Pensionsdirektørerne advarede i denne uge kraftigt mod konsekvenserne af Socialdemokratiets forslag om at ændre pensionsalderen. Men måske er hele pensionsbranchen bange for en ny og endnu større Arne-skat, som vil give mindre kapital under forvaltning i pensionsselskaberne. I stedet skulle direktørerne hellere levere troværdige tal og konsekvensberegninger, så danskerne kan se, hvordan det nye forslag påvirker deres pension, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne analyse.
De store pensionsselskabers topdirektører har været næsten fraværende i debatten om fremtidens pension. De er måske bange for en ny og endnu større Arne-skat. Men hvem skal så levere troværdige tal og stille de svære spørgsmål i debatten her op til valget?
Økonomisk Ugebrev har kortlagt pensionsdirektørernes udmeldinger om pensionsalder i medierne det seneste år.
Adm. direktør Kim Kehlet Johansen fra Velliv er citeret i Dagbladet Børsen 34 gange de seneste år. Men når det handler om pensionsalder, er der kun et enkelt hit. Nemlig i denne uge.
Men interviewet med ham er uden klare synspunkter om pensionsalderen. Og han understregede flere gange undervejs, at han er helt upolitisk. Det siger noget om den berøringsangst, der florerer i toppen af pensionsbranchen op til valget.
I PFA er det ikke meget anderledes. Adm. direktør Ole Krogh Petersen er citeret 46 gange som topchef i PFA, men blot to gange omtales pensionsalder. I den seneste artikel fra december 2024 udtrykker han endda bekymring over konsekvenserne af politikernes beslutninger for det danske pensionssystem. Ligesom Kim Kehlet Johansen understreger han, at han forstår, hvor følsom debatten er.
Sidst fremgår adm. direktør Mads Kaagaard i samme sted 40 gange som øverste chef i Danica – men kun en gang omkring noget med pensionsalderen, og det er endda hans egen kronik, som også helt ufarligt taler generelt om fremtidens pensionssystem.
Flere af pensionsdirektørerne er ellers vanvittigt aktive på sociale medier med at vise, hvor godt det går i deres pensionsselskaber, så det er næppe fordi, de mangler tiden til at deltage i den aktuelle debat om pensionsalderen.
Man kunne måske også sige, at de med deres ganske høje millionlønninger betalt af medlemmerne har en forpligtelse til at forklare de selv samme medlemmer, hvad alt det her betyder for deres pensioner.
Problemet denne gang er, at der ligger en kæmperegning forude, som skal betales for en tidligere pensionsalder. Socialdemokratiet har selv beregnet ekstraregningen frem til 2035 og konkluderer, at det næsten kan betales af råderummet. Men derefter går det galt, og der ligger en kæmpe ekstraregning. Det fastslog CBS-professor Jesper Rangvid i DRs Debatten torsdag aften.
Modsvaret fra skatteministeren var, at man også skulle se på en ændret skat på pensionsindbetalingerne. Og det står faktisk også på side 34 i Socialdemokratiets pensionsoplæg: ”… det resterende finansieringsbehov foreslår vi at dække ved en pensionsskattereform. Reformen skal løse nogle af ubalancerne i beskatningen af pensionsindbetalinger og -udbetalinger.”
En farlig regning
Husker man tilbage til sidste valg, fyldte tilbagetrækningen også meget, og man kunne endda argumentere for, at Mette Frederiksen blev valgt på Arne-skatten. Og at det primært var bankerne, der blev efterladt med milliardregningen. Pensionssektoren gik fri, og helt inde i hjertet af brancheorganisationen Forsikring & Pension frygter man nok nu, at pensionsselskaberne skal betale regningen.
Spillepladen er altså uklar, og pensionsbranchen svigter sine medlemmer med sit fravær i debatten. Hvem kan ellers lægge tal og konsekvenser troværdigt frem, der belyser, hvad det her betyder for danskernes pensioner. Det skorter ikke på oplysninger og tal fra Finansministeriet og de politiske partier.
Danskerne har brug for at vide, hvad forslagene betyder for deres pension: Hvad betyder de for mine udbetalinger i pensionsalderen? Hvis mine udbetalinger falder meget, når jeg går tidligere på pension, hvor meget skal jeg så nu indbetale ekstra til min pension? Og hvor stor usikkerhed og risiko er der ved disse beregninger? Altså en slags spænd for det bedste og det værste scenarie.
Men brancheorganisationen Forsikring & Pension har sagt til deres medlemmer, at de skal træde varsomt, og det er synd. Hvis man pludselig har udsigt til at gå tre år tidligere på pension, er det jo ikke bare tre års yderligere udbetalinger, det er også tre år mindre at spare op i, så effekten er et dobbelt pres på pensionen.
Carsten Vitoft
