Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

TDC: Telia og Telenor frygter ringere konkurrence

Morten W. Langer

mandag 16. april 2018 kl. 14:55

Konkurrencen på markedet for bredbånd til danskerne og erhvervslivet har i flere år været utilfredsstillende, konkluderede rapport fra Erhvervsministeriet for tre år siden. Siden er det kun blevet endnu værre. Telenor og Telia ser med bekymring på, at konkurrencen undergraves yderligere af samordning mellem TDC og energiselskabernes fibernet.

Hvis man spørger TDC’s to store konkurrenter, Telia og Telenor, opfatter de konkurrencen på markedet for bredbånd som mangelfuld og utilstrækkelig. Holdningen bakkes op i en rapport om konkurrence på bredbåndsmarkedet, som Erhvervsministeriet udarbejdet i 2014.

Konklusionerne var sønderlemmende, selvom der var tale om en myndighedsanalyse udarbejdet af Erhvervsministeriet: Blandt andet var budskabet, at TDCs dominans på markedet i europæisk perspektiv er unik, både på markedsandele og ejerskab til faste infrastrukturer, herunder kabel tv. Videre hed det i rapporten, at de strukturelle forhold ikke er befordrende for konkurrencen på bredbåndsmarkedet, og rapporten konkluderer endda, at den aktuelle regulering i vid udstrækning er udtryk for ”symptombehandling frem for en løsning af de underliggende strukturelle udfordringer.”

De ret opsigtsvækkende konklusioner blev siden hen fejet ind under gulvtæppet, og de har siden ligget der. En efterfølgende høring blev gennemført, men det hele blev sat i stå, da regeringen skiftede i sommeren 2015. Et høringsnotat er ikke udarbejdet, og der har ikke været taget politisk stilling til eventuelle nødvendige initiativer.

Tværtimod er konkurrencen blevet sat endnu mere tilbage. Den 17. august sidste år afgjorde Erhvervsstyrelsen, at al regulering af TDC’s kabel tv skulle ophæves, så TDC frit kan fastsætte priserne for eksempelvis konkurrenter, der gerne vil købes sig ind i denne del af bredbåndsinfrastrukturen.

Blandt andet Telia og Telenor har sammen klaget til Teleklagenævnet med påstand om, at afgørelsen ophæves, og at ”Erhvervsstyrelsen – med henblik på at imødegå de konstaterede konkurrenceproblemer – samtidig pålægger TDC en effektiv og virksom forpligtelse om adgang til kabel tv net samt forpligtelse til priskontrol.” Teleklagenævnet har endnu ikke taget stilling til klagen, men der afventes en afklaring i næste måned.

TDC’s konkurrenter ser risiko for, at konkurrencen på telemarkedet hæmmes yderligere, hvis TDC forfølger planen om i højere grad at samordne sin teleinfrastruktur med energiselskabernes fibernet, fordi det kan give et de facto monopol. Det skal ses i sammenhæng med, at der i dag kun er myndighedsregulering af bredbåndspriserne for engroskøbere i TDC’s begrænsede fibernet især i Nordsjælland, men hverken på TDC’s kabel tv eller energiselskabernes fibernet.

Jesper Hansen, adm. direktør i Telenor ser med bekymring på udviklingen: ”I dag er markedet for højhastighed nærmest ikke reguleret. Det er stort set kun det gamle kobbernet, der er reguleret, mens højhastighedsnettene, der er vigtige for fremtidens digitale tjenester slet ikke er regulerede, selvom der reelt er tale om regionale monopoler.” Videre siger han: ”For os er det afgørende, at der bliver givet adgang til højhastighedsnet, der til enhver tid er tilgængelig på rimelige samt ligelydende vilkår og til konkurrencedygtige priser, således at slutbrugerne får et mere varieret udbud, og det står dem frit for, hvor de vil købe deres bredbåndstjenester.

Vi ser det som en bekymrende udvikling, hvis der sker samordning mellem TDC og fiberselskaberne. Vi er meget optaget af, at der ikke sker en cementering af de allerede eksisterende monopoler, uden at reguleringen følger med. I modsat fald har jeg svært ved at se, at en koncentration i markedet vil gavne konkurrencen og forbrugerne.”

Også Telia har i høringen efter Erhvervsministeriets rapport om konkurrencen på bredbåndsmarkedet udtrykt bekymring over udviklingen: ”Det er Telias opfattelse, at analysen dokumenterer, at TDC’s ejerskab til kabel-tv nettet er en væsentlig årsag til den dårlige konkurrencesituation på bredbåndsmarkedet i Danmark.”

Telia ønsker dog i dag ikke at kommentere på eventuelle konsekvenser for konkurrencen af det nye TDC ejerskab, da Telia endnu ikke kender til TDC´s initiativer.

Problemet er grundlæggende, at hele den danske bredbåndsinfrastruktur i dag er samlet på ganske få hænder. Ud over TDC hos energiselskaberne Eniig (Nord og Midtjylland), Fibia (som består af Seas-NVE (Syd og Vestsjælland) og NRGi (Østjylland omkring Århus) og SE (Sønderjylland), som ret beset er lokale monopoler på fibernet, idet TDC ikke har udbygget bredbånd i disse områder.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Advisor in the International Team
Region Hovedstaden
Erfaren økonom til politisk team
Region Hovedstaden
Udløber snart
Budgetchef til Rigshospitalet
Region Hovedstaden
Økonomi- og ressourcedirektør til Hotel- og Restaurantskolen
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL SETTLEMENTET VESTERBRO
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank