Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tanggaard: Myndigheder må undersøge kurssnyd

Carsten Vitoft

torsdag 26. oktober 2017 kl. 13:21

Kunderne har ikke en chance for at gennemskue, hvad de reelt betaler i omkostninger for deres pensionsordninger, hvis fænomenet omkring kursskæring (eller snyd med købs- og salgskurser) er udbredt i den danske pensionssektor. Det er et problem med den ringe gennemsigtighed, lyder det fra en af landets førende professorer på det finansielle felt.

Økonomisk Ugebrev har i de seneste to udgaver beskrevet, hvordan kursskæring, eller snyd med købs- og salgskurser på pensionsopsparernes værdipapirer, muligvis medfører lavere pensioner og højere indtjening i den finansielle sektor. Vi bringer her et interview med professor Carsten Tanggaard om problemstillingen, som ikke kan afdækkes – netop på grund af, at det er en black box.

Du har mange års kendskab til den finansielle sektor. Overrasker det dig, hvis pensionsselskaber på den beskrevne måde fabrikerer omkostninger?

”Hvis beskrivelsen er dækkende, og der foregår ulovlig kursskæring, så overrasker det mig faktisk meget. For det første troede jeg, at kursskæring i børsnoterede aktier var noget fra fortiden. Det er det så åbenbart ikke. Dernæst er jeg rystet over den uærlighed, der tilsyneladende her blotlægges. Endelig er det fuldkommen uforståeligt, at revisionen ikke opdager det. Det kan jo ikke være nogen kunst for revisor at opdage. Og det er jo meget synligt, at kapitalforvaltning er en guldkalv, selv når man ser bort fra egentlig svig. Jeg håber og tror dog, at det ikke er et generelt fænomen, I har beskrevet. Men det kan jo kun myndigheder eller revision finde ud af. De bør til gengæld få det undersøgt. Der er jo potentielt tale om rigtigt mange penge.”

Indgår denne type omkostninger i de officielle ÅOP?

”Nej, det gør de ikke. Humbug og manipulation kan selvfølgelig ikke medregnes i officielle omkostningsmål. Vi kan betragte omkostninger som et isbjerg, hvor vi ikke kan se det hele. Og vi skal skelne mellem manipulationer og helt legitime usynlige omkostninger. Heller ikke alle legitime handelsomkostninger indgår i ÅOP. Opgaven må være at kaste lys over alle omkostninger, og som minimum fjerne det, der ikke er legitimt, og det er kursskæring ikke.”

Men de indgår jo i nettoafkast, siger brancheorganisationen F&P – altså bruttoafkastet minus de omkostninger, der er brugt til at frembringe det?

”Ja, de gør. I teorien. Det er et standardargument, som kapitalforvalterne altid fører frem. Men det er mest en sang fra de varme lande. Man kan ikke sammenligne kapitalforvaltere på deres nettoafkast. Afkastene før omkostninger er så volatile og varierer så meget fra år til år, at selv meget store omkostningsdræn ikke kan ses, før det er for sent, og omkostningerne er gået fra pensionen. Det er grunden til, at det er så vigtigt at få en separat opgørelse af alle omkostninger.”

Hvad betyder det for kunderne? 

”Det betyder to ting. For det første at kunderne får en ringere pension. For det andet at de ikke kan forstå omkostningerne.De officielle tal for investeringsomkostninger kommer til at se for lave, og dermed vildledende, ud. Og selv hvis vi ser bort fra ren og skær svindel, er omkostningerne betydelige og langt højere, end kunderne begriber.”

Du har læst udkastet til de nye regler for pensionskasser i Storbritannien, som træder i kraft ved årsskiftet. Er det efter din mening regler, der kunne virke i Danmark?

”De engelske regler er som princip en rigtig god ide. Med en god implementering vil reglerne skrabe til bunden og få rigtigt meget med. Og det vil blive synligt. Men djævlen ligger også her i detaljerne. De praktiske problemer er betydelige, og incitamenterne til at ”game” reglerne er mange og store. Så det vil kræve en betydelig indsats at få det hele til at virke.”

Hvad siger du til, at F&P allerede nu udtrykker skepsis?

”Jeg er da sikker på, at Forsikring & Pension vil støtte initiativer, der er i kundernes interesse.”

Bør der efter din mening lovgives?

”Jamen, jeg tror da, at det, I beskriver, er ulovligt. Problemet er jo, hvis det reelt er straffrit. Jeg tror ikke, der er brug for et dawn raid. Men måske bør ekstern og intern revision få læst op på MiFID-reglerne.”

Er der et strukturelt problem?

”Vi har i Danmark et helt grundlæggende problem omkring interessekonflikter i den finansielle sektor. Der er sikkert godt styr på compliance i de enkelte dele. Men i det store billede er det da et problem med krydsejerskab mellem pengeinstitutter, udstedere, fondsmæglerselskaber, pensionsselskaber og investeringsforeninger, der allesammen skal give god rådgivning. ”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank