Tanggaard: Myndigheder må undersøge kurssnyd

Kunderne har ikke en chance for at gennemskue, hvad de reelt betaler i omkostninger for deres pensionsordninger, hvis fænomenet omkring kursskæring (eller snyd med købs- og salgskurser) er udbredt i den danske pensionssektor. Det er et problem med den ringe gennemsigtighed, lyder det fra en af landets førende professorer på det finansielle felt.

Økonomisk Ugebrev har i de seneste to udgaver beskrevet, hvordan kursskæring, eller snyd med købs- og salgskurser på pensionsopsparernes værdipapirer, muligvis medfører lavere pensioner og højere indtjening i den finansielle sektor. Vi bringer her et interview med professor Carsten Tanggaard om problemstillingen, som ikke kan afdækkes – netop på grund af, at det er en black box.

Du har mange års kendskab til den finansielle sektor. Overrasker det dig, hvis pensionsselskaber på den beskrevne måde fabrikerer omkostninger?

”Hvis beskrivelsen er dækkende, og der foregår ulovlig kursskæring, så overrasker det mig faktisk meget. For det første troede jeg, at kursskæring i børsnoterede aktier var noget fra fortiden. Det er det så åbenbart ikke. Dernæst er jeg rystet over den uærlighed, der tilsyneladende her blotlægges. Endelig er det fuldkommen uforståeligt, at revisionen ikke opdager det. Det kan jo ikke være nogen kunst for revisor at opdage. Og det er jo meget synligt, at kapitalforvaltning er en guldkalv, selv når man ser bort fra egentlig svig. Jeg håber og tror dog, at det ikke er et generelt fænomen, I har beskrevet. Men det kan jo kun myndigheder eller revision finde ud af. De bør til gengæld få det undersøgt. Der er jo potentielt tale om rigtigt mange penge.”

Indgår denne type omkostninger i de officielle ÅOP?

”Nej, det gør de ikke. Humbug og manipulation kan selvfølgelig ikke medregnes i officielle omkostningsmål. Vi kan betragte omkostninger som et isbjerg, hvor vi ikke kan se det hele. Og vi skal skelne mellem manipulationer og helt legitime usynlige omkostninger. Heller ikke alle legitime handelsomkostninger indgår i ÅOP. Opgaven må være at kaste lys over alle omkostninger, og som minimum fjerne det, der ikke er legitimt, og det er kursskæring ikke.”

Men de indgår jo i nettoafkast, siger brancheorganisationen F&P – altså bruttoafkastet minus de omkostninger, der er brugt til at frembringe det?

”Ja, de gør. I teorien. Det er et standardargument, som kapitalforvalterne altid fører frem. Men det er mest en sang fra de varme lande. Man kan ikke sammenligne kapitalforvaltere på deres nettoafkast. Afkastene før omkostninger er så volatile og varierer så meget fra år til år, at selv meget store omkostningsdræn ikke kan ses, før det er for sent, og omkostningerne er gået fra pensionen. Det er grunden til, at det er så vigtigt at få en separat opgørelse af alle omkostninger.”

Hvad betyder det for kunderne? 

”Det betyder to ting. For det første at kunderne får en ringere pension. For det andet at de ikke kan forstå omkostningerne.De officielle tal for investeringsomkostninger kommer til at se for lave, og dermed vildledende, ud. Og selv hvis vi ser bort fra ren og skær svindel, er omkostningerne betydelige og langt højere, end kunderne begriber.”

Du har læst udkastet til de nye regler for pensionskasser i Storbritannien, som træder i kraft ved årsskiftet. Er det efter din mening regler, der kunne virke i Danmark?

”De engelske regler er som princip en rigtig god ide. Med en god implementering vil reglerne skrabe til bunden og få rigtigt meget med. Og det vil blive synligt. Men djævlen ligger også her i detaljerne. De praktiske problemer er betydelige, og incitamenterne til at ”game” reglerne er mange og store. Så det vil kræve en betydelig indsats at få det hele til at virke.”

Hvad siger du til, at F&P allerede nu udtrykker skepsis?

”Jeg er da sikker på, at Forsikring & Pension vil støtte initiativer, der er i kundernes interesse.”

Bør der efter din mening lovgives?

”Jamen, jeg tror da, at det, I beskriver, er ulovligt. Problemet er jo, hvis det reelt er straffrit. Jeg tror ikke, der er brug for et dawn raid. Men måske bør ekstern og intern revision få læst op på MiFID-reglerne.”

Er der et strukturelt problem?

”Vi har i Danmark et helt grundlæggende problem omkring interessekonflikter i den finansielle sektor. Der er sikkert godt styr på compliance i de enkelte dele. Men i det store billede er det da et problem med krydsejerskab mellem pengeinstitutter, udstedere, fondsmæglerselskaber, pensionsselskaber og investeringsforeninger, der allesammen skal give god rådgivning. ”