TEMA: Bankernes Q2-regnskaber – Erhvervslivet skruer ned for det samlede banklån

Ifølge Nationalbankens statistik har erhvervslivet ikke øget sit banklån siden sidste efterår, efter mar­kant udlånsvækst den første halvdel af sidste år. Sam­tidig er erhvervslivets indlån i bankerne styrtdykket.

I juni var erhvervslivets samlede lån­tagning i bankerne 457 mia.kr., og det var betydeligt lavere end det foreløbige toppunkt i august sidste år på 473 mia. kr. Virksomhedernes samlede lån­tagning var dog i andet kvartal stort set det samme som i årets første kvartal, viser Nationalbankens statistik.

Til gengæld har erhvervslivet skruet markant ned for dets indlån i bankerne, fra 485 mia. kr. i oktober 2022 til 430 mia. kr. i juni. Altså et fald på 55 mia. kr. Meget tyder også på, at der herhjemme begynder at ske det samme som i andre vestlige lande, og især i USA, hvor bankerne har oplevet dramatiske fald i deres indlån, fordi kunderne kan få bedre risikofri renter ved at sætte pengene i korte obligationer eller i pengemarkedsfonde.

Den gennemsnitlige rente på bankernes erhvervsindlån er godt nok steget fra minus 0,6 pct. i juni sidste år til plus 1,7 pct. i år. Men det er stadig en indlånsrente, som er bety­deligt lavere end renten på en risikofri treårig realkreditob­ligationsrente, der er ca. 3 pct. Så for virksomheder, der har haft ekstra indlån ud over den daglige likviditetsstyring, er der de seneste år opstået nye sikre placeringsmuligheder, som bankerne sjældent kan konkurrere med.

En anden forklaring på de faldende erhvervsindlån kan være de stigende banklånerenter for virksomhederne. Iføl­ge Nationalbankens tal er udlånsrenten til erhverv steget fra 2,0 pct. juni sidste år til 5,4 pct. i juni i år. Alene i andet kvartal er den gennemsnitlige lånerente steget til 5,2 pct., mod en gennemsnitlig rente på 4,5 pct. i første kvartal.

For erhvervslivet bliver banklån altså dyrere og dyre­re. Også selvom tempoet i de månedlige rentestigninger nu er aftagende, måske på grund af skærpet konkurrence om de mest sikre erhvervsudlån til større virksomheder.

For de danske husholdninger er rentebetalingerne til både realkredit og banker fortsat markant stigende: Hus­holdningernes rentebetalinger til bankerne er øget fra 1,1 mia. kr. om måneden i juni sidste år til aktuelt knap 2 mia. kr. i juni år Altså ekstra 900 mio. kr. månedligt, eller knap 11 mia. kr. årligt. Tilsvarende er husholdningernes rente­ betalinger på boliglån til realkreditten steget fra 3 mia. kr. i juni sidste år til senest 4,7 mia. kr.

Det svarer til, at de danske husholdninger over ét år, med de aktuelle rentebetalinger skal betale ekstra 31 mia. kr. til bank og realkredit – i forhold til for ét år siden. Ifølge Danmarks Statistik har danskernes detailhandelskøb alli­gevel holdt flot stand, og det er endda steget i årets andet kvartal, også korrigeret for prisudviklingen.

Selvom den disponible indkomst uden tvivl bliver pres­set af de stigende renteudgifter, er der altså fortsat en buf­fer til at håndtere de øgede omkostninger.

Morten W. Langer