Danske banker fortsætter med at levere fremragende resultater, godt drevet af stigende udlånsrenter i kølvandet på højere centralbankrenter og fortsat små udlånstab. Men bankaktierne er på det seneste sat tilbage, fordi investorerne kræver en højere risikopræmie. Vi gennemgår her flere af de danske bankregnskaber.
Landets bankdirektører fester videre, og mange af bankerne er stadig på vej mod det bedste resultat i flere årtier, med en forrentning af egenkapitalen på over 20 pct. Det er ellers ikke fordi, aktiviteten i bankerne boomer, snarere tværtimod. Både aktiviteten i erhvervslivet og blandt husholdningerne er afdæmpet.
Så bankerne løftes stort set alene frem af udefrakommende forhold: For det første stigende udlånsrenter, som følger af Nationalbankens renteforhøjelser. Og for det andet en fortsat robust dansk økonomi, hvor især husholdningerne holder godt stand trods modvind fra markant højere boligrenter.
Solide danske kunder
Ifølge Nordeas Factbook blev nettorenteindtægterne i den danske privatkundeforretning øget til 208 mia. euro i Q2, hvilket var 6 pct. højere end i første kvartal, og 32 pct. højere end samme kvartal sidste år – med samme bankudlån. Gebyrer steg en smule fra første kvartal, men ligger fortsat lavere end sidste år, hvor der var mange lånekonverteringer. De bogførte udlånstab er fortsat usynlige for privatkunderne.
Bemærkelsesværdigt klarer Nordeas danske erhvervskunder sig tilsyneladende bedre end virksomhederne i de andre nordiske lande, hvor udlånstabene nu er markant stigende – fra 8 mio. euro i første kvartal til minus 41 mio. euro i andet kvartal. Modsat har der i den danske privatkundeforretning de seneste kvartaler været tilbageførsler af tidligere hensættelser.
Man kan ikke læse meget ud af Nordeas summariske regnskabstal for den danske forretning. Men eksempelvis Q2-regnskabet fra Sparekassen Sjælland-Fyn afslører nye svaghedstegn: Gebyrer og provisionsindtægter er markant lavere end de foregående kvartaler. Og ledelsen forklarer, at faldet især skyldes lavere aktivitet på boligmarkedet for både antal handler og konverteringer. Samlet set var basisindtægterne betydeligt lavere end i første kvartal, trods solid fremgang i nettorenteindtægterne.
På overfladen ser sparekassens tabsudvikling fin ud, men udlånstabene var i andet kvartal klart større end i første kvartal. I første kvartal blev tilbageført 2 mio. kr. som indtægter, mens det bogførte nettotab i andet kvartal var 8 mio. kr. Altså en difference på 10 mio. kr. samtidig med, at der i halvåret blev tæret ekstra 10 mio. kr. på de akkumulerede tabshensættelser.
I forhold til det samlede udlån på knap 12 mia. kr. er det fortsat en dråbe i havet, med ca. 0,3 pct. på årsplan. Men tendensen er klar, også i andre Q2-regnskaber fra bankerne.
Selvom Ringkjøbing Landbobank leverede endnu et rekordregnskab, er der også her små sprækker i kreditkvaliteten. CEO John Fisker skriver, at ”Vi har ikke observeret nogen nævneværdig stigning i antallet af kunder med økonomiske udfordringer. Vi er dog opmærksomme på den usikkerhed, de stigende renter har, på såvel omsættelighed som værdiansættelse af fast ejendom.”
Videre hedder det, at ”bankens portefølje af udlån til erhverv klarer sig ligeledes generelt godt. Der er dog enkelte brancher og virksomheder, hvor den stigende rente udfordrer den fremtidige indtjening.”
Høj makro-risiko
Om det overordnede billede, hedder det, at ”samlet set vurderes den makroøkonomiske risiko, særligt med henvisning til det stigende renteniveau, fortsat som værende høj. Dette har betydet en stigning i de modelbaserede nedskrivninger i 1. halvår 2023. Ligeledes har banken opretholdt et fortsat højt niveau for ledelsesmæssige skøn for nedskrivninger, som ultimo juni 2023 udgjorde 843 mio. kroner. Den akkumulerede nedskrivningskonto udgjorde ved udgangen af halvåret 2.354 mio. kroner mod 2.302 mio. kroner ved årets start.”
BankNordik, som nu kun driver bank i Grønland og på Færøerne, gik også tilbage på gebyrindtægter, men faldet blev mere end modsvaret af stigende nettorenteindtægter. De bogførte tabshensættelser i regnskabet er fortsat positive, altså en indtægt, og nogenlunde de samme som i årets første kvartal.
Til gengæld er de akkumulerede hensættelser over det seneste år faldet fra 204 mio. kr. til 173 mio. kr., hvorved denne tabsbuffer altså er vigende.
Morten W. Langer
Læs også de øvrige artikler i denne uges tema om Bankernes Q2-Regnskaber:
Derfor accelererer Spar Nords beslutning Dankortets dødsspiral
Fremgang i Q2-resultater fra Danske Bank mest tomme kalorier
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
