Tema: Etik Survey 2023 – Lys for enden af tunnelen for Danske Bank

Danske Bank har efterhånden i mange år kæmpet med en stribe skandalesager fra hvidvask til gælds­inddrivelse. Det er gået hårdt ud over storbankens omdømme. Men nu arbejder banken sig stille og roligt frem mod en normalisering af forholdene, viser Økonomisk Ugebrevs årlige etik-survey.

Som det fremgår af resultaterne i Økonomisk Ugebrevs årlige etik-survey, halter Danske Bank fortsat en del bagefter på danskernes bedømmelse af banken etik og moral. Se også denne artikel.  

Danske Bank har over en årrække været ramt af nogle grimme sager, og derfor har den stået på oprydning og forsøg på at genskabe det gode omdømme. Meget tyder på, at bankens ledelse har været meget optaget af at lukke problemsagerne frem for at fremstå som en åben, kommunikerende og moderne bank.

Omkring en formel lukning af hvidvasksagerne og gældsindrivelses-sagerne synes banken at været nået meget langt. Nu bliver næste fase, at danskerne, og især bankens kunder, ikke hører om nye problemsager gennem medieomtale. 

Meget tyder på, at CEO Carsten Egeriis har skabt ro om banken, men er det tilstrækkeligt på den lange bane? Næppe.

Respondenterne i Økonomiske Ugebrevs årlige etik-survey bedømmer Danske Banks indsatser på en stribe etikområder på stort set samme måde som for et år siden. På fire konkrete indsatsområder har vi stillet spørgsmål om respondenternes opfattelse af bankens omdømme og image (se tabellen). 

Svarene er på ingen måde overbevisende: Kun på bedømmelsen af forbedringsarbejdet ”gennem ledelsesudskiftninger” får banken en lidt over neutral vurdering. Velkendt er det, at Carsten Egeriis kom ind fra højre i foråret 2021 og overtog efter Chris Vogelzang. For det øvrige executive leadership team på i alt otte personer er der nye folk hele vejen rundt. Så man kan i den grad tale om en ledelsesudskiftning i det operationelle lag.

For bestyrelsen er historien langt hen ad vejen den samme: Bestyrelsesformand Martin Blessing, indvalgt i 2020, kommer fra den internationale nålestribede finansverden med bl.a. en fortid i UBS og Commerzbank. 

Eneste bestyrelsesmedlem tilbage fra hvidvasktiden er Carol Sergeant, indvalgt første gang i 2013, nu formand for revisionsudvalget. Næsthøjeste score på de fire målepunkter får banken på vurderingen af ”mere fokus på samfundsansvar”, hvor respondenterne giver en score lige under middel. Bankens ledelse har tilsyneladende for nylig erkendt, at der er rum for forbedring. 

Carsten Egeriis gik personligt i medierne og fortalt om en ny klimaplan under overskriften ”Ny klimaplan skal sætte fart på vores kunders grønne omstilling.” Det er et skridt på vejen, også fordi den omfatter en revurdering af, hvad banken selv vil investere i omkring fossile brændstoffer.

Bankens arbejde med at forny sig selv er tilsyneladende kun i begrænset omfang nået kunderne.  

Økonomisk Ugebrev har stillet banken en stribe spørgsmål om det konkrete arbejde med at forbedre omdømmet. Vi har modtaget følgende summariske svar: ”Vi fokuserer på at skabe langsigtet værdi på en bæredygtig måde for vores kunder, medarbejdere og ejere samt det samfund, der omgiver os, det er i sidste ende nøglen til et varigt, styrket omdømme. Det er klart, at usikkerheden omkring Estland-sagen og bøden har spillet ind og har skabt en del støj. Men nu er vi på rette vej, og vores omgivelser vil selvfølgelig gerne se, at vi får implementeret vores strategi og løbende får styrket kundetilfredsheden, imens vi gennemfører transformationen og får leveret på både på vækst- og omkostningsplaner. Det fokuserer ledelsesteamet og alle medarbejderne på hver dag, så vi skridt for skridt kan minde om, at tingene går den rigtige vej.”

Morten W. Langer