler, garnforretning, tæppeforretning, dyrehandel og skrædder. Butikker, der også før var andre steder, men som nu er forsvundet. Det, at vi har dem hos os, er med til at understøtte resten af centret,” siger Jesper Andreasen.

Herudover fremhæver han, at der er en delikatessegade med specialbutikker som ostehandler, slagter, fiskehandler og frugt & grønt. Udover butikker er der i centret en lang række sundhedsydelser.

Jesper Andreasen fremhæver også ordentlige parkeringsmuligheder. ”Det er meget vigtigt, at der er ordentlige parkeringsforhold. Vi har 2,5 meter brede parkeringspladser. Her kan man holde uden betaling og uden tidsbegrænsning,” siger han. Lige præcis dette tilbud er der en række centre, der ikke har forstået.

FIELDS HOLDER STAND
For Rødovre Centrums vedkommende har den stigende nethandel ikke reduceret butikkernes samlede omsætning. Tværtimod oplyser Jesper Andreasen, at i forhold til 2008 – lige før finanskrisen – er omsætningen nu steget med 23 procent til 2,3 mia. kr. Det skal sammenholdes med, at detailsalget ifølge Danmarks Statistik nu ligger 7 procent lavere i mængder end tilbage i 2008.

For at kunne fastholde den position, centret har, er det hele tiden nødvendigt med nyudvikling, siger Jesper Andreasen. For tiden er der ved at blive etableret et areal på 1000 kvm. til bespisning.

Udover Rødovre Centrum har flere andre store centre også formået hele tiden at udvikle sig, så de har kunnet holde fast i besøgstal og omsætning. Det gælder f.eks. Fields, hvor der ganske vist var et mindre fald i omsætning som følge af store ombygninger af H&M og Zara. Alligevel er det i 2018 lykkedes at øge antallet af besøgende med 1 procent til 8,6 mio. gæster. Partner Peter Winther fra Colliers vurderer, at der for tiden er et udskilningsløb i gang. ”Vi ser en række store og velfungerende centre, der forstår at levere en kombination af oplevelser og shopping. De klarer sig godt, og de kan holde omsætningen og besøgstallene oppe. Og de er faktisk også i stand til at fastholde lejeniveauet. Det er til trods for at detailhandlen har det svært,” siger han.

Ifølge Peter Winther er en stribe lokale stationscentre til gengæld udfordret økonomisk. Det er typisk centre, der har haft et par store dagligvarebutikker suppleret med f.eks. Matas, apotek, isenkram og et udvalg af tøjbutikker. ”Går man ind i et center, så skal der både være et bredt vareudbud og et udbud af oplevelser,” siger Peter Winther.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank