Tema: Bankregnskaber 4. kvartal 2022 – Ringkjøbing Landbobank bogfører rundt nul i udlånstab

En af forklaringerne på et nyt rekordregnskab er udlånstab, som stadig ikke påvirker bundlinjen. Det er slet ikke usædvanligt, at bankerne fisker i de skjulte reserver til at modregne nye udlånstab. Men de aktuelle nye udlånstab udvikler sig heller ikke faretruende. Vi gennemgår de underliggende tendenser i Q4-regnskabet fra Ringkjøbing Landbobank.    

CEO John Fisker har været ualmindelig heldig med at ramme bogførte tabshensættelser i de seneste fire kvartalsregnskaber på stort set nul. Helt præcist lyder de bogførte ”nedskrivninger på udlån” på nul, nul, minus en og minus en mio. kr. de seneste fire kvartaler. Om det er en tilfældighed, er ikke til at sige ud fra tallene, men der ligger mange skøn i de bagvedliggende beregninger, så det kan godt være, at bankens ledelse vurderer, at nullerne overordnet afspejler bankens tabssituation meget godt.

Banken skriver i årsregnskabet om udviklingen i tabshensættelserne: ”Den samlede nedskrivningskonto blev i løbet af 2022 øget med 19 mio. kroner til 2.302 mio. kroner, og udgjorde 4,0% af bankens samlede udlån og garantier ultimo 2022. Af den samlede nedskrivningskonto kan 1.035 mio. kroner henføres til eksponeringer placeret i stadie 3. Den resterende del kan henføres til eksponeringer placeret i stadie 1 eller 2.”  

Mindre højrisiko

Oplysningen er interessant, fordi stadie 3-nedskrivninger udgør den højeste risikoklasse, og her er den samlede hensættelse faktisk faldet fra 1,17 mia. kr. for et år siden. De samlede nedskrivninger i stadie 1 (laveste risiko) er også faldet en del det seneste år, mens stadie-2 hensættelserne er steget markant, fra 0,85 mia. kr. for et år siden til 1,04 mia. kr. ved det seneste årsskifte.      

Bag de bogførte nul-hensættelser ligger altså en masse tal, der flyttes frem og tilbage, og de beskrives nærmere i regnskabets note 21. Den viser også, at der sidste år blev nedskrevet og hensat ekstra 406 mio. kr. på lån, dels fordi der skal hensættes på nye lån, hvis der er en skønsmæssig tabsrisiko på det nye udlån (og det er der næsten altid), og dels fordi kreditrisikoen på eksisterende udlån har ændret sig til det værre. Dette beløb var i 2021 454 mio. kr., så på dette målepunkt er de samlede udlånsrisici ikke forværret.

Når disse ret store merhensættelser ikke rammer regnskabets bundlinje, er det fordi, John Fisker fortsat kan tilbageføre store beløb i tidligere hensættelser, som der alligevel ikke bliver brug for, fordi udlånene af den ene eller anden grund ikke er risikofulde eller nødlidende. Tilbageførte tidligere hensættelser, altså penge som bogføringsmæssig bliver opfattet som en indtægt i regnskabet, udgjorde hele 336 mio. kr. – og 309 mio. kr. året før. 

Disse ”indtægter”, som bliver hevet op af gemmerne, neutraliserer altså stort set de nye tabshensættelser. Og det kan ret beset fortsætte, så længe der er en slags buffer i de gamle hensættelser, som kan omdefineres til ikke-risikofulde udlån. Hvis makroøkonomien ikke ændrer sig til det meget værre, må man antage, at Ringkjøbing Landbobank kan fortsætte en rum tid endnu og tilbageføre gamle hensættelser, som er baseret på skøn, og som der alligevel ikke er brug for.

Som nævnt har banken på hensættelseskontoen til dårligere tider en samlet buffer på over 2 mia. kr., svarende til 4 pct. af bankens samlede udlån. I forhold til bankens tabshistorik er det et relativt stort beløb. 

Som det fremgår af en anden artikel i denne udgave af ØU, viser tallene over konkurser i dansk erhvervsliv ikke indikationer på flere konkurser. Så på den korte bane er der næppe udsigt til stigende udlånstab i banksektoren.

Få faktiske tab

Mest interessant i regnskabets nedskrivningsnote er det dog at se på, hvordan de faktiske realiserede udlånstab har udviklet sig. Dette beløb var sidste år 52 mio. kr. og forrige år 62 mio. kr. Altså umiddelbart faldende. Det kunne godt pege i retning af, at bankerne generelt ikke står lige foran stigende udlånstab. Men det kan i sidste ende også afhænge af, hvordan de enkelte bankledelser har fastsat de ledelsesmæssige skøn omkring tidligere hensættelser.    

Senere på året kan SMV-underskoven og boligejere med variable lån dog blive presset af de stigende udlånsrenter, hvilket kan tvinge bankerne til nedskrivninger.    

Økonomisk Ugebrev har fremsendt artiklen til Ringkjøbing Landbobank, som ikke har nogen kommentarer til det faktuelle. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra CEO John Fisker.

Morten W. Langer

Læs også de øvrige artikler i denne uges tema om Bankregnskaber 4. kvartal 2022:

Nordea Q4: Danske kunder har endnu ikke fået rentesmækket

Spar Nord på vej mod forrentning af egenkapitalen på 20 pct.