Tema: Etik Survey 2023, anden del – Tegn på zeitenwende i synet på den finansielle sektor

Størstedelen af den finansielle sektor kan læse årets Etik Survey med fornøjelse. Særligt bemærkelsesværdig scorer de godt i forhold til myndigheder, politikere og journalister. En ekspert vurderer, at de seneste begivenhedsrige år kan have sendt minderne fra finanskrisen i baggrunden. Investeringsforeninger og pensionsselskaber må efter et år med store, negative afkast dog konstatere, at tilliden til dem er faldet.

Det er måske ikke i dårlige tider, at udygtighed og sløseri medfører de største tab. Men det er her, at tabene bliver tydelige. Og ydermere: Det er i især i dårlige tider, at man sætter spørgsmålstegn ved processer, som er svære at gennemskue, og hvor det derfor er vigtigt, at aktørerne besidder etik og moral.

På den baggrund er det ikke overraskende, at der efter et rædselsfuldt år på de finansielle markeder især er to kategorier i den finansielle sektor, der får et ordentligt hak nedad i Økonomisk Ugebrevs årlige Etik Survey, der i år er baseret på besvarelser fra 192 læsere: Investeringsforeninger og pensionsselskaber.

Problematiske alternativer

Sidstnævnte er faldet ned under middelværdien 3. Det er bekymrende for en sektor, der er afgørende for en meget vigtig del af borgernes velfærd – nemlig at få en komfortabel alderdom uden økonomiske bekymringer. Baggrunden for den lavere vurdering er givetvis ikke mindst debatten om værdiansættelse af alternative investeringer, som vi løbende skriver om her i Ugebrevet. Uanset hvor meget umage, pensionsselskaberne gør sig, vil der være grundlag for en mistanke om, at værdiansættelserne er skæve. Hvorimod man er uden for mistanke, når værdiansættelsen foregår på en børs og én til én er et spejl af kurslisterne.

Men bortset fra investeringsforeninger og pensionsselskaber kan den finansielle sektor glæde sig over målingen. Som beskrevet i sidste uge har bankerne fået genoprettet meget af deres ellers ramponerede image. Også realkreditinstitutterne er gået lidt frem, selv om de i forvejen lå højt. Det sidste er særligt bemærkelsesværdigt efter et år, hvor mange boligejere har haft sorger over deres realkreditlån. Men her ser man nok antitesen til pensionssektorens alternative investeringer: Langt de fleste kan forstå, at det er rentemarkederne, og ikke realkreditinstitutterne, der har skabt problemerne med boliglånene.

Også advokater og revisorer har haft stor fremgang. Se denne artikel. I sammenligning med andre faggrupper når ingen op på siden af den etik og moral, vores læsere tillægger forskere fra uddannelsesinstitutioner. Men generelt ligger de finansielle undergrupper godt i forhold til f.eks. myndigheder, og man tillægger dem langt større moral og etik end politikere og journalister.

Sammenlagt tegner der sig et billede af, at finanssektoren er ved at have overvundet de skader på omdømmet, der fulgte af alle finanskrisens ulykker og skandaler. Det vil give mening, at de seneste meget begivenhedsrige år har skubbet begivenhederne for snart 15 år siden bagud i bevidstheden. Måske er det ikke bare i tysk sikkerhedspolitik, der er sket et zeitenwende i 2022 – det er også i danskernes opfattelse af erhvervslivets rolle og adfærd. Det er i mindre kritisk fokus, mens opmærksomheden i stedet rettes mod myndigheder, politikere og medier.

En sådan udvikling finder Thomas Juul-Dam, partner i Primetime, sandsynlig. Firmaet måler hvert år danskernes holdninger til institutioner og faggrupper i sit såkaldte tillidsbarometer.

Den gryende dag

”Den finansielle sektor har traditionelt haft det svært og stået med et udfordret omdømme. Men måske er dagen ved at gry for bankerne. Forbrugere og virksomheder har sagt farvel til negative renter, og mange har måske oplevet, at bankerne har været vigtige og gjort en konkret forskel igennem vanskelige perioder som corona og den nuværende energikrise. I Primetimes tillidsbarometer er der en klar trend i retning af, at danskerne får større tillid til virksomheder generelt og også forventer, at de kan bidrage positivt til at løse nogle af samfundets udfordringer,” siger Thomas Juul-Dam.

I de seneste år er det som bekendt ikke mindst corona-restriktionerne, der har fyldt i den offentlige debat, mens det meste af erhvervslivet slap igennem denne krise uden at give anledning til betydelige kontroverser. Professor Michael Bank Petersen fra Institut for Statsvidenskab på Aarhus Universitet fulgte under coronakrisen de skiftende stemninger blandt danskerne, og han bekræfter, at forløbet sammenlagt kan have kostet på tilliden til myndighederne (Økonomisk Ugebrev målte det ikke i sidste års survey). Men han minder også om, at der hele tiden har været nuancer til opfattelsen af en høj dansk tillid til myndighederne.

”Der er noget, der tyder på, at tilliden til myndighederne er faldet en smule under pandemien. Det er klart, at det er vigtigt, at myndigheder er i stand til at opretholde en høj grad af troværdighed. Men set i internationalt perspektiv er det måske positivt nok, at danske myndigheder lander på en gennemsnitskarakter. Havde man lavet undersøgelsen i f.eks. Frankrig, havde det set endnu værre ud,” siger Michael Bank Petersen. 

Thomas Juul-Dam konkluderer, at de private virksomheder lige nu står med en chance – men også at de skal være opmærksomme på, at træerne ikke vokser ind i himlen.

Dilemmaer forude 

”Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder over en bred kam arbejder professionelt med deres omdømme og bidrag til samfundet. Og måske kvitterer befolkningen for det. Men så god er verden nok alligevel heller ikke. For i vores målinger kan vi se, at bærende institutioner som politikere, medier og embedsværk er udfordret på tilliden. Især medier og politikere er som kategorier bekymrende udfordret. Og i den situation kigger danskerne så mod andre aktører, når vores fælles udfordringer som f.eks. klimakrise skal løses. Det er selvfølgelig en stor mulighed for virksomhederne – men rummer også et stort element af risiko, når man ser på, at mange virksomheder lige nu står med store udfordringer og måske ubehagelige beslutninger foran sig i lyset af inflation, prisstigninger, udsigt til recession og så videre,” siger Thomas Juul-Dam.

Primetime baserer sit tillidsbarometer på input fra et repræsentativt udvalg af danskere. Omvendt er Økonomisk Ugebrevs læsere, der er adspurgt i vores survey, meget langt fra at være repræsentative. De er typisk formuende, modne – og i øvrigt mænd.

Men skillelinjerne i det danske samfund er ikke så store, som man kan få indtryk af i debatter på sociale medier. I lange stræk er ugebrevets læsere således nærmest woke i deres holdninger. Langt de fleste af dem efterlyser over en bred kam højere etik i erhvervslivet. Det er særligt bemærkelsesværdigt på skatteområdet, hvor mange læsere selv har hånden på kogepladen – det er også deres aktier, der taber værdi i den udstrækning, højere etik omkring skattetænkning fører til højere skattebetaling.

Lidt mindre klima

Også på klimafronten ønsker et meget stort flertal af ugebrevets læsere højere etik i erhvervslivet. Det er dog tonet lidt ned siden sidste år. Thomas Juul-Dam kan godt forestille sig, at det er begyndelsen til en tendens, hvor klimaspørgsmålet vil betyde mindre i holdningerne til etik og moral.

”Vi kunne allerede i 2021 se, at energipriser bekymrede danskerne. Og det seneste folketingsvalg havde godt nok klima på dagsordenen. Men det var jo snarere en debat om økonomi i forklædning. Hvordan kommer vi i mål med den grønne omstilling, så vi slipper for at være økonomisk afhængige af fremmede magter? Klima er nok vigtigt fortsat, især for udvalgte målgrupper, f.eks. unge vælgere. Men de kommende år bliver økonomiske temaer som inflation, skat, konkurrenceevne og arbejdskraft emner, som i højere grad kommer til at præge debatten end i dag,” siger han.

Sten Thorup Kristensen