Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Svineproducenter leverer gode resultater

Peder Bjerge

søndag 19. august 2018 kl. 17:54

Top 100 Minigeparder 2018: En række af årets mindre mest succesfulde vækstvirksomheder er svineproducenter, der har nydt godt af høje priser på deres produkter i en kombination med lave foderpriser. Men løbende effektiviseringer af driften er dog også nødvendig for at have succes i markedet.

Sidste år var et godt år for de danske svineproducenter. Lave omkostninger til grisefoder og høje priser på slagtegrise har sat deres tydelige præg på de sidste årsregnskaber, som er med i Økonomisk Ugebrevs analyse af vækstvirksomheder. Flere af svineproducenterne ligger godt placeret blandt årets 100 bedste vækstvirksomheder med mindre end 50 ansatte. Men få svineproducenter har dog lyst til at udtale sig offentligt om de fine resultater, de har leveret. Den slags taler man ikke så højt om i denne del af landbruget; konjunkturerne kan hurtigt jo vende.

Kjeldgaard Svineproduktion A/S

Berøringsangst finder man dog ikke i midtjyske Kjeldgaard Svineproduktion A/S, hvor driften sidste år gav et resultat før skat på mere end 5,5 millioner kroner mod et mindre minus året før på 238.521 kroner. Bestyrelsesformand Henry Jørgensen peger som det første på de høje smågrisepriser og lave foderomkostningerne som årsagerne til resultatet.

”Det går op og ned på det marked, hvor vi i år ikke kommer til at tjene på den del af vores forretning, der arbejder med svineproduktion. Sådan er det at være landmand. Hvis ikke man gemmer til de dårlige tider, holder man ikke længe,” siger han.

Men det er dog ikke hele forklaringen på virksomhedens succes. Ifølge Henry Jørgensen har man i Kjeldgaard Svineproduktion løbende gennemført en række effektiviseringer og udvidelser af driften, så den i dag består af 1250 søer med salg af 43.000 smågrise årligt. ”Vi arbejder på godt 30 forskellige parametre, hvor vi har fuldstændig styr på produktionen,” siger han. ”Og så har vi haft nogle dygtige og engagerede medarbejdere, der har forstået at holde fokus.”

For 10 år siden lagde han Kjeldgårds Svineproduktion over i et selvstændigt selskab, hvor en tidligere medarbejder, Claus Dalgaard, er medinvestor. Claus Dalgaard er daglig leder med titel af administrerende direktør. Selv har Henry Jørgensen posten som bestyrelsesformand og ejerskabet er fordelt 50/50 mellem de to personer. Samme struktur gælder også i planteproduktionen, hvor selve driften selskabsmæssigt også ligger for sig selv. At lave selskaber og indgå i samarbejder med yngre folk, er en del af strategien for at sikre virksomheden på længere sigt, understreger Henry Jørgensen.

”At anvende selskaber er så ikke almindeligt i landbruget, hvor mange foretrækker selveje. Vi gør det som et led i et generationsskifte, hvilket andre typer virksomheder godt kunne lære noget af.” Siger han. Selv har han beholdt ejerskabet af selve jorden og bygningerne, mens resten er udskilt i driftsselskaberne.

Nordic Life Science Consulting

Vækstvirksomheden Nordic Life Science Consulting nyder godt af opturen på markedet for life science. Bag selskabet står direktører i det danske biotekselskab Nordic Bioscience, der blandt andet udvikler tests, der muliggør tidlig diagnose af fx demenssygdommen Alzheimer. Sidste årsregnskab fra konsulentvirksomheden Nordic Life Science Consulting viser en voldsom vækst. I 2017 leverede selskabet et resultat efter skat på 5,9 millioner kroner mod 106.148 kroner året forinden.

Ifølge Thomas Nielsen, der sammen med Morten Karsdal udgør ledelsen i selskabet, er bundlinjen over normalen. ”Selskabet har nydt godt af vækst inden for life science-markedet. Generelt har dette marked det meget fint, hvis man passer på ikke at investere for hårdt som nogle selskaber har haft for skade,” siger Thomas Nielsen.

Til hverdag er de to erhvervsmænd primært beskæftiget som en del af direktionen i biotekselskabet Nordic Bioscience, der blandt andet arbejder på at udvikle diagnoseredskaber inden for bindevævssygdomme og demenssygdommen Alzheimer. Thomas Nielsen er CFO, mens Morten Karsdal er CEO i selskabet.

Sidst har iagttagere set Nordic Bioscience offentliggøre gode resultater for en ny test, der som den første i verden tidligt kan diagnosticere Alzheimer hos patienterne.

Peder Bjerge

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank