Tema: Bankernes Q3-regnskaber – Danske Bank Q3: Bemærkelsesværdigt lave tabshensættelser

Ved årets start skønnede Danske Banks ledelse, at det udgiftsførte udlånstab i 2023 ville blive 3 mia. kr. Men efter tredje kvartal har banken kun nået 294 mio. kr., og det er langt fra sikkert, at årets samlede tabshen­sættelser rammer 1 mia. kr. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår ledelsens vurdering af det aktuel­le tabsbillede.

Danske Banks CEO Carsten Egeriis er ty­deligvis blevet overrasket over, hvor små tabshensættelser banken har bogført i årets første ni måne­der. Ved årets start lød buddet på udgiftsførte tabshensættel­ser på tre mia. kr. Ved halvåret blev det nedjusteret til halvan­den mia. kr. Og nu lyder skønnet på kun 1 mia. kr.

Ledelsens aktuelle forventning skal sammenholdes med, at der efter tredje kvartal er udgiftsført 0,3 mia. kr. Det betyder, at Q4 skal lande på 0,7 mia. kr. i bogførte tabs­hensættelser, for at ledelsens nye forventning holder stik.

Få selskaber under pres

I det aktuelle Q3-regnskab kommer en del af hensættel­sen overraskende fra udlån til meget store erhvervsvirk­somheder. Det oplyses, at der er hensat på udlån til single names inden for byggeri og real estate, men der nævnes selvfølgelig ingen navne.

Carsten Egeriis sagde på investormødet, at “we have decided to repurpose a small part of our buffers to the more cyclical sectors, including Commercial Real Estate, and in addition, we have released 0.1 billion in an overall assessment related to the few single-name cases we have seen this quarter.” Det indikerer, at der er øremærket i omegnen af 100 mio. kr. til mulige udlånstab på nogle enkelte selskaber, mens resten er ledelsesmæssige skøn baseret på makroøkonomiske vurderinger.

Velkendt er det, at gældstyngede selskaber med hoved­parten af gælden i korte realkredit eller banklån med varia­bel rente kan få det meget vanskeligt i kølvandet på de mas­sive renteforhøjelser. Så det er åbenlyst, at risikoen på den typer kunder er stigende. Udviklingen er bemærkelsesvær­dig for de store erhvervskunder i forhold til de foregående kvartaler, hvor der har været tilbageførsler i form af indtæg­ter fra hensættelseskontoen de seneste fem kvartaler.

Også SMV-virksomheder og boligejere med variable boliglån står i skudlinjen for at blive ramt af de højere ud­lånsrenter, ikke mindst boligejere, der over det seneste år er gået fra nulrenter på korte flekslån til renter på 3,5 pct. Det bliver til mange penge på et huslån på eksempelvis 3 mio. kr., og nu begynder også refinansiering af tre- og femårige rentetilpasningslån at gøre ondt på låntagerne.

Til gengæld er der ikke noget i Danske Banks bøger, der tyder på, at det også på disse kundegrupper er ved at stramme til. For danske privatkunder var bankens bog­førte tabshensættelser de laveste i mindst otte kvartaler: Der blev tilbageført tidligere hensættelser for 336 mio. kr. som indtægter, efter eksempelvis udgiftsførte hensættel­ser på 368 mio. kr. i årets første kvartal.

For privatkunderne i Danske Banks øvrige nordiske forretning tegner der sig et langt mere dystert billede: Der blev i kvartalet udgiftsført tabshensættelser på 223 mio. kr. Det spiste over halvdelen af kvartalets driftsoverskud. For husholdningerne i Sverige og Norge ser den økonomiske sundhedstilstand altså ringere end i Danmark, eller også har Danske Bank bare flere svagere kunder på bøgerne her.

Øget rentebyrde

De samlede akkumulerede hensættelser, som er en slags buffer til at imødegå fremtidige udlånstab, er det seneste kvartal øget med en halv mia. kr., og forøgelsen er både sket på almindelige erhvervskunder (samlet hensættelse på 10,5 mia. kr.) og store erhvervskunder (samlet hensættelse på 3,3 mia. kr.). Modsat er hensættelserne på privatkunder reduce­ret til 5,3 mia. kr. Under overfalden sker der tilsyneladende en vis kreditforringelse, da de såkaldte stage 3-hensættelser er stigende. Denne type hensættelser, hvor der er objektiv indikation på værdiforringelse, er faldet for husholdnin­ger, stort set uændret for almindelige erhvervskunder, men markant stigende for store erhvervskunder (med en stig­ning fra 1017 mio. kr. efter andet kvartal til nu 1659 mia. kr.)

Også i datterselskabet Realkredit Danmark er de bog­førte hensættelser meget lave: I Q3 blev der tilbageført 4 mio. kr. som en indtægt mod plus 66 mio. kr. i andet kvartal. Siden starten af 2022 er danske husholdningers samlede rentebetalinger til bank og realkredit fordoblet, fra 3,8 mia. kr. til 7,4 mia. kr. Det betyder, at danskerne samlet set betaler over 40 mia. kr. mere årligt end for knap to år siden.

Morten W. Langer