Tema: Etik Survey 2023 – Moderat bedring i syn på finanschefers moral

Økonomisk Ugebrevs årlige survey om etik og moral i erhvervslivet viser, at velhavende privatinvestorer og erhvervsfolk ser med lidt mildere øjne på den finansielle sektors moral og etik end sidste år. Faktisk er det første gang i mange år, at den samlede vurdering er neutral mod tidligere negativ eller meget negativ. 

Generelt scorer topcheferne i den finansielle sektor fortsat langt lavere på moral & etik end den øvrige del af erhvervslivet, hvor respondenterne i Økonomisk Ugebrevs årlige survey med knap 200 besvarelser giver en karakter solidt over middel. For topcheferne i den finansielle sektor er der dog klar fremgang af spore i forhold til sidste års etiksurvey.

I år får de finansielle virksomheder en gennemsnitsscore på 3,00 på en skala fra en til fem, hvor fem point gives for en vurdering af ”meget høj moral og etik”. I sidste års survey var gennemsnitsscoren 2,87, og tidligere år har den været markant lavere.

Bag den bedre gennemsnitsscore i år gemmer sig samme billede som tidligere år: De store banker får en ringere bedømmelse end de mindre lokalbanker. Faktisk er forskellen forsat bemærkelsesværdig stor med en bedømmelse af de store banker på 2,72 i gennemsnit, de mellemstore banker på 3,1 og de mindre lokalbanker på 3,39. 

Man kan sige, at de store banker fortsat slæber rundt på en problemstilling i forhold til, hvordan danskerne opfatter deres moral og etik. Også realkreditinstitutter får en positiv bedømmelse, mens pensionsselskaber scorer lige under middel, og investeringsforeninger ligger på linje med storbankerne, omkring 2,7 point, altså et godt stykke under middel. 

I forhold til sidste års survey har både pensionsselskaber og investeringsforeninger i dette års etikmåling fået en ringere bedømmelse, hvilket kan skyldes skuffende afkastresultater eller mangelfuld information og rådgivning under nedturen, både på aktie- og i obligationsmarkederne.

Bedømmelserne af de største banker viser, at Danske Bank stadig har et efterslæb, også selvom der i år er en mærkbar forbedring i opfattelsen af banken. Se også denne artikel.

Generelt scorer flertallet af de større banker bedre end i sidse års survey. Det gælder for både Danske Bank og Jyske Bank, der dog fortsat begge ligger under en middelkarakter. Nykredit går lidt frem til en middelscore på 3,17 mod 3,07 sidste år, og CEO Michael Rasmussen har nu formået at kæmpe sig frem til samme score som Sydbank, der ligger fladt i forhold til sidste års etikmåling.

Ringkjøbing Landbobank ligger fortsat i top med en gennemsnitsscore på 3,4, men det er mærkbart lavere end sidste års score, og også Spar Nord Bank falder tilbage.

Overordnet har der været flere drivkræfter for vurderingen af bankernes omdømme det seneste år. På plussiden må det tælles, at kunderne nu ikke længere skal betale minusrenter på deres indlån. 

Modsat trækker det ned, at lånerenterne på bankgæld er blevet sat betydeligt højere op, eller også er det i hvert fald varslet. Bankerne har stort set sat lånerenterne op enslydende i kølvandet på Nationalbankens renteforhøjelser, og lånerenterne har næppe nået toppen endnu.  

I de skriftlige svar til survey spørgsmålene oplyser flere, at de i høj grad vælger banker efter tilfredshed med deres direkte rådgiver. En god rådgiver med ordentlig etik og moral synes altså at kunne fastholde mange kunder på trods af en mere blakket moral i den øvrige del af banken.

Men resultaterne tyder også på, at der er en grænse: 20 pct. af respondenterne oplyser, at deres valg af bank i høj grad er påvirket af, om banken har en god moral og etik. Kun 16 pct. svarer, at bankens moral og etik overhovedet ikke påvirker deres valg af bank. 

Morten W. Langer