Hvilke banker blev på årets generalforsamlinger udsat for kritik af aktionærerne, og hvad var det, aktionærerne var kritiske over? Økonomisk Ugebrev har gravet i bankernes stemmeopgørelser med fordeling af ja- og nej-stemmer på de enkelte generalforsamlinger. De afslører, hvor i hvert fald de professionelle investorer ikke er tilfredse. Vi har også gennemgået de fulde referater fra generalforsamlinger for at identificere, hvor aktionærerne især var kritiske eller utilfredse. Chefredaktør Morten W. Langer har set nærmere på stemmeopgørelserne.
Danske Bank: På Danske Banks generalforsamling dette forår fik særligt et bestemt bestyrelsesmedlem mange nej-stemmer fra aktionærerne. Nemlig næstformand Martin Nørkjær Larsen, som også er finansdirektør hos storaktionæren A.P. Møller Holding. Godt syv pct. af stemmerne gav et nej tak for genvalg af ham.
Særligt de store proxy-rådgivere synes normalt ikke, at det er en god ide, at storaktionærer også sidder i bestyrelsen for de børsnoterede selskaber. Det handler om at sikre bestyrelsens uafhængighed, og i dette tilfælde er han endda næstformand for Danske Banks bestyrelse.
De næsthøjeste nej-andele fik bestyrelsesformand Martin Blessing med knap to pct. Det samme fik A.P. Møller-Mærsk-udpegede Lars Erik Brenøe. Han har gennem mere end 30 år være personlig rådgiver for Mærsk familien og har også haft flere tillidsposter i Mærsk universet. Han er stadig bestyrelsesmedlem i Mærsks familiefonde og desuden i APMH -datterselskaber. Senest er han dog trådt lidt ud af Mærsk-dynastiet ved at blive bestyrelsesmedlem i feederselskabet Monjasa, hvor ejeren er med på Økonomisk Ugebrevs Danmarks 100 rigeste-oversigt.
A.P. Møller Holdings ønske om at være tæt på bankens topledelse kan føres tilbage til hvidvask-skandalen. Her trådte Mærsk som storaktionær endnu tættere på Danske Bank og bankens bestyrelse, da banken var præget af stor ledelsestumult. Storaktionæren trådte i realiteten så meget i karakter som aktiv ejer, at det gav anledning til udskiftning af bankens bestyrelsesformand, som tidligere beskrevet af Økonomisk Ugebrev.
På et spørgsmål til A.P. Møller Holding dengang tilbage i 2028 fik vi følgende svar fra storaktionæren: ”Som investor i Danske Bank arbejder vi intenst på, hvordan vi bedst muligt kan understøtte Danske Bank i denne krise. Det gør vi via aktiv deltagelse i bestyrelsen og via den kommende generalforsamling, som er derigennem vi som investor kan agere. Banken skal lære af sine fejl og tage de nødvendige skridt for fremadrettet at genoprette alles tillid til banken.”
Er der nu kommet så meget ro på, at Mærsk igen kan trække sig lidt fra Danske Bank som aktiv ejer? Det er et åbent spørgsmål, da der fortsat mangler stabilitet og langsigtet kontinuitet i bestyrelsen. På bankens generalforsamling dette forår lagde det tydeligvis en dæmper på aktionærernes spørgelyst, at den var ren elektronisk. Samme tendens ses fra andre elektroniske generalforsamlinger. Og det kan ikke udelukkes, at det er et bevidst ønske fra selskabernes ledelse med lidt mindre aktive aktionærer.
På bankens generalforsamling kom der tre kommentarer til formandens beregning, samt et enkelt eksternt forslag. Det er en ekstrem reduktion i spørgelysten i forhold til tidligere, hvor generalforsamlingen kunne trække ud i flere timer.
Fra Dansk Aktionærforening var budskabet, at man ønsker et ”hybrid format for the general meeting, assessing that this would strengthen Danske Bank’s shareholder democracy, openness and reputation.”
Det afviste bankens bestyrelsesformand med en kommentar om, at “in relation to the format of the general meeting, the Board of Directors believed a fully electronic general meeting was appropriate as it gave all shareholders, including shareholders in other countries, the option of participating on equal terms, which the hybrid format did not to the same extent.”
Aktionærforeningen spurgte også om følgende: ”Whether Danske Bank expected to grow through redundancies or through new investments?”
Carsten Egeriis svarede på spørgsmålet “that Danske Bank had a growth strategy focusing on investments and top-line growth, but that Danske Bank was also mindful of staying productive by working smarter and more efficiently, including through the use of new technology and generative artificial intelligence.”
Fra Foreningen af Kritiske aktionærer stillede Pelle Dragsted følgende spørgsmål ifølge bankens referat: ”Pelle Dragsted quoted Marlene Nørgaard Carolus, who, according to Dragsted, had stated as follows: “[i]t is very unfortunate to see an entire sector being so oriented towards shareholders, dividends to shareholders and own bonuses. I think they are losing sight of their purpose, as they are here to serve a society, including the customers who are part of that society.” Pelle Dragsted subsequently submitted the following question: 1) Had Danske Bank lost sight of its purpose, and had it forgotten that it does not only exist for the shareholders, but also for the society it is a part of and lives off? “ Carsten Egeriis kvitterede med at sige, at han er glad for, at Dragsted synes at banksektoren er vigtig for samfundet, Ringkjøbing Landbobank fremlægger stemmeopgørelse fra generalforsamlingen samt linker til webcast fra generalforsamlingen i fuld længde, men der er ikke fuldstændigt referat fra generalforsamlingen på hjemmesiden. ATP spurgte på generalforsamlingen, om Netcompanys entré på bank-it-markedet gav anledning til overvejelser, og om Nykredits overtagelse af Spar Nord giver anledning til strategiske overvejelser.
Svaret fra Landbobanken omkring Spar Nord-opkøbet var, at Nykredit længe har været storaktionær i Landbobanken, så transaktionen ikke er den store overraskelse. ”Vi er med i den konsolideringsbølge, som er i gang i branchen, og vi drikker en masse kaffe med andre aktører. Vi leder mere efter beslægtede forretninger til vores traditionelle bankforretning, og vi holder øre og øjne åbne.”
Om konflikten mellem Nykredits øgede styrke på bank, lød vurderingen, at det ikke vil ændre meget på konkurrencesituationen, og at problemstillingen vil bestå.
Om It-udviklingen med Netcompanys entré lød svaret, at Bankdata er en af de stærkeste aktører på dette marked. ”Vi er medejere, og derfor har vi stærk indflydelse på, hvad der sker.”
Ifølge stemmeopgørelsen var der kun større aktionærmodstand med genvalg til bestyrelsen af Martin Krogh Pedersen, som er bankens bestyrelsesformand. Han har siddet i bankens bestyrelse i 14 år, og derfor betragtes han ikke som uafhængig. Men en meget stærk bankdirektør som John Fisker, som særligt de professionelle investorer sikkert ser som problematisk med, hvad der godt kunne ligne et lidt for sammentømret parløb mellem topdirektøren og formanden.
Ifølge Jyske Banks stemmeopgørelse var der kun et nævneværdigt antal nej-stemmer mod to forslag, nemlig ved den vejledende afstemning omkring bankens aflønningsrapport, hvor det typisk er de udenlandske proxy-rådgivere, der stiller ekstra krav til, at topledelsens aflønning er indrettet efter ledelsens målbare præstationer. Også vederlagsrapporten for banken blev udsat for kritik, idet begge dagsordenspunkter fik elleve pct. af stemmerne mod ledelsens forslag.
Hertil kommer, at knap seks pct. af stemmerne valgte af sige nej til genvalg af de repræsentantskabsmedlemmer, som stod til genvalg på årets generalforsamling. Bankens valgsystem er sådan indrettet, at generalforsamlingen skal vælge medlemmer af repræsentantskabet, som så vælger bestyrelsen ud af denne kreds.
Investorerne eneste mulighed er derfor at stemme nej ved valg af medlemmer til repræsentantskaber, og der har proxy-rådgiverne nok set kritisk på det forhold, at en del medlemmer har siddet på deres poster i mere end tolv år, og derfor anses de ikke for at være uafhængige. Jyske Bank linker til webcast fra den fulde generalforsamling, som kan genses på bankens hjemmeside.
På Vestjysk Banks generalforsamling var der ifølge det fulde referat, banken har lagt på sin hjemmeside, to spørgere, den ene fra Dansk Aktionærforening, hvor spørgsmålet lød sådan: ”Desværre er Vestjysk Bank et af flere selskaber der ikke mener, at det er nødvendigt at afholde fysiske generalforsamlinger, og det er efter vores opfattelse en uskik, der hurtigt begrænser debatten på generalforsamlingen. Jeg er godt klar over, at banken afholder 3 aktionærmøder/kundemøder med lidt underholdning. Spørgsmål: Vil banken genoverveje at afholde fysisk generalforsamling i 2026?”
Bestyrelsesformand Kim Duus svarede: ”Og det var altså spørgsmålet om, om vi ville genovervejer det her med at afholde fysisk generalforsamling. Jeg vil sige, at personligt, kunne jeg egentligt godt have stor sympati for tanken, men vi må jo også konstatere, at de sidste par generalforsamlinger, vi afholdt fysisk, der var fremmødet så begrænset, at det ikke rigtigt giver mening at overveje at vende tilbage til afholdelse af fysiske generalforsamlinger. Så det må jeg sige, at det ser jeg ikke for mig, at det bliver aktuelt.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
