TEMA: Bankernes Q2-regnskaber – Derfor accelererer Spar Nords beslutning Dankortets dødsspiral

Spar Nord udsteder ikke længere det al­mene Visa/Dankort til sine kunder, skrev TV2 – en beslutning, Spar Nord forklarede med, at det skal komme kunderne til gode. Men hvad er baggrunden for Spar Nords beslutning, og er det godt eller skidt for kunderne?

Nets står i det ene ringhjørne og argumenterede ikke overraskende med det gammelkendte: Dankortet har lavt misbrug og er derfor risikofrit for bankerne og billigt for butikkerne. Men bankerne, anført af Spar Nord, synes, at Dankortet er for dyrt.

Sikkerhed ved forudbetaling

Her må vi kigge lidt ind i maskinrummet: Dankortet har ikke de samme sikkerhedsmekanismer indbygget som de fleste internationale betalingskort – primært Visa og Ma­sterCard på det danske marked.

Nogle husker måske konkursen i flyselskabet Cimber. Her stod kunder, der havde betalt med Dankort, tilbage med en lang næse, mens kunder, der havde betalt med et inter­nationalt kreditkort, fik deres billetter refunderet. Med for­brugerøjne har Spar Nord ret: De internationale kreditkort giver en større sikkerhed, når man forudbetaler en vare.

Hvem betaler for denne sikkerhed? Det gør kortindlø­ser – i Danmark oftest Nets. Da Thomas Cook, som bl.a. ejede Spies, i 2019 gik konkurs, udsendte Nets en presse­meddelelse, hvor man klart beskrev, at havde man betalt med Dankort, var man stillet, som om man havde betalt kontant: Bare ærgerligt.

Men havde man betalt med et internationalt betalings­kort, kunne man gøre indsigelse – det ville sige få pengene tilbage. Så Nets kender udmærket godt problematikken.

Hvad er bankernes interesse? For de fleste banker koster det et nettogebyr, som betales til Nets, hver gang bankkun­den anvender Dankortet. Jo flere transaktioner, jo lavere gebyrer betales til Nets. Og de største banker – sandsynlig­vis kun Danske Bank og Nordea – har antageligt et positivt nettogebyr, altså en indtægt fra Nets, når kunderne bruger Dankortet. De har altså mindre interesse i at droppe Dan­kortet, end de mindre og mellemstore banker har.

På de internationale kort modtager bankerne et gebyr, hver gang kunden anvender kortet: 0,2 pct. på debetkort og 0,3 pct. på kreditkort af beløbet, der bliver købt for. Så bankernes incitament er klart: De tjener mest på de internationale kort. Men kunderne har også større sikkerhed.

Hvem betaler? EU’s betalingsdirektiv fra 1. januar 2018 blev en gamechanger. Tidligere måtte kortmodtager, altså forretningerne, vælte indløsningsgebyrer på internationale kreditkort over på kunderne. Typisk blev der lagt 1-1,5 pct. oveni prisen, når man som kunde betalte i en forretning.

Det forbød EU’s betalingsdirektiv – nu måtte der ikke læn­gere differentieres imellem Dankortet og de internationale kort. Til gengæld blev der lagt loft over gebyret til kortudste­der, altså banken. Fra 2018 har kortmodtager – butikkerne – betalt regningen, når du bruger internationale betalingskort.

Hvad kan butikkerne gøre? De kan undlade at modtage internationale betalingskort. Men det er svært, fordi flere og flere forbrugere ikke længere har et Dankort. Dankor­tet er blevet sværere at få – også i banker, der officielt helhjertet støtter op om Dankortet, som f.eks. Danske Bank. Her får man automatisk et Mastercard, mens man skal spørge for at gå et Dankort.

Listigt tiltag fra danske bank

Dankort-lobbyen består primært af butikker med stor om­sætning og større enkelttransaktioner, da de foretrækker det faste gebyr pr. transaktion på Dankortet fremfor det variable gebyr på internationale kreditkort. Bilforhandle­re er det ekstreme eksempel. Her er internationale kredit­kort sjældent velkomne.

For mindre forretninger er min egen erfaring, at Dan­kortet er uforholdsmæssigt dyrt på grund af højere faste udgifter til bl.a. terminalleje i forhold til en MobilePay-løs­ning kombineret med f.eks. Zettle.com.

Slutteligt et nyt tiltag fra Danske Bank: Erhvervskredit­kort til virksomheder og foreninger. Hvad er ideen? Er­hvervskort er ikke underlagt EU’s begrænsninger på, hvad kortudsteder må tage i gebyr pr. betaling. Det vil sige, at banken kan opkræve mere end de henholdsvis 0,2 pct. og 0,3 pct. af hver transaktion. Til gengæld må butikkerne gerne overvælte indløsningsgebyret på erhvervskunder.

Per Grønborg