Tema: Boligmarkedet – Bidragssatser: Nykredit bør vriste sig ud af sin spændetrøje

Tilbage i 2017 opgav ejeren af Nykredit, medlemsforeningen Forenet Kredit, i realiteten kontrollen med Nykredit. Nykredits koncernchef Michael Rasmussen sikrede sin kontrol ved at underlægge sig snærende corporate-krav fra pensionskasserne, som fik en guldrandet aftale uden saglige begrundelser, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

I debatten om den manglende konkurrence mellem realkreditinstitutterne om de bidragssatser, kunderne betaler, spiller Nykredits ejerstruktur en afgørende rolle: I 2017 solgte den daværende ledelse 21 pct. af aktiekapitalen i Nykredit til fem pensionskasser med PFA Pension i spidsen. 

Salget skete til favørkurs, lige efter koncernchef Michael Rasmussen blev tvunget til at opgave sin drøm om at børsføre foreningen. Han fik dog ledelsen med til at sælge 20 pct. til pensionskasserne og underlægge sig finansielle og ejermæssige krav, som gjorde op med foreningsstyret og alligevel tog Nykredit de første skridt ind i en corporate, nålestribet verden. 

Gratis omgang

Formelt var forklaringen på salget af en ejerandel til pensionskasserne, at det skulle sikre en kapitalbuffer til dårligere tider. Alle med en vis indsigt i realkreditsektorens finansielle forhold vidste, at det var en skindforklaring opfundet til lejligheden. Allerede nogle få år senere udbetalte Nykredit kæmpe udbytter til de nye ejere, hvilket ikke passede så godt sammen med, at de nye ejere netop skulle styrke kapitalgrundlaget.

Den manglende konkurrence i realkreditten, og de fortsat høje bidragssatser, gjorde købet til en gratis omgang for pensionsselskaberne. Men det ligner altså fuldstændig en politisk manøvre fra Nykredits topledelse, som kan have haft helt andre dagsordenener.

Opgaven med aktiesalget var at skaffe en ekstra kapitalbuffer på 20 mia. kr. Tilbage i 2018 skrev vi undrende i Økonomisk Ugebrev: ”Hvis det hele handler om de 20 mia. kr., er vi godt nok forundrede over alt det halløj, ledelsen for Nykredit har skabt. Sidste år fik Nykredit et overskud på 5,3 mia. kr. efter skat, og i år tegner det til at lande på over 10 mia. kr. – efter overskud på 7,6 mia. kr. efter tredje kvartal. De seneste år har Nykredit-koncernen altså hentet et overskud efter skat på ca. 15 mia. kr. Og der er intet, der tyder på, at overskuddene de næste år bliver mindre.”

Faktisk gik der kun tre måneder fra salget af Nykredit-aktier, til pensionskasserne fik udbetalt udbytte på 430 mio. kr. Det svarede til et årsafkast omkring 25 pct. Samlet bliver der ifølge regnskabet udloddet 4 mia. kr. i aktieudbytte. Det skete altså under tre måneder efter, at der blev tilført 7,5 mia. kr. for at styrke kapitalgrundlaget. I forhold til at styrke Nykredits kapitalbuffer var der altså tale om et stort cirkus, som skulle anvendes til noget helt andet.

Samtidig med aktiesalget blev Nykredit bundet på hænder og fødder. For det første er det aftalt med pensionskasserne, at de skal have et afkast på niveau med de ”mest rentable sammenlignelige virksomheder.” Høje afkastkrav betyder naturligvis også høje bidragssatser.

For det andet ligger det i aftalen, at pensionskasserne ”tiltræder” Forenet Kredits ejerskabspolitik, hvoraf det fremgår, at der skal betales et ”konkurrencedygtigt” udbytte til aktionærerne. Hvis udbyttebetalingen skal konkurrere med de udbytter, storbankaktionærerne får, bliver det ikke småpenge.

For det tredje køber pensionskasserne deres aktier til en ekstrem favørpris på 0,92 gange den bogførte egenkapital, hvor store finansielle virksomheder på børsen dengang handledes til over 1,2 gange egenkapitalen. 

For det fjerde opereres fortsat med den udskældte kundekronemodel, hvor Totalkreditbankerne beholder halvdelen af de seneste og kommende bidragsforhøjelser. Betalingen til Totalkreditbankerne betyder, at låntagernes gevinst i kundekronemodellen halveres i forhold til en bidragssænkning, fordi kunderne netop betaler halvdelen af pengene til Totalkreditbankerne.

God forretning, høj pris

PFA Pensions daværende adm. direktør Allan Polack gjorde en fremragende investering i Nykredit, men aftalen har altså store negative konsekvenser for konkurrencen på det danske realkreditmarked. Hvis ledelsen for Forenet Kredit skule træde bare lidt i karakter, så tilbagekøbte den de udestående ejerandele i pensionskasserne. 

Ja, det bliver dyrt. Men sådan er det når man har lavet en bommert.  

Allan Polack lavende en nærmest risikofri guldinvestering, men det skete altså på bekostning af låntagerne i Nykredit.

Morten W. Langer